Menneskerettigheder i praksis

Kursusindhold

Formålet med faget er at give de studerende indsigt i, hvordan menneskerettighederne anvendes i praksis, herunder betydningen af de retlige, politiske, institutionelle og økonomiske rammer, som menneskerettighederne i Danmark fungerer indenfor. Faget vil med dette udgangspunkt belyse menneskerettighedernes betydning i forskellige juristroller: advokaten, som skal hjælpe en klient med en klage over en mulig menneskerettighedskrænkelse; sagsbehandleren, som i relevant omfang skal inddrage menneskerettigheder i sin afgørelse; embedsmanden, som skal rådgive det politiske niveau om menneskerettighedernes betydning for et bestemt retsområde, herunder hvilke begrænsninger menneskerettighederne sætter for politiske initiativer; dommeren, som skal sikre, at ikke mindst Danmarks internationale menneskerettighedsforpligtelser håndhæves i dansk ret.

 

Faget tager udgangspunkt i temaer, som er egnet til at belyse ovenstående. Temaerne fremhæver aspekter ved den praktiske anvendelse af menneskeretten, som man i de forskellige juristroller vil kunne komme i berøring med. Der planlægges p.t. med følgende temaer:
 

  • Udvisning af udlændinge. Udvisningsområdet er et af menneskerettens mest omdiskuterede emner i dansk ret, og illustrerer spændingerne mellem nationale og internationale domstole og rollefordelingen mellem den lovgivende og dømmende myndighed. Med udgangspunkt i centrale lovforarbejder, der udstikker retningslinjer til danske domstole, og domme fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol vil de studerende blive sat i stand til at kunne reflektere over dette. Emnet er også egnet til at belyse embedsmænds rolle i spændingsfeltet mellem saglighed og ministerloyalitet.
  • Diskrimination. Diskriminationsforbuddet udgør et centralt element i den menneskeretlige beskyttelse og findes både i international ret, EU-ret og  forvaltningsretten. Forbuddets omfang og anvendelse i dansk ret rejser spørgsmål om beskyttelsen mod (og prøvelse af) strukturel diskrimination, herunder om diskriminationsrisici i lovgivning og lovgivningsmagtens råderum samt forholdet mellem dansk og EU-ret. Temaet illustrerer med afsæt i centrale domme fra EU-Domstolen og EMD udviklingen i ligebehandlingsretten ved de europæiske domstole og hvorledes europæisk praksis har fundet anvendelse i dansk ret.
  • Familiesager. Det familieretlige område, herunder inden for det sociale område, er et tema i udvikling inden for menneskeretten. På trods af, at familiesager traditionelt anses for et nationalt anliggende med bred skønsmargin, har EMD i en række domme bl.a. forholdt sig ganske indgående til beskyttelsen af barnets bedste på den ene side og retten til familieliv mellem barnet og forældrene på den anden. Det gælder bl.a. ved tvangsfjernelser og tvangsbortadoptioner. I Danmark er det sociale område reguleret i særregler i forvaltningen og tæt knyttet til den danske velfærdsmodel samt det kommunale selvstyre. Disse nationale regler varetager rettighedshensyn på samme måde som menneskeretten gør, men stiller også krav om økonomisk ressourcestyring. Det aktualiserer spørgsmål om rammerne for og rækkevidden af sagsbehandlerens selvstændige forpligtelse til at beskytte menneskeretten og omfanget af tilsyn hermed.
  • Adgangen til retfærdighed. Adgang til retfærdighed dækker over en lang række processuelle forhold, der regulerer borgernes adgang til at få håndhævet deres menneskerettigeder. Det omfatter foruden retten til retfærdig rettergang også krav om fuld genoprejsning ved konstaterede menneskeretskrænkelser. De processuelle forhold dækker bl.a. retshjæls- og fri procesregler, forældelse, sagsomkostninger, bevisregler og kompensation for menneskeretlige krænkelser. De processuelle regler tjener alle legitime formål, men kan inden for menneskeretten risikere at øge asymmetrien mellem staten og borgeren i uforholdsmæssig grad – dette gælder særligt, hvis det også er i statens interesse at få klarlagt retstilstanden i sagens substans. Disse regler kan derfor vise de praktiske udfordringer for borgeren fra at have ret til at få ret.

Faget er juridisk og baserer sig på principper og indsigter fra forskellige offentligretlige fag: Foruden menneskeretten (fortolkning, international domstolskontrol m.v.) navnlig også statsforfatningsretten (magtfordeling mellem politikere og domstole og mellem regering og embedsmænd m.v., retsstatsprincipper og deres praktiske betydning) og forvaltningsretten

(menneskerettigheders betydning for lovlig forvaltning, herunder ligheds- og proportionalitetsprincipper, tilsyn m.v.).
 

