Strafferet og menneskeret
Kursusindhold
Strafferetten er i stigende grad under indflydelse af
menneskeretten – ikke mindst Den Europæiske
Menneskerettighedskonvention og den hertil knyttede Domsstols
righoldige praksis. Menneskerettighederne har betydning i forhold
til beskyttelsen af gerningspersoner mod vilkårlige overgreb fra
statsmagtens side og mod at blive dømt for handlinger, som
vedkommende har en menneskeret til at begå. Menneskeretten har
imidlertid også betydning i forhold til beskyttelsen af ofre for
forbrydelser. Dette gælder i relation til spørgsmålet om, hvilke
handlinger der skal være kriminaliseret, og i relation til
spørgsmålet om, hvilke pligter staten har, hvis en borger er i
risiko for at blive udsat for en forbrydelse. Endvidere følger det
af menneskeretten, at ofret skal have anerkendt den krænkelse, som
forbrydelsen har forvoldt. Forbuddet mod diskrimination – både af
gerningsperson og af ofre – vil tillige blive inddraget.
Valgfagets formål er at give en indgående indsigt i samspillet
mellem strafferetten og menneskeretten. De studerende skal opnå en
sådan indsigt, at de selvstændigt kan identificere de typer af
strafferetlige konklikter, hvor menneskeretten kan tænkes at have
særlig betydning ud fra mere overordnede overvejelser om de bærende
værdier i menneskeretten og strafferetten og ud fra overvejelser
over, hvem menneskeretten er sat til at beskytte.
Faget angår spørgsmål af såvel generel som specifik karakter. Faget
gennemgår det strafferetlige legalitetsprincip både i straffelovens
§ 1 og Menneskerettighedskonventionens artikel 7. Retlige
problemstillinger, der knytter sig til artikel 7 vil tillige blive
inddraget.
Dernæst gennemgås Domstolens praksis vedrørende doktrinen om
statens positive forpligtelser af betydning for strafferetten
(beskyttelse af ofret), ligesom forbuddet mod diskrimination på
strafferettens område også vil blive drøftet.
Endelige drøftes de enkelte materielle menneskerettigheders
(privatlivsbeskyttelsen, ytringsfriheden, religionsfriheden etc.)
betydning for afgrænsningen af de (danske)
straffebestemmelser.
Criminal Law and Human Rights
Fagets mål er, at den studerende skal kunne:
- Redegøre for indholdet af det (danske) strafferetlige legalitetsprincip og det menneskeretlige strafferetlige legalitetsprincip.
- Redegøre for og forklare samspillet mellem det danske strafferetlige legalitetsprincip og det menneskeretlige strafferetlige legalitetsprincip, herunder hvilke forskelle og ligheder de to principper rummer, og hvilket beskyttelsesniveau de hver især repræsenterer.
- Redegøre for og diskutere Menneskerettighedsdomstolens fortolkningsstil og dens betydning for den strafferetlige fortolkning og retsanvendelse.
- Forklare og analysere samspillet mellem den materielle strafferet og de enkelte menneskerettigheder.
- Identificere og analysere staternes kriminaliseringspligt og efterforskningspligt både ud fra synsvinklen borgernes beskyttelse mod statsmagtens overgreb, og ud fra synsvinklen borgernes ret til at statsmagten beskytter dem mod overgreb fra andre borgere.
- Identificere og anlyse diskriminationsforbuddets betydning i strafferetten.
- Diskutere fordele og ulemper og foretage en kritisk afvejning af menneskerettighedernes dobbeltrolle i strafferetten (beskyttelsen af gerningspersonen og ofrets ret til at få anerkendt den krænkelse, vedkommende ved forbrydelsen har været udsat for).
- Perspektivere kursusfagets konkrete prblemstillinger på en måde, der viser overblik og indsigt.
- Formidle og formulere sin viden og argumentation fagligt og sprogligt korrekt på en struktureret og sammenhængende måde.
Casearbejde, studenteroplæg samt præsentation af domme og andre afgørelser.
Trine Baumbach, Strafferet og menneskeret, 2014 (kap. 2, 4, 5-7, 9-10 og 12) + materialesamling, i alt ca. 375 sider.
Det er ulovligt at dele digitale studiebøger med hinanden uden tilladelse fra rettighedshaver.
Faget er beregnet på danske studerende og gennemføres på dansk. Litteratur og retspraksis er både på dansk og engelsk. Faget lægger op til faglige drøftelser og det forventes, at de studerende deltager aktivt i undervisningen.
Undervisningen vil være struktureret og dialogbaseret, således at der løbende vil feedback både på de studerendes læreproces men også på undervisningen som sådan.
- Studerende indskrevet på JUR: Selvbetjeningen på KUnet
- Enkeltfagsstuderende (ikke meritstuderende): Enkeltfagsstuderende (mod deltagerbetaling)
- ECTS
- 7,5 ECTS
- Prøveform
-
Mundtlig prøve, 20 min.
- Prøveformsdetaljer
- Mundtlig eksamen med forberedelse, 20 minutter
- Hjælpemidler
-
Læs en beskrivelse af de enkelte eksamensformer, herunder formkrav, omfang og frister i eksamenskatalogget
Læs om praktiske eksamensforhold på KUnet
- Bedømmelsesform
- 7-trins skala
- Censurform
- Ekstern censur
- Eksamensperiode
-
Uge 43
- Reeksamen
-
Uge 4 - mandag, tirsdag, onsdag
Enkeltfag dagtimer (tompladsordning)
- Kategori
- Timer
- Forberedelse (anslået)
- 170,25
- Seminar
- 36
- Total
- 206,25
Kursusinformation
- Undervisningssprog
- Dansk
- Kursusnummer
- JJUB55153U
- ECTS
- 7,5 ECTS
- Niveau
- Bachelor
Bachelor tilvalg
- Varighed
-
1 semester
- Placering
- Efterår
- Pris
-
- Studerende indskrevet på JUR: Ingen deltagerbetaling
- Enkeltfagsstuderende: Se venligst hjemmesiden
- Skemagruppe
-
Se skema for undervisningstid
- Studienævn
- Jura
Udbydende institut
- Det Juridiske Fakultet
Udbydende fakultet
- Det Juridiske Fakultet
Kursusansvarlig
- Trine Baumbach (14-76746b7067306463776f6463656a426c7774306d7730666d)
Are you BA- or KA-student?
Courseinformation of students