Socialret - børn og unges sociale rettigheder

Faget sigter at give de studerende en forståelse af de principper og retsregler, der regulerer børn og unges rettigheder, herunder særligt ret til en tryg og forsvarlig opvækst set såvel i forhold til forældrenes som det offentliges forpligtelser. FNS Børnekonvention udgør den menneskeretlige ramme om børn som selvstændige rettighedshavere, og danner i faget det retlige udgangspunkt for en forståelsen af børn og unge som en retlig gruppe. Fagets perspektiv er børneretligt, med en vægtlægning på at beskrive, forstå og analysere børn som selvstændige personer. Beskyttelse og autonomi er de retlige poler i forståelse og udviklingen af denne gruppes rettigheder. Børns retlige relation til forældrene er et gennemgående tema i faget, idet forældres forsørgelsespligt traditionelt danner grundlaget for børns sociale rettigheder. De forskellige forældreskaber (sociale, biologiske, retlige) og deres retlige grundlag behandles og diskuteres.

Børns sociale rettigheder oparbejdes i faget gennem en række forskellige emner, der har barnets som det retlige udgangspunkt. De enkelte emner vedrører alle børns forsørgelsesrettigheder, herunder sociale rettigheder i bred forstand.

På den ene side er det et hovedprincip i vores retsorden, at forældre er de bedst egnede til at tage vare på deres børn. På den anden side er det de sociale myndigheders pligt at gribe ind overfor uforsvarlige forhold i barnet eller den unges hjem. Børn tilbringer i stigende grad deres tid uden for hjemmet. Dette rejser nye krav til beskyttelse af børn i skole og fritid mod eksempelvis mobning og misbrug, herunder digitale krænkelser. Reglerne vedrørende foranstaltninger over for børn og regler, der retter sig mod udsatte børn er en del af den almindelige socialret og udgør et vigtigt tema i faget.

Børn udvikler og indgår gennem deres barn- og ungdom i en række værdifulde menneskelige relationer. Disse relationer får i stigende omfang retlig anerkendelse i lovgivningen, gennem eksempelvis servicelovens samværsregler for anbragte børn, hvor ret samvær med venner og netværk indgår på lige fod med ret til samvær med forældre. Gennem fokus på relationers betydning for børn og unge analyseres hvilken retlig betydning børns relationer har i forhold til andre end forældre eksempelvis søskende, bedsteforældre, børnepædagoger, lærere, fritidsarrangører, vennekreds mv.

Retten til uddannelse er grundlæggende i velfærdssamfundet. Grundskolen har både et udviklings- og uddannelsessigte. Børn har traditionelt set ikke haft rettigheder i en skolesammenhæng. Gennem børneperspektivet behandler faget børns rettigheder i en skolesammenhæng med fokus på uddannelsesindhold, værdigrundlag og børns ret til et godt skolemiljø.

Forsørgelsen i form af såvel penge som omsorg er grundlæggende for den enkeltes muligheder i samfundet. Traditionelt opfattes børn ikke som selvstændigt forsørgelsesberettiget, men indgår som elementer eller vedhæng i forældrenes forsørgelsesrettigheder. Men børn har også grundlæggende forsørgelsesrettigheder i form af såvel penge som omsorg.  Med dette afsæt analyseres barnets retlige placering i velfærdssamfundet. Retten til grundlæggende penge- og omsorgsforsørgelse i tilfælde af forældres forsørgelsessvigt er et led i denne sammenhæng.

Fagets emner og problemstillinger behandles med afsæt i en casebaseret tilgang. Faget baseres på en række autentiske domme/afgørelser fra både nationale og internationale afgørelsesfora, der findes i fagets afgørelsessamling.