Kursus i kliniske sygdomsenheder
Kursusindhold
Den studerende skal opnå viden om symptomer, diagnostik og behandling af almindeligt forekommende tilstande og kendskab til symptomer og diagnostik af sjældnere forekommende tilstande inden for infektionssygdomme, lungesygdomme, endokrinologi og bevægeapparatets sygdomme, som inkluderer reumatologi og ortopædkirurgi. Den studerende skal opnå forståelse for de patoanatomiske forandringer samt de patofysiologiske mekanismer, der ligger til grund for ovennævnte sygdomsenheder.
Course in Clinical Medicine
Bacheloruddannelsen i medicin - kurset er ikke obligatorisk
Efter endt kursus forventes den studerende at kunne:
Generelt
Viden
- Redegøre for, diskutere og vurdere forekomst, symptomer, klinisk og paraklinisk diagnostik, prognose, behandling og forebyggelse ved almindeligt forekommende tilstande
- Nævne symptomer og diagnostik af sjældnere forekommende tilstande
- Redegøre for patoanatomiske forandringer og patofysiologiske processer på organ-, celle- og molekylært niveau, som har betydning for diagnostik og/eller terapi
- Redegøre for farmakas virkningsmekanismer og bivirkninger.
Farmakologi
Viden
- Redegøre for væsentlige indikationer, kontraindikationer, bivirkninger, interaktioner, farmakokinetik samt virkningsmekanismer for de på stoflisten nævnte stoffer til behandling af virale, bakterielle og parasitære infektioner, infektionssygdomme, herunder mikrobielle og parasitære lidelser
- Redegøre for væsentlige indikationer, kontraindikationer, bivirkninger, interaktioner, farmakokinetik samt virkningsmekanismer for de på stoflisten nævnte stoffer til behandling af lungesygdomme, herunder astma og allergiske symptomer
- Redegøre for væsentlige indikationer, kontraindikationer, bivirkninger, interaktioner, farmakokinetik samt virkningsmekanismer for de på stoflisten nævnte stoffer til behandling af endokrinologiske sygdomme, herunder diabetes og adipositas
- Redegøre for væsentlige indikationer, kontraindikationer, bivirkninger, interaktioner, farmakokinetik samt virkningsmekanismer for de på stoflisten nævnte stoffer til behandling med kønshormoner, eksempelvis i forbindelse med antikonception samt behandling af osteoporose
- Redegøre for væsentlige indikationer, kontraindikationer, bivirkninger, interaktioner, farmakokinetik samt virkningsmekanismer for de på stoflisten nævnte stoffer til behandling af sygdomme vedrørende bevægeapparatet, herunder anvendelse af analgetika, antiinflammatoriske lægemidler samt anæstetika
Infektionsmedicin
Viden
- Redegøre for, diskutere og vurdere symptomer og tegn af infektionssygdomme, herunder febrilia hos normale og immunkompromitterede individer, systemisk infektioner, infektioner i centralnervesystemet, infektioner i øvre og nedre luftveje, infektioner i abdomen, infektioner i hud og bevægeapparatet, akutte og kroniske virusinfektioner samt hyppigste importerede tropesygdomme
- Redegøre for forekomst, patogenese, mikrobielle årsager, kliniske og paraklinske fund, mulighed for forebyggelse og opsporing samt farmakologisk behandling af disse sygdomme
- Redegøre for valg af mikrobielle, biokemiske, billed- og nukleardiagnostiske samt invasive undersøgelser, der anvendes ved udredning af ovenstående infektioner
Lungemedicin
Viden:
- Redegøre for, diskutere og vurdere symptomer, diagnostik og behandling af de vigtigste lungesygdomme, herunder astma inklusiv undertyper og komorbiditet (allergisk og ikkeallergisk rhinokonjunktivitis, kronisk rhinosinuitis med og uden polypper, anstrengelsesudløst larynxobstruktion (EILO), obstruktion og dysfunktionel vejrtrækning) kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) inklusiv komorbiditet (mb cordis og osteoporose), pneumoni og komplikationer, tuberkulose (primært pulmonal TB), lungecancer (de forskellige typer, udredning og stadieinddeling og behandlingsmuligheder), interstitielle lungesygdomme samt arbejdsbetingede lungesygdomme
- Redegøre for diagnostik og behandling af pneumothorax, pleuraeffusion, atelektase, obstruktiv søvnapnø, respirationsinsufficiens og bronkieektasier, insektstiksallergi, angioødem og anafylaksi
- Redegøre for diagnostik, behandling, forekomst, klassifikation, patogenese (cellulær og immunologisk), årsag til sygdomsudvikling, udredning, symptomer, kliniske og parakliniske fund, komorbiditet, mulighed for forebyggelse og opsporing samt farmakologisk og ikkefarmakologisk behandling af kroniske lungelidelser
- Redegøre for diagnostik og behandling af disse hyppigt forekommende lungelidelser inklusive immunologiske, respirationsfysiologiske og billeddiagnostiske undersøgelser samt prioritering af undersøgelsernes rækkefølge
- Redegøre for valg af invasive undersøgelser, der anvendes ved
udredning af lunge- og lungehindecancer.