Da faget handler om menneskerettigheder i praksis, inddrages dog også ikke-juridiske perspektiver, som er nødvendige for at forstå menneskerettens praktiske anvendelse, herunder politiske, institutionelle og økonomiske perspektiver.
 

Faget planlægges og gennemføres i et tæt samarbejde mellem primær-VIP på Fakultetet og Institut for Menneskerettigheder. Det sikrer en forankring i den aktuelle virkelighed og adgang til at trække på opdateret ekspertviden og indsigt på området.

Engelsk titel

Human Rights in Practice

Målbeskrivelse

Viden:

  • Kendskab til de forskellige juristroller, hvor menneskerettigheder er relevante
  • Kendskab til de forskellige ”produkter”, som menneskerettighederne i praksis finder anvendelse i - herunder rådgivning, notater, lovgivning, afgørelser, domme
  • Forståelse af de juridiske, politiske, institutionelle og økonomiske rammer og dynamikker, som har betydning for menneskerettighedernes praktiske gennemslag og anvendelse

Færdigheder

  • Analysere et menneskeretligt produkt (notat, lovforarbejder, afgørelse, dom m.m.) inden for et af kursets temaer og identificere de rollespecifikke karakteristika ved dets indhold
  • Analysere og diskutere hvilken betydning de gældende juridiske, politiske, institutionelle og økonomiske rammer har haft for indholdet af et menneskeretligt produkt (notat. Lovforarbejder, afgørelse, dom m.m.)
  • Diskutere hvilken betydning de gældende juridiske, politiske, institutionelle og økonomiske rammer har haft for retstilstanden på et bestemt retsområde (kursets temaer)

Kompetencer

  • Analysere den betydning juridiske, politiske, institutionelle og økonomiske rammer har for menneskerettighedernes praktiske anvendelse på et givet retsområde
  • Indtage én af flere juristroller i forbindelse med fortolkning og anvendelse af menneskerettigheder på et givet retsområde, herunder gennem udfærdigelse af rollespecifikke produkter som rådgivning, lovforarbejder, afgørelser, domme.

Der arbejdes udpræget case-orienteret og selvstændigt. Fagets principielle problemstillinger belyses og drøftes gennem arbejde med konkrete menneskerettighedstemaer fra dansk ret med tilhørende lovforarbejder, afgørelser, domme etc. Der lægges op til gruppearbejde.

Pensum bliver en materialesamling med tekster (375 sider). Nedenstående er en foreløbig pensum-bruttoliste, idet dog tekster med fed med sikkerhed vil blive inkluderet. Indholdet af den endelige pensumliste beror også på de konkrete cases,som vælges.

Grundlæggende:

  • Betænkning 1220 (1991), Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og dansk ret (uddrag)
  • Betænkning 1319 (1996) fra Domstolsudvalget (uddrag)
  • Betænkning 1443 (2004), Embedsmænds rådgivning og bistand (uddrag)
  • Betænkning 1510 (2009), Offentlighedsloven (uddrag)
  • Christensen, Jens Peter, Ministre og embedsmænd - pligter og ansvar (2022) (uddrag)
  • Christensen, Jørgen Grønnegård m.fl. Når embedsmænd lovgiver, Djøf (uddrag)
  • Dahl, Børge, Dynamiske domstole, retssikkerhed og demokrati: Skal menneskerettigheder udvikles af politikere eller dommere? Juristen 2017, s. 145 ff.
  • Fenger, Niels, Ombudsmanden som menneskeretsbeskytter, UfR 2023 B 105
  • Rytter, Jens Elo, Er Menneskerettighedsdomstolens praksis folkeret eller en del af dansk ret? Juristen, 2021 s. 119 ff.
  • Spano, Robert, The Future of the European Court of Human Rights—Subsidiarity, Process-Based Review and the Rule of Law, Human Rights Law Review, Vol. 18, September 2018, s. 473-494
  • Thomas Rørdams indlæg som referent på det 42. nordiske juristmøde 2022, De nordiske domstoles anvendelse af EMRK når Menneskerettighedsdomstolen indrømmer de nationale myndigheder en større skønsmargin (10 sider)

Udvisning:

  • Rytter, Jens Elo, Udvisning af kriminelle udlændinge og EMRK artikel 8 – Menneskerettigheds­domstolen knæsætter bred skønsmargin for staterne, Juristen 2017, s. 164 ff.
  • Rytter, Jens Elo, Farvel til den brede skønsmargin i udvisningssager?, EU-ret & Menneskeret 2023, s. 171-186
  • Rytter, Jens Elo, Udvisning og proportionalitet – om grundlaget for at tillægge indrejseforbuddets varighed betydning, Eu-ret & Menneskeret 2024, nr 2. s. ….

