Teknologiret

EU har døbt perioden fra 2020-2030 for ”the Digital Decade” og er i gang med at indføre en lang række vigtige teknologiretsakter, som vil blive arbejdsområde for mange jurister i de kommende år. Denne reguleringsbølge er et svar på en udvikling, hvor digitale teknologi, techgiganter og konkrete teknologier som kunstig intelligens, cloud computing m.fl. er ved at transformere vores samfund.  

Faget giver studerende en indføring i de særlige juridiske problemstillinger, som informationsteknologien giver anledning til, og til de retsregler, der i stigende grad regulerer teknologien. Faget giver dermed deltageren et fundament for at arbejde med forskellige aspekter af teknologiregulering i et kommende arbejde som jurist.  

I faget gennemgås en række fortrinsvis immaterialretlige, databeskyttelsesretlige og formueretlige emner, herunder:

• Generel introduktion til EU’s nye generation af teknologiregulering (GDPR, Digital Services Act, Digital Markets Act, AI Act, Data Act, NIS2 m.fl.), herunder reguleringen af techgiganterne
• Ophavsretlig beskyttelse af software, databaser, hjemmesider og anden digital information (musik, film, e-bøger mv.)
• Sociale medier og andre platformes ansvar for brugernes deling af ulovligt indhold, herunder med gennemgang af de centrale regler i den nye Digital Services Act
• Behandling af personoplysninger (databeskyttelsesret/GDPR)
• Digital aftaleindgåelse og salg af digitale ydelser (musik, film, e-bøger mv.), herunder de nye regler i købeloven om køb af digitale produkter.
• Teknologianskaffelser (it-kontraktret) - udformning, fortolkning og introduktion til de mest udbredte typer af it-kontrakter
• Regulering af kunstig intelligens, herunder med introduktion til den kommende AI Act

En række af fagets emner bygger videre på ba.jur.-uddannelsen. Det gælder eksempelvis den databeskyttelsesretlige regulering, som introduceres i forvaltningsretten, den digitale aftaleindgåelse, som tager udgangspunkt i den grundlæggende aftaleret og salg af digitale ydelser og it-kontrakter, der tager udgangspunkt i køberetten og den almindelige obligationsret.  

En række af fagets elementer, herunder særligt de immaterialretlige og databeskyttelsesretlige dele, er blevet introduceret i valgfaget "Informationsret" på 5. semester.

Det er ikke en forudsætning at have fuldt andre kandidatfag, men det kan være en fordel at have fulgt faget Immaterialret. Det er dog ikke erfaringen, at det volder vanskeligheder at følge fagets immaterialretlige dele for studerende, som ikke har forudgående kendskab til immaterialret.