Endokrinologi og reproduktion

Kursusindhold

Kurset skal give den studerende kundskaber om og forståelse for de endokrine organers samt kønsorganers struktur og funktion, samt reproduktions-fysiologien. Den studerende skal desuden efter kurset kunne beskrive de endokrine organers regulerings- og feedbackmekanismer, herunder hormoners biokemi, syntese og signalveje, samt virkninger på målceller og -organer.

Engelsk titel

Endocrinology and the Reproductive System

Uddannelse

Bacheloruddannelsen i medicin, Køge - obligatorisk kursus
Bacheloruddannelsen i medicin, København - obligatorisk kursus

Målbeskrivelse

Efter endt kursus forventes den studerende at kunne:

Viden

  • Beskrive hypothalamus, hypofysens, gl. thyroideas, gl. parathyroideaes, den endokrine pankreas og brystkirtlernes mikroskopiske anatomi.
  • Beskrive binyrens makroskopiske og mikroskopiske anatomi.
  • Beskrive bækkenet og regio perinealis makroskopiske anatomi, inklusive fascier, kar og nerver.
  • Beskrive reproduktions-organernes makroskopiske og mikroskopiske anatomi, inklusive deres embryonale udvikling.
  • Beskrive placentas makroskopiske anatomi
  • Redegøre for de vigtigste hormoners biokemi, biosyntese, transport, omsætning og cellulære virkningsmekanismer med fokus på receptorer og signal-transduktionsveje.
  • Redegøre for regulationen af de vigtigste hormoners sekretion, herunder stimuli og feed-backprincipper.
  • Redegøre for de vigtigste hormoners fysiologiske virkninger på målorganer og for hvordan deres virkninger er integreret med andre hormoners, herunder:
    • redegøre for hovedtræk af hypothalamus- og hypofysefunktionerne.
    • redegøre for thyreoidea-funktionen, og dens betydning for vækst og basalstofskiftet.
    • redegøre for calcium- og fosfat-stofskiftet samt reguleringen af knoglernes stofskifte, betydningen af calcitonin, FGF23, vitamin D (herunder hudens betydning for vitamin D omsætningen) og parathyreoidea hormonet.
    • redegøre for binyrernes funktion, herunder redegøre for organismens stressreaktioner og katabolisme.
    • redegøre for den endokrine pankreas’ og de vigtigste tarmhormoners betydning for appetitregulering, metabolisme og organspecifikt substrat-flow.
    • redegøre for nyrens endokrine funktioner, herunder renin-angiotensin-aldosteron systemet.
    • redegør for laktationens neuro-endokrine regulation.
    • beskrive fedtvævets væsentligste endokrine funktioner og regulation.
  • Redegøre for hovedtræk af vækstens biokemi og fysiologi.
  • Beskrive i hovedtræk de endokrine funktioner, belyst ved hyper- og hypofunktionstilstande, og i forbindelse hermed beskrive de vigtigste patofysiologiske konsekvenser for endokrine sygdomme.
  • Redegøre for livsstilens betydning for energibalancen, metabolisk syndrom, fedme og fedmebehandling.
  • Redegøre for kønsdifferentieringens genetik og endokrinologi.
  • Redegøre for kønsorganernes hormoner og funktioner og deres regulation i hypothalamus- hypofyse-gonade aksen.
  • Redegøre for spermiogenese, oogenese, og folliculogenesesamt deres hormonelle regulation.
  • Redegøre for strukturelle forandringer i de indre genitalorganer og brystkirtler under menstruationscyklus, graviditet og laktation og disses hormonelle regulation.
  • Gennem en praktisk øvelse at opnå viden om livsstilens betydning for energibalancen, metabolisk syndrom, fedme og fedmebehandling, principper for bestemmelse af kropssammensætningen samt de vigtigste patofysiologiske konsekvenser.

 

Færdigheder

Praktisk erfaring i bestemmelse af risikoparametre for kardiometabolisk sygdom ved at:

  • Foretage blodsukkermåling.
  • Måle højde og vægt, taljeomfang samt blodtryk.
  • Foretage oral glukosebelastningstest.
  • Bestemme kropssammensætningen ved forskellige metoder.
  • Omsætte praktisk viden til et skriftligt produkt og være i stand til kritisk at analysere og diskutere de målte parametre i relation til viden opnået ved SAU, forelæsninger samt pensum (anbefalet litteratur)

 

Studenteraktiverende holdundervisning og øvelsesundervisning suppleret med forelæsninger.

