De teknologisk innovative videnskaber

Kursusindhold

I dette kursus får den studerende et teoretisk og praktisk fundament til at kunne undervise i teknologiforståelse og innovationsprocesser i grundskolen med udgangspunkt i STEM-faglige problemstillinger.  En STEM-faglig problemstilling relaterer sig til, hvordan teknologiske løsninger udvikles og innoveres i samspillet mellem samfundsforhold og naturen. Det er fx udviklingen af det fremtidige smarte energisystem og miljø relevante emner.

Desuden introduceres de studerende til engineering og innovationsorienterede arbejds- og procesmodeller. Kurset omhandler også teknologisk forståelse og dannelse, samt kriterier for hvad der er en god STEM-problemstilling.

De studerende arbejder  med eksempler på STEM-faglige problemstillinger, bl.a. fra STEM-faglig frontforskning, som de inspireres til at  transformere til undervisning i grundskolen.

Kurset er opbygget som en blanding af plenumundervisning, flipped classroom, gruppearbejde og et studieprojekt over hele semesteret med et aktionslæringsforløb i egen praksis af ca. en måneds varighed. Projektarbejdet udføres i en studiegruppe. Der bliver arbejdet med følgende emneområder i relation til de teknologiske-innovative videnskaber:

  • Udvikling af autentiske STEM-faglige problemstillinger til undervisning
  • Anvendelse af STEM-faglig frontforskning
  • Engineering, design og innovationsmodeller og deres anvendelse
  • Problembaseret Læring (PBL)
  • Åbne og problemløsende undervisningsforløb
  • Inddragelse af andre STEM-aktører i grundskolens undervisning (Åben Skole)
  • Empiri og undersøgelsesmetoder
  • Teknologiforståelse og teknologisk dannelse
  • Kriterier for evaluering og evalueringsformer
  • Evaluering i projektprocesser (af eleverne og deres grupper/gruppearbejde i deres folkeskoleforløb

 

Studiegruppen vælger et emne og en problemstilling, som den gerne vil undersøge i relation til undervisningspraksis. Dette inkluderer udviklingen og afprøvningen af et selvvalgt undervisningsforløb. Projektarbejdet er problembaseret. Det betyder at studiegruppe selv opsøger den viden (teorier, metoder, teknikker, didaktikken), som analysen og løsningen af den pågældende problemstilling kræver. I forbindelse med studieproduktet skal der også udarbejdes en procesanalyse som bilag til studieproduktet.

Engelsk titel

The Technological Innovation Science

Uddannelse

Kandidatuddannelsen i STEM-undervisning

Erhverskandidatuddannelsen i STEM-undervisning

Målbeskrivelse

Kompetencer

Ved kursets afslutning forventes den studerende gennem integration af fagfaglig og fagdidaktisk viden samt undervisningspraksis at kunne og ville:

  • Anvende problembaserede arbejdsformer (PBL), engineering eller innovation til at løse STEM-faglige aspekter af autentiske samfundsmæssige problemstillinger.
     
  • Gøre PBL, engineering- og innovationsdimensionerne i grundskolens kompetenceområder operationelle på baggrund af relevant forskning.
     
  • Planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning med varierende frihedsgrader, der inddrager PBL, engineering og innovation som praksisformer og særlige måder at skabe viden på.
     

Den studerende kan dette alene og sammen med andre ved brug af egen nysgerrighed, forskningsbaseret viden, færdigheder og strategier inden for relevante STEM fagligheder og fagdidaktiske positioner. Ydermere er det hensigten at den studerende udvikler sin identitet som underviser i og udvikler af STEM-undervisning og kan deltage aktivt i relevante beslutninger der angår undervisning og udvikling af STEM-undervisning.

 

Viden

  • opnå viden om STEM-faglig frontforskning inden for teknologi- og ingeniørområdet
  • opnå viden om forskellige tilgange til problembaseret læring med udgangspunkt i samspillet mellem teknologiske problemstillinger og samfundsmæssige og bæredygtigheds kontekster
  • opnå viden om innovationsmodeller og hvordan disse anvendes i autentiske STEM-faglige og bæredygtighedsproblemstillinger inden for teknologi- og ingeniørområdet
  • opnå viden om og identificering af samspillet mellem teknologisk fagfaglige problemstillinger og anvendelse af relevante fagdidaktiske metoder i undervisningen inden for de teknologisk-innovative STEM-videnskaber

 

Færdigheder

  • kunne omdanne STEM-faglig og bæredygtighedsorienteret frontforskning inden for teknologi- og ingeniørområdet til en undervisningssituation
  • kunne udvælge og vurdere relevante teorier, metoder og modeller til løsning af den valgte indholdsdidaktiske problemstilling i en samfundsmæssig kontekst.
  • kunne designe, evaluere og udføre et specifikt undervisningsforløb, der retter sig mod at udvikle elevers undersøgelses-, modellerings-, kommunikations- og perspektiveringskompetencer.
  • kunne tilrettelægge og organisere innovativt arbejde
  • Kunne anvende digitale værktøjer og undervisningsstrategier

Undervisningen tager form af syv hele plenumdage (10-17), syv hele gruppeaktivitetsdage (10-17) og mellemliggende perioder med selvstændigt arbejde og gruppearbejde. Der vil løbende være vejledning.

Plenumdagene vil være en blanding af oplæg, workshops og gruppearbejde med de studerendes læring i centrum.

Vejledningen kan tage form af ansigt-til-ansigt vejledning eller via nettet.

Vi vil i det omfang det giver mening også gøre brug af digitale elementer, screen-casts, simuleringsøvelser, videooptagelser og elektronisk faciliteret peerfeedback.