Diskrimination:

  • Atrey, Shreya (2018). Race discrimination in EU Law after Jyske Finans. Common Market Law Review, 55(2), 625-642.
  • Holdgaard, Rass, Daniella Elkan og Gustav Krohn Schaldemose, Both sides now: En kommentar til Ajos-sagen Årgang 24, nr. 4, EU-ret & Menneskeret
  • Fiala-Butora, János & Smith, Matthew & Stein, Michael. (2021). Strobye and Rosenlind v Denmark: a surprising departure from the European Court of Human Rights' disability voting rights jurisprudence. European Human Rights Law Review. 2. 201-206.

Familiesager:

  • Hartoft, Hanne, ”Den kommunale tilsynspligt med børn og unge og det erstatningsretlige ansvar i tilfælde af myndighedssvigt”, Juristen nr. 3 2018, side 84
  • Jacobsen, Anette Faye: Tvangsbortadoptioner i Danmark i lyset af Menneskerettighedsdomstolens praksis, TFA 2023.142
  • Klausen, John: Prøvelse af socialretlige sager, U.2018B.57
  • Mørk, Anne Et børneretligt perspektiv på de forvaltningsretlige partsrettigheder, Juristen 2020, Side 148
  • Caroline Adolphsen, Caroline, Barnets ret til (at blive fri for) at blive hørt, U.2018B.83

Adgang til retfærdighed:

- Mikkelsen, Mathias, Forældelsesloven i lyset af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, Djøf Forlag, 1. udgave, 2022 (uddrag)

- Nielsen, Rasmus Grønved og Andreas Bloch Ehlers: Mere om ansvar for menneskerettighedsbrud, Juristen 2018, side 111

- Helle Isager, Nicolaj Sivan Holst og Caroline Adolpsen, "Myndighedsansvar for krænkelser af børn”, Juristen nr. 2 2018, side 54-62

- Rytter, Jens Elo, Individets grundlæggende rettigheder, 5. udgave, 2023 (kapitel 15, uddrag)

- Kjølbro, Jon Fridrik, Den Europæiske Menneskerettighedskonvention for praktikere, 6. udgave, 2023 (kapitel 12.7, uddrag)

Mundtlig
Individuel
Kollektiv
Løbende feedback i undervisningsforløbet
Feedback ved afsluttende eksamen (ud over karakteren)
Peerfeedback (studerende giver hinanden feedback)

De studerende vil både give hinanden feedback og modtage feedback fra underviser. De vil fra start blive sporet ind på at forstå menneskeretten i lyset af de juridiske, politiske, institutionelle og økonomiske rammer og herved også blive bevidst om de forskellige juristroller. Betydningen heraf vil blive stadigt tydeligere, efterhånden som de studerende arbejder konkret med cases. Derved klædes de studerende på til at lave den synopsis om en selvvalgt case, som danner udgangspunkt for eksamen

ECTS
7,5 ECTS
Prøveform
Mundtlig prøve på baggrund af aflevering, 20 minutter
Prøveformsdetaljer
Mundtlig eksamen på baggrund af synopsis, 20 minutter
Krav til indstilling til eksamen

Det er en forudsætning for at gå til den mundtlige eksamen, at den studerende har afleveret synopsis inden for den fastsatte frist. Fristen aftales med underviseren på faget.

Hjælpemidler

Læs en beskrivelse af de enkelte eksamensformer, herunder formkrav, omfang og frister i eksamenskataloget

 

Læs om praktiske eksamensforhold på KUnet
 

Bedømmelsesform
7-trins skala
Censurform
Ekstern censur
Eksamensperiode

Uge 51 - onsdag, torsdag, fredag

Reeksamen

Uge 5 - onsdag, torsdag, fredag

Enkeltfag dagtimer (tompladsordning)

  • Kategori
  • Timer
  • Forberedelse (anslået)
  • 178,25
  • Seminar
  • 28
  • Total
  • 206,25

Kursusinformation

Undervisningssprog
Dansk
Kursusnummer
JJUA55314U
ECTS
7,5 ECTS
Niveau
Kandidat
Kandidat tilvalg
Varighed

1 semester

Placering
Efterår
Pris
  1. Studerende indskrevet på JUR: Ingen deltagerbetaling
  2. Enkeltfagsstuderende: Se venligst hjemmesiden
Skemagruppe
Se skema for undervisningstid
Studienævn
Jura
Udbydende institut
  • Det Juridiske Fakultet
Udbydende fakultet
  • Det Juridiske Fakultet
Kursusansvarlig
  • Jens Elo Rytter nvs417   (15-4f6a7378334a717433577e79796a77456f7a7733707a336970)
Gemt den 30-04-2024

Are you BA- or KA-student?

Are you bachelor- or kandidat-student, then find the course in the course catalog for students:

Courseinformation of students