Løbende feedback i undervisningsforløbet

Dialog ved forelæsninger, diskussion under SAU samt ved livsstilsøvelsen, livsstilsrapporten og multiple choice quiz). 

ECTS
5 ECTS
Prøveform
Skriftlig stedprøve, 3 timer med opsyn.
Krav til indstilling til eksamen

Eksamensforudsætninger består af: 

  • Praktisk øvelse (Livsstilsøvelsen) og øvelsesrapport
  • Bestået multiple choice quiz (minimum 80 % korrekte svar)
Hjælpemidler
Kun visse hjælpemidler tilladt
  • LYX, MathType og Maple eller lommeregneren indeholdt i Office-pakken.
  • Metabolisme plancher, biokemisk formelsamling og Documenta Physiologica 
  • Adgang til VIRMIK.
Bedømmelsesform
7-trins skala
Censurform
Ekstern censur
Reeksamen

Ved reeksamen benyttes samme eksamensform som ved ordinær eksamen

Kriterier for bedømmelse

For at opnå karakteren 12 skal den studerende kunne:

Viden:

  • Redegøre for nyrens generelle anatomi, opbygningen af nefronet og placeringen af dettes enkeltkomponenter i bark og marv, nyrekredsløbets generelle organisation med såvel præ- som postglomerulære modstandskar
  • Redegøre for nyrens rolle i neutralitetsreguleringen
  • Redegøre for nyrens rolle i urinstof og glukosemetabolismen
  • Redegøre for principper for metoder til bestemmelse af nyrens gennemblødning, regulering af nyrens gennemblødning, faktorer af betydning for nyrens iltforbrug
  • Redegøre for dannelsen af ultrafiltratet og kræfter bestemmende for den glomerulære ultrafiltrations størrelse, reguleringen af den glomerulære filtration med den tubulære glomerulære feed back-mekanisme, clearance-begrebet, ultrafiltratets sammensætning, de fysisk/kemiske forhold bestemmende for et stofs clearance, principper for metoder til bestemmelse af den glomerulære ultrafiltrations størrelse, herunder brug af clearance-metoder i klinisk praksis
  • Redegøre for mekanismer bag tubulær sekretion og reabsorption af salte og organiske molekyler og principper for metoder til bestemmelse af den tubulære sekretion og reabsorption, regulation af tubulusfunktionen, virkningerne af aldosteron, vasopressin og parathyroideahormon, begreberne filtrationsfraktion, ekstraktionsfraktion, ekskretionsfraktion og passagefraktion samt osmotisk diurese
  • Redegøre for renin-angiotensin-systemet, reguleringen af renin-sekretionshastigheden, vitamin D- og kalciumstofskiftet samt dannelsen af erythrocytter (erythropoietin)
  • Redegøre for dannelse af koncentreret og fortyndet urin, virkningen af vasopressin og principper for metoder til vurdering af nyrens koncentreringsevne
  • Redegøre for væskefasernes volumen og sammensætning, kræfter og reguleringssystemer, der er medvirkende til opretholdelsen af den normale kvasistabile tilstand, principper for målemetoder, mekanismer via hvilke simple væskebalanceforstyrrelser påvirker organismens normale funktioner, principper for metoder til kvantitering af simple væskebalanceforstyrrelser, principper for behandling af væskebalanceforstyrrelser, fysiologisk betingede risici ved hurtigkorrektion og overbehandling.
  • Redegøre for basale aspekter af hjerte-kar-systemets og nyrernes farmakologi
  • Redegøre for strukturen og funktionen af de fraførende urinveje, herunder miktionsrefleksen samt den voluntære kontrol af vandladningen
  • Beskrive bækkenbundens, brystkirtlernes, de endokrine organers og kønsorganers makro- og mikroskopiske anatomi (inklusive kar og nerver) samt embryonale udvikling
  • Beskrive milt, thymus, lymfeknuder og lymfekars mikroskopiske opbygning
  • Beskrive hudens (og dens derivaters) mikroskopiske og makroskopiske opbygning samt hudens betydning for vitamin D omsætning
  • Redegøre for spermiogenese og ovulation samt forklare mekanismen ved reproduktion
  • Beskrive strukturelle forandringer i kønsorganer under menstruationscyklus og under graviditet, herunder placentas og brystkirtlernes funktioner
  • Redegøre for hormonernes generelle virkningsmekanismer med fokus på receptorer og signaltransduktionsmekanismer
  • Redegøre for steroidhormonernes biokemi og virkningsmekanisme
  • Beskrive i hovedtræk de endokrine funktioner belyst ved hyper- og hypofunktionstilstande, og i forbindelse hermed beskrive de vigtigste patologiske fund ved endokrine sygdomme
  • Redegøre for de vigtigste kvantitative endokrinologiske forhold
  • Redegøre for hovedtræk af hypothalamus- og hypofysefunktionerne
  • Redegøre for thyreoideafunktionen, herunder biosyntesen af thyreoideahormoner og deres betydningen for stofskiftet
  • Redegøre for calcium- og fosfat-stofskiftet samt reguleringen af knoglernes stofskifte, betydningen af calcitonin, vitamin D og parathyreoidea
  • Redegøre for hormoners regulering af metabolismen og organ-specifikt substrat-flow
  • Redegøre for fedtvævets endokrine funktioner
  • Redegøre for sukkerstofskiftet og reguleringen af blodsukkeret, herunder glukosetolerance, insulinresistens, og sukkersygeudvikling
  • Redegøre for organismens stressreaktioner og katabolisme
  • Redegøre for kønsorganernes hormoner og funktioner, deres relation til hypofyse og hypothalamus samt fundamentale endokrinologiske aspekter af graviditeten
  • Redegøre for hovedtræk af vækstens biokemi, fysiologi og patofysiologi
  • Redegøre for kønsdifferentieringens genetik og endokrinologi
  • Redegøre for spermiogenese og oogenese
  • Redegøre for kønsorganernes hormoner og funktioner og deres regulation i hypothalamus- hypofyse-gonade aksen
  • Redegøre for hormonelle og strukturelle forandringer i kønsorganer og brystkirtler under menstruationscyklus, graviditet og laktation
  • Redegøre for blodets indhold af proteiner og metabolitter, erythrocyttens stofskifte og mekanismerne bag trombolyse og trombogenese
  • Beskrive patofysiologiske tilstande og processer, som kan illustrere de normalfysiologiske forhold ved nyrerne, de endokrine organer, reproduktionsorganerne, milten, thymus, lymfeknuder samt huden.