Endokrinologi
Viden
- Redegøre for, diskutere og vurdere symptomer, diagnostik og behandling af endokrinologiske lidelser som fedme, diabetes mellitus, hypofyseadenom (ikke-hormonproducerende, prolaktinom, cushing, akromegali, hypofyseinsufficiens), diabetes insipidus, SIADH, struma, hyperthyreose, myxødem, osteoporose, hypercalcæmi, hypocalcæmi, hirsutisme samt fæokromocytom
- Være orienteret om diagnostiske overvejelser og behandlingsplan ved multiple endokrine neoplasier (MEN)
- Redegøre for klinisk objektiv undersøgelse med angivelse af relevante objektive tegn for endokrine sygdomme: osteoporose, struma, hud- og hårforandringer, neuropati, fodsår, blodtryksmåling og taljeomkreds
- Referere indikationer for udførelser af procedurer og undersøgelser: MR scanning, CT scanning af hypofyse, DEXA scanning, thyreodeascintigrafi og ultralyd af thyreoidea samt biokemiske analyser og funktionsundersøger, der benyttes ved diagnostik og kontrol af endokrinologiske lidelser
- Redegøre for undersøgelser til afklaring af diagnose og lægge behandlingsplan for akutte behandlingskrævende endokrinologiske tilstande som ketoacidose, hypoglykæmi, binyrebarkinsufficiens, hypercalcæmi, hypocalcæmi og hypofyse/binyrebarksygdomme
- Redegøre for differentialdiagnoserne ved vægttab, tørst og øget vandladning
- Beskrive væsentlige epidemiologiske forhold, erhvervsmæssige og sociale sammenhænge, ætiologi, patogenese og prognose ved fedme, diabetes osteoporose, hyperthyreose, myxødem og hypofyse/binyresygdomme
- Redegøre for virkningsmekanismen og bivirkninger for de
lægemidler, som endokrinologiske sygdomme behandles med.
Reumatologi
Viden
- Redegøre for, diskutere og vurdere symptomer, diagnostik og behandling af følgende almindeligt forekommende medicinske og kirurgiske lidelser i bevægeapparatet, herunder lave lænderygsmerter, reaktiv arthritis, psorisisarthritis, spondylarthropathier, arthritis urica, reumatoid arthritis, slidgigt, knogleskørhed, diskusprolaps i hals og lænd samt knoglebrud (f.eks. hofte og håndled)
- Redegøre for, diskutere og vurdere symptomer, diagnostik og behandling af følgende akut behandlingskrævende tilstande, herunder arteritis temporalis, septisk artrit, cauda equina syndromorgantruende manifestationer ved bindevævssygdomme
- Redegøre for en klinisk objektiv undersøgelse af ryggen, herunder neurologisk undersøgelse for tegn på nerverodstryk og tværsnitsyndrom
- Redegøre for en klinisk objektiv undersøgelse af perifere led (bevægelighed, ømhed, hævelser og ligamentskader)
- Redegøre for indikationer for ledpunktur og arthroskopi
- Redegøre for de vigtigste differentialdiagnoser ved akut og kronisk monoarthrit, akut og kronisk polyarthrit samt akutte og kroniske rygsmerter
- Redegøre for indikationer for fysio- og ergoterapi.
Ortopædkirurgi
Viden
- Redegøre for, diskutere og vurdere symptomer og behandling af almindeligt forekommende ortopædkirurgiske skader og sygdomme i bevægeapparatet.
- Beskrive de generelle retningslinjer for diagnose og behandling af frakturer hos børn og voksne herunder kende principper for konservativ behandling samt osteosyntesemetoder og kende de hyppigste komplikationer.
- Redegøre for de hyppigst forekommende frakturer i ekstremiteter (f.eks. i håndled, albue og skulderregionen, samt i hofte, lårben, knæ, underben og ankel) og aksiale skelet (columna og bækken).
- Redegøre for degenerative ledlidelser som osteoartrose og artritter samt kirurgisk intervention herfor.
- Redegøre for de hyppigst forekommende idrætsskader, herunder meniskskade, korsbåndsoverrivning og instabilitet i knæ, ankel og skulderled.
- Beskrive børnealderens medfødte og erhvervede lidelser i bevægeapparatet (f.eks. hoftelidelserne dysplasi, luksation, Calve-Legg-Perthes og epifysiolyse), infektionstilstande i knogler og led samt de hyppigste fikserede og ikke-fikserede foddeformiteter (f.eks. klumpfod og calcaneo-valgus fod).
- Beskrive de hyppigste håndkirurgiske skader (f.eks. nerve, sene eller ledbåndsskader samt fraktur svt. finger- eller mellemhåndsknogler og os scaphoideum) og sygdomme (f.eks. infektioner i håndregionen, springfinger, og carpaltunnelsyndrom).
