Klinisk kursus i dermato-venerologi

Efter endt kursus forventes den studerende at kunne:

Som lægefaglig ekspert, som akademiker, som sundhedsfremmer og som professionel

Viden

• Beskrive symptomer på hudsygdomme ved korrekt at anvende fagets terminologi, herunder
  • kunne definere kliniske typer af hudforandringer
  • kunne forstå begreber af primære og sekundære hudforandringer
  • kunne anvende fagets terminologi og kunne beskrive lokalisering, fordeling og typer af hudforandringer
  • kunne optage en relevant anamnese fra patienter med hud- eller kønssygdomme med henblik på at beskrive sygdommens historie og subjektive symptomer.
  • have kendskab til hudsygdomme i hud med forskellig pigmenteringgrad

• Redegøre for principperne bag- og indikationerne for diagnostiske tests i dermato-venerologi, herunder
  • stansebiopsi, prøvetagning for mikrobiologisk udredning ved mistanke om bakterielle, svampe eller virusinfektioner
  • diagnosticering af gonore og non-gonokok urethrit ved lysmikroskopi
  • kunne forstå principper bag og beskrive indikationer for immunofluorescence undersøgelse, epikutan test samt priktest.
• Beskrive principper bag lokale behandlinger, herunder
  • forstå og forklare virkningsmekanisme, klassifikation, indikationer, kontraindikationer og bivirkninger af lokal glucocortikoid behandling
  • være i stand til at initiere behandling med lokale antibiotika, anti-mykotika og antivirale præparater
  • kende til brugen af lokal behandling af hyppigt forekommende hudlidelser som f.eks. akne, eksem, rosacea, infektionssygdomme, psoriasis og præmaligne tilstande
  • forstå principper bag indikationer og kontraindikationer for fototerapi: UVB og PUVA.
• Redegøre for de basale virkningsmekanismer og kunne beskrive indikationer og kontraindikationer for følgende systemiske behandlinger af hudsygdomme, herunder
  • antibiotisk behandling af bakterielle infektioner
  • systemiske antimykotika og antivirale midler
  • antiinflammatoriske og immunsuppressive midler: glucocortikoider, methotrexat, ciclosporin, azathioprin
  • retinoider
  • biologisk behandling.
• Beskrive simple kirurgiske indgreb, som anvendes ved hudsygdomme, herunder
  • excision
  • curettage
  • kryoterapi.
• Redegøre for hudens immunsystem, herunder immunpatogenesen af almindeligt forekommende hudsygdomme som:
  • psoriasis
  • atopisk eksem
  • kontakt dermatit
  • bulløst pemphigoid.
• Beskrive betydningen af ultraviolet stråling som carcinogen og kortfattet kunne beskrive molekylær patogenese af hudkræft, herunder
  • basalcelle carcinom
  • planocellulært carcinom
  • malignt melanom.
• Diskutere og beskrive epidemiologiske aspekter af hudkræft, kontakt dermatit, kroniske sår og kønssygdomme samt kunne beskrive, hvilken rolle en alment praktiserende læge spiller i forebyggelsen af disse sygdomme.
• Redegøre for, hvilke hudsygdomme der har en akut og alvorlig karakter, og kunne beskrive den initiale behandling af disse sygdomme.
• Beskrive systemiske manifestationer af hudsygdomme (eksempelvis psoriasis) samt kunne reflektere over, hvilken rolle den alment praktiserende læge har i diagnostik og behandling af kardiovaskulære, psykologiske samt reumatologiske manifestationer.
• Beskrive hudmanifestationer af systemiske sygdomme inklusive medikamentelle reaktioner til systemiske behandlinger.
   

Færdigheder

• Have praktisk kendskab til diagnostik og behandling af almindeligt forekommende hudsygdomme og kønssygdomme, herunder
  • mestre de diagnostiske kriterier for hver sygdom
  • genkende hyppigt forekommende hudlidelser i hud med forskellig pigmenteringsgrad
  • beskrive sygdommens prognose
  • kunne initiere behandling af ukomplicerede tilfælde af hudsygdomme
  • mestre kriterier for viderehenvisning med henblik på specialist diagnose og behandling.