 

Færdigheder

  • Udføre basale kvantitative nyrefysiologiske beregninger
  • Udføre basale analyser af nyrefysiologisk relevante parametre.
  • Kunne udføre relevante endokrinologiske beregninger
  • Udføre relevante beregninger af de respirationsfysiologiske størrelser.

 

Kompetencer

  • Tage kritisk stilling til og tilegne sig ny viden og reflektere over læreprocessen.
  • Kunne omsætte teoretisk nyrefysiologisk viden med anatomisk histologiske forhold
  •  
  • Kategori
  • Timer
  • Forelæsninger
  • 31
  • Holdundervisning
  • 34
  • Forberedelse (anslået)
  • 71
  • Øvelser
  • 4
  • Eksamen
  • 3
  • Total
  • 143

Kursusinformation

Undervisningssprog
Dansk
Kursusnummer
SMEB24011U
ECTS
5 ECTS
Niveau
Bachelor
Varighed

1 semester

Placering
Forår og Efterår
Skemagruppe
Se Syllabus
Kapacitet
Studerende pr. semester:
København: 248
Køge: 55
Studienævn
Studienævnet for Medicin og den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse
Udbydende institut
  • Biomedicinsk Institut
Udbydende fakultet
  • Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
Kursusansvarlige
  • Hannelouise Kissow   (6-706e7878747c45787a736933707a336970)
    Delkursusansvarlig (anatomi)
  • Thomas Mandrup-Poulsen   (4-777073724376787167316e7831676e)
    Kursusansvarlig
Gemt den 10-04-2024

Are you BA- or KA-student?

Are you bachelor- or kandidat-student, then find the course in the course catalog for students:

Courseinformation of students