De studerende er fordelt i studiegrupper som skal sikre at de kan mødes – gerne fysisk, men om muligt online – på de syv hele gruppeaktivitetsdage og på andre tidspunkter hvor det er nødvendigt – fx i forbindelse med arbejde på studieprodukter

I studiegrupen, der blandt andet skal øge læringsudbyttet og mindske risikoen for frafald, samarbejder man om at gennemføre kurset og dets studieprodukter.

Deraf vil eksamen som udgangspunkt også foregå i studiegrupperne.

Dog har alle studerende ret til at gå til eksamen i andre gruppekonstellationer eller enkeltvis, hvis man ønsker det. Hvis eksamen involverer at der afleveres et studieprodukt, skal studerende, der ønsker at gå til eksamen i grupper, aflevere et fælles studieprodukt

Den anvendte litteratur vil blive udvalgt i forbindelse med planlægningen af kursets undervisningsmoduler, og vil være angivet i den kursusplan, som udarbejdes og offentliggøres på kursets hjemmeside forud for hvert kursusudbud. Du skal regne med at der i alt vil være læseomfang svarende til ca 1200 normalsider.

Kurset er forbeholdt studerende på kandidatuddannelsen i STEM-undervisning.
Hvis der er overskydende pladser på kurset, kan kurset desuden tilmeldes som enkeltfag (selvbetalende efter-videreuddannelse).

Forelæsninger foregår på SDU i Odense. Derudover arbejder man i studiegrupper, hvor undervisningen og vejledningen foregår online og om muligt ved fysiske møder regionalt.

Skriftlig
Mundtlig
Individuel
Kollektiv
Løbende feedback i undervisningsforløbet
Feedback ved afsluttende eksamen (ud over karakteren)
Peerfeedback (studerende giver hinanden feedback)

Løbende feedback i undervisningsforløbet, både kollektivt, gruppebaseret og individuelt på plenumdage eller skriftlige kommentarer. Feedback (mundtligt, skriftligt) af både til projektarbejdet gennem fagfaglig og procesvejleder. Peerfeedback i bl.a. opgaver og projektarbejde mellem plenumdage.

ECTS
15 ECTS
Prøveform
Mundtlig prøve på baggrund af aflevering, 30 minutter
Prøveformsdetaljer
Mundtlig eksamen med valgfrihed for den enkelte studerende mellem individuel- og gruppeeksamen.

Projektrapport: For at kunne deltage i den mundtlige prøve, skal den studerende, enten individuelt eller som en del af en gruppe, have afleveret en projektrapport og en procesanalyse.

Mundtlig gruppeeksamen
Prøven foregår som en samtale mellem de studerende, eksaminator og censor med udgangspunkt i en af de studerende udarbejdet projektrapport.

Den mundtlige gruppeprøve er normeret til 30 minutter (inklusiv votering og karaktergivning) samt 20 minutter ekstra pr. yderligere studerende udover den første. Dog kan gruppeprøven højst vare 2 timer.

Præstationen ved den mundtlige prøve tæller 100% i bedømmelsen.


Ved en mundtlig gruppeprøve skal den enkelte studerende eksamineres på en sådan måde, at det sikres, at der foretages en individuel bedømmelse af den studerendes præstation, jf. bekendtgørelse om censur og eksamen § 4, stk.2.



Mundtlig individuel eksamen
Prøven foregår som en samtale mellem den studerende, eksaminator og censor med udgangspunkt i en af den studerende udarbejdet projektrapport.

Den mundtlige gruppeprøve er normeret til 20 minutter pr. studerende og 10 minutter til votering og karaktergivning.

Præstationen ved den mundtlige prøve tæller 100% i bedømmelsen.
Hjælpemidler
Alle hjælpemidler tilladt
Bedømmelsesform
7-trins skala
Censurform
Ekstern censur
Reeksamen

Samme som ordinær eksamen.

Kravet om projektrapport og procesanalyse skal være opfyldt senest 3 uger inden reeksamen.

Kriterier for bedømmelse

Se målbeskrivelse

Enkeltfag dagtimer (tompladsordning)

  • Kategori
  • Timer
  • Holdundervisning
  • 42
  • Forberedelse (anslået)
  • 167
  • Projektarbejde
  • 150
  • Seminar
  • 3
  • Vejledning
  • 11
  • Eksamensforberedelse
  • 37
  • Eksamen
  • 2
  • Total
  • 412

Kursusinformation

Undervisningssprog
Dansk
Kursusnummer
NNDK20002U
ECTS
15 ECTS
Niveau
Kandidat
Varighed

2 blokke

Placering
Blok 1 og Blok 2
Skemagruppe
Se Undervisningsform
Kapacitet
35
Der kan være færre pladser, hvis du tilmelder dig i eftertilmeldingsperioden (BA og KA) eller som merit- eller enkeltfagsstuderende.
Studienævn
Studienævn for Matematik og Datalogi
Udbydende institut
  • Institut for Naturfagenes Didaktik
Udbydende fakultet
  • Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet
Kursusansvarlig
  • Jesper Bruun   (6-7068787b7b74466f746a34717b346a71)
Underviser

Kursusansvarlig: Martin Krabbe Sillasen (msil@via.dk)
Undervisere:
Mads Pagh Nielsen (mpn@et.aau.dk)
Jens Frederik Dalsgaard Nielsen (jdn@es.aau.dk)

Gemt den 14-02-2024

Are you BA- or KA-student?

Are you bachelor- or kandidat-student, then find the course in the course catalog for students:

Courseinformation of students