Kursus i hjerte, kredsløb og lunger

Efter endt kursus forventes den studerende at kunne:

Viden

• Beskrive hjertets, lungernes og luftvejenes makroskopiske og mikroskopiske anatomi samt embryonale udvikling
• Forklare fostrets respiration og kredsløb, herunder samspillet med placenta, og forklare omlægningerne ved fødslen samt redegøre for de mest almindelige udviklingsanomalier
• Redegøre for hjertets elektriske aktivitet, dels på det cellulære niveau (celletypernes elektrofysiologi i atrier, knuder og ledningsbaner samt impulsudbredningen), dels på det molekylære niveau (kanaler og ionstrømme) og på helkropsniveau (baggrunden for elektrokardiografien)
• Beskrive de mest almindelige rytmeforstyrrelser, herunder brady- og takykardi, AV-blok og atrie- og ventrikelflimmer
• Redegøre for hæmodynamikkens grundbegreber (viskositet, laminar strømning, turbulens, Poiseuilles lov, tyngdens indflydelse, konverteringer mellem trykenergi, kinetisk energi og potentiel energi)
• Redegøre for arteriesystemets funktion og for arterioletonus, herunder vindkedelfunktionen, betydningen af compliance og perifer modstand for blodtrykkene (systolisk, diastolisk og middelblodtryk), autoregulering og flowmedieret dilatation
• Redegøre for hjertets pumpefunktion og perfusion, pre- og afterload, trykudviklingen og trykgradienter, herunder eksitations-kontraktions-kobling i hjertemuskelceller, Frank-Starling relationen og begrebet kontraktilitet
• Redegøre for hjertets arbejde, herunder fibrenes længde-spændingsrelation, betydningen af pre- og afterload og den neurohumorale kontrol
• Redegøre for pre- og afterload samt beskrive trykudviklingen og trykgradienterne i hjertet
• Redegøre for stoftransporten over kapillærendothelet samt for dettes aktive funktioner
• Redegøre for vene og lymfesystemets funktioner
• Beskriv elektrokardiografi, herunder akser, nomenklatur, intervaller samt for det patologiske EKG i hovedtræk
• Redegøre for akut og kronisk blodtryksregulering, herunder baroreceptorfunktion, betydningen af det sympatiske nervesystem samt renin-angiotensin systemet og nyrens rolle via reguleringen af natrium og ekstracellulærvolumen
• Redegøre for kompensatoriske mekanismer ved blødning
• Redegøre for de enkelte organers perfusion
• Redegøre i hovedtræk for kredsløbsreguleringen ved hjerteinsufficiens og shock
• Redegøre for respirationsgassernes fysiske forhold for at forklare deres bevægelser i respirationssystemet samt i kredsløb og væv
• Redegøre for begreberne ventilation, alveolær ventilation, dødt rum, iltoptagelse, ventilatorisk udvekslingskvotient (RER), og kuldioksidudskillelse samt beregne disse størrelser ud fra målinger på eksspirationsluft
• Redegøre for respirationens mekanik under normale forhold
• Redegøre for pulmonale og non-pulmonale årsager til vævshypoksi
• Kunne anvende de klinisk vigtigste respirationsfysiologiske begreber korrekt, herunder hyper- og hypoventilation, taky- og bradypnø, samt hyper- og hypopnø
• Beregne, og redegøre for det fysiologisk grundlag og tolkning af den alveolær-arterielle iltdifference (AaDO₂)
• Redegøre for lungernes ventilations-perfusionforhold, herunder betydningen af  uens ventilations-perfusionsfordeling for den pulmonale gasudveksling
• Redegøre for diffusionen af respirationsgasser i lunger og væv
• Redegøre kvalitativt og kvantitativt for transporten af ilt og kuldioxid i blodet
• Redegøre for respirationens regulering, herunder respirationens automati, den kemiske og nerurale regulering samt adaptation til ændringer i indåndingsluftens sammensætning og tryk
• Redegøre for det fysiologiske grundlag for inddelingen i restriktive og obstruktive lungelidelser
• Beskrive udførelses af en udvidet lungefunktionsundersøgelse med dynamisk spirometri, og helkropspletysmografi, og forstå det fysiologiske grundlag fra de væsentligste udledte parametre, herunder statiske og dynamiske lungevolumina og -kapaciteter
• Redegøre for lungernes betydning i neutralitetsreguleringen og redegøre kvalitativt og kvantitativt for simple syre-baseforstyrrelser, herunder kompensationsmekanismer.
• Redegøre kvalitativt og kvantitativt (direkte og indirekte kalorimetri) for energiomsætningen, dens måling og dens regulering under forskellige forhold samt bestemmelse af den basale energiomsætningshastighed
• Redegøre kvalitativt og kvantitativt for tilpasningen af ventilation og kredsløb til muskelarbejde (inklusive iltgæld)
• Redegøre for energiomsætningen under fysisk arbejde.
• Redegøre for energiomsætningens vigtigste stofskifteveje inklusive omsætning af alkohol og i denne sammenhæng begreberne respiratorisk kvotient (RQ) og respiratorisk udvekslingskvotient (RER)
• Redegøre for temperaturreguleringen
• Redegøre for organismens varmeproduktion og varmetab
• Redegøre for reguleringen af varmebalancen
• Redegøre for feber samt organismens reaktioner på hypo- og hypertermi
• Redegøre for makronæringsstof- og energiindtag i inaktive og fysisk aktive voksne