Straffeprocesret

Der er tale om et centralt juridisk fag, som er afgørende for studerende, der sigter mod ansættelse i retssektoren, dvs. inden for domstolene, anklagemyndigheden eller politiet eller som advokat. Desuden er viden om straffeproces relevant for ansættelse inden for en række administrative områder, f.eks. i justitsministeriet, inden for kriminalforsorgen eller i fængslerne.

Der gennemgås alle de forskellige sagstyper ved domstolene og der gennemgås hele den såkaldte straffesagskæde fra en forbrydelse begås og til en sag herom er afsluttet ved en højere domstolsinstans.

Det er centralt, at de studerende forstår motiverne bag de forskellige aktørers handlemåde i straffeprocessen, og at der inddrages eksempler fra praksis.

På denne måde udbygger faget den grundviden om straffeprocessen, som de studerende har opnået under gennemgangen af den Grundlæggende Strafferetspleje.

De studerende vil gennem undervisningsforløbet bl.a. opnå forståelse af følgende emner:

• Grundprincipperne i strafferetsplejen.
• Domstolenes, anklagemyndighedens og politiets organisation og kompetencer.
• Påtaleudøvelse.
• Beskikkelse af forsvarer samt forsvarets rettigheder og pligter.
• Den sigtedes beføjelser i strafferetsplejen.
• Sagstyperne ved domstolene: nævningeager, domsmandssager og tilståelsessager.
• Straffesagskæden.
• Efterforskningsforløbet.
• Bevisprincipper og bevisindsamling.
• Reglerne om vidneførsel, agenter og anvendelse af politirapporter.
• Straffeprocessuelle tvangsindgreb, herunder anholdelse og varetægtsfængsling.
• Hovedforhandlingen i straffesager.
• Appel og genoptagelse.
• Danmarks internationale forpligtelser på det straffeprocessuelle område.
• Agenter og plea-bargain.