Insolvensret

Del 1 – Rekonstruktion:

I et land med markedsøkonomi vil der altid være nogle virksomheder, som kommer i økonomisk krise. Det vanskelige spørgsmål er at vurdere, hvilke virksomheder som bør reddes via en rekonstruktion og i givet fald hvordan. Det er fagets formål at give den studerende grundlag for at rådgive virksomheder i krise om mulighederne for rekonstruktion, at agere som rekonstruktør for insolvente virksomheder, såvel udenretligt som under en indledt rekonstruktionsbehandling, samt at rådgive kreditorer, henholdsvis skyldneren om konsekvenserne af at deltage i en rekonstruktion.
Fagets hovedvægt lægges på at give deltagerne et indgående kendskab til reglerne om frivillige gældsordninger, forebyggende rekonstruktion og reglerne i konkursloven om rekonstruktion – herunder om indledningen, forløbet, stemmeregler for rekonstruktionsplan og rekonstruktionsforslag, vurdering af pantsatte aktiver, de gensidigt bebyrdende aftaler, håndtering af ansattes forhold, overtagelse af styringen, kreditorernes indflydelse, skifterettens rolle mv. Faget behandler de særlige problemer, der er generelt ved forsøg på rekonstruktion af virksomheder i økonomisk krise, ved kapitaltilførsel, gældskonvertering, tilførsel af lånekapital, kapitalindskud samt overdragelse af virksomhed til søster- og datterselskab og uafhængige tredjemænd. Faget vil inddrage de skattemæssige og selskabsretlige konsekvenser af forskellige rekonstruktionsmodeller og rådgivernes erstatningsansvar. Det tilstræbes at gøre deltagerne i stand til i praksis at kombinere de forskellige regelsæt og at finde den mest velegnede rekonstruktionsmodel i en konkret situation.

Faget vil for rekonstruktionsvedkommende i hovedtræk blive disponeret således:

• Rekonstruktion og forholdet til forebyggende rekonnstruktion
• Rekonstruktørens generelle opgaver
• Likviditet og omkostninger ved rekonstruktionen, herunder sikkerheder og honorar til rekonstruktør og tillidsmand
• Fristdagens etablering og betydning
• Rekonstruktionsbehandling ved skifteretten (individualforfølningsudelukkelse, rekonstruktørens opgaver, forholdet til panthavere og kreditorer)
• Rekonstruktionens indhold (virksomhedsoverdragelsen og/el. tvangsakkorden, hvilke fordringer omfattes, tillidsmandens erhverv, afstemningsregler, mindstedividende, retsvirkninger, stadfæstelse)
• Virksomhedsoverdragelse (søster- og datterselskabsmodeller virksomhedsoverdragelsesloven, masseafskedigelser, forholdet til medkontrahenter samt SKAT)
• Frivillige gældsordninger
• Kapitaltilførsel og gældskonvertering
• International rekonstruktion
• Forholdet til de enkelte aktører i en rekonstruktion (Panthavere, SKAT, bank, øvrige kreditorer, ansatte LG, ledelse mv.) herunder problemer i praksis, bl.a. i forhold til factoring, håndtering af løbende aftaleforhold og virksomhedspanthavere
• Valg og kombination af rekonstruktionsmodeller, -herunder henstand mv. 
• Praktisk håndtering af en rekonstruktion, herunder grundlæggende regnskabsmæssig forståelse og nødvendigheden af retvisende regnskabsoplysninger
• Ertatningsansvar for ledelsen, rekonstruktøren og tillidsmanden
• Eventuelt kommende reformer af rekonstruktionsreglerne

Del 2 – Konkurs:

Faget skal også give deltagerne det fornødne grundlag for selv at kunne optræde som repræsentant for en fordringshaver eller kurator i konkursboer. Der lægges derfor vægt på løsningen af de problemer af såvel juridisk som praktisk art, som opstår i forbindelse med en konkurs.
Faget består primært i gennemgang og drøftelse af konkursloven og tilknyttet retspraksis, bl.a. til belysning af i hvilket omfang konkurslovens bestemmelser har betydning ved fx pantsætningsrelationer. Leje- samt funktionær- og skatteretlige spørgsmål gennemgås i det omfang, det er relevant for behandling af konkursboer.

Faget vil for konkurs være disponeret således:

• Indledning med gennemgang af fællesregler (fristdag, nærstående, værnetingsregler, offentlighed, mv.)
• Etablering af bostyre, herunder kurators, kreditorudvalgets og skifterettens opgaver
• Konkursboets aktiver, herunder forholdet til panthavere og separatister
• Konkursboets passiver, herunder skattekravs stilling
• Konkursboets indtræden i skyldnerens gensidigt bebyrdende aftaler
• Solidariske skyldforhold
• Modregning i konkurs
• Omstødelse, med særlig vægt på omstødelse af betalinger og panterettigheder, herunder virksomhedspant
• Boet som part i tvister
• Konkursboets afslutning og udlodninger