- Beskrive udredning og behandling af benigne og maligne bløddelstumorer og knogletumorer i bevægeapparatet.
Færdighedstræning ved CAMES
Ultralydsskanning
- Have et basalt kendskab til teorien bag ultralyd
- Kende forskel på en klinisk ultralydskanning samt en komplet ultralyd-skanning
- Kende til relevante kliniske områder, hvor ultralyd er brugbart til diag-nostik.
- Kende ultralydskanningens begrænsning og kende de mest almindelige artefarkter
- Kunne håndtere ultralydsapparatet og have kendskab til basal betjening som dybde, fokus, frekvens og gain
- Kunne identificere normalanatomiske landmarks i abdomen samt på
ekstremiteterne.
Undersøgelse af ryg og led
- Kunne foretage en fokuseret anamneseoptagelse med relation til symp-tomer fra bevægeapparatet
- Kunne foretage en objektiv undersøgelse af over- og underekstremitetens samt ryggens led
- Kunne sammenfatte anamnese og objektive fund til en tentativ diagnose.
Forelæsninger og studenteraktiverende holdundervisning
Ingen
Kurset evalueres i integreret eksamen i mikrobiologi og kliniske
sygdomsenheder.
Undervisningssproget er dansk – men engelsktalende undervisere kan
forekomme i mindre omfang.
Kurset udbydes ikke til eksterne studerende.
- ECTS
- 0 ECTS
- Prøveform
-
Andet
- Prøveformsdetaljer
- Ingen prøve
- Bedømmelsesform
- Ingen bedømmelse
- Censurform
- Ingen ekstern censur
Kriterier for bedømmelse
Ingen prøve
- Kategori
- Timer
- Forelæsninger
- 115
- Holdundervisning
- 72
- Forberedelse (anslået)
- 310
- Total
- 497
Kursusinformation
- Undervisningssprog
- Dansk
- Kursusnummer
- SMEB12025U
- ECTS
- 0 ECTS
- Niveau
- Bachelor
- Varighed
-
1 semester
- Placering
- Forår og Efterår
- Skemagruppe
-
Se Syllabus
- Studienævn
- Studienævnet for Medicin og den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse
Udbydende institut
- Institut for Klinisk Medicin
Udbydende fakultet
- Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
Kursusansvarlige
- Søren Jacobsen
(18-78746a776a73336f66687467786a7333353645776a6c6e74736d336970)
Bevægeapparatets sygdomme, tema D - Oana Ciofu
(6-75696f756c7b46797b746a34717b346a71)
Mikrobiologi, tema A - Charlotte Suppli Ulrik
(22-6c716a7b75787d7d6e377c7e79797572377e757b7274497b6e7072787771376d74)
Lungesygdomme og infektionsmedicin, tema B - Mette Rosenkilde
(10-7c797d6f787573766e6f4a7d7f786e38757f386e75)
Farmakologi (på tværs af temaerne) - Ole Lander Svendsen
(19-75726b347267746a6b7834797c6b746a796b7446786b6d6f75746e346a71)
Endokrinologi, tema C
Farsana Khan, farsana.khan@regionh.dk
Timetable
- 24E-;Me6ba HEH 4;;Kursus i kliniske sygdomsenheder
- 24E-;Me6ba HEH 5;;Kursus i kliniske sygdomsenheder
- 24E-;Me6ba HEH 6;;Kursus i kliniske sygdomsenheder
- 24E-;Me6ba HVH 7;;Kursus i kliniske sygdomsenheder
- 24E-;Me6ba HVH 8;;Kursus i kliniske sygdomsenheder
- 24E-;Me6ba HVH 9;;Kursus i kliniske sygdomsenheder
- 24E-;Me6ba RH 1;;Kursus i kliniske sygdomsenheder
- 24E-;Me6ba RH 2;;Kursus i kliniske sygdomsenheder
- 24E-;Me6ba RH 3;;Kursus i kliniske sygdomsenheder
- 25F-;Me6ba BBH 7;;Kursus i kliniske sygdomsenheder
- 25F-;Me6ba BBH 8;;Kursus i kliniske sygdomsenheder
- 25F-;Me6ba BBH 9;;Kursus i kliniske sygdomsenheder
- 25F-;Me6ba HEH 4;;Kursus i kliniske sygdomsenheder
- 25F-;Me6ba HEH 5;;Kursus i kliniske sygdomsenheder
- 25F-;Me6ba HEH 6;;Kursus i kliniske sygdomsenheder
- 25F-;Me6ba RH 1;;Kursus i kliniske sygdomsenheder
- 25F-;Me6ba RH 2;;Kursus i kliniske sygdomsenheder
- 25F-;Me6ba RH 3;;Kursus i kliniske sygdomsenheder
Are you BA- or KA-student?
Courseinformation of students