Immaterialret

Immaterialretten indrømmer enerettigheder til visse typer af ”immaterielle goder”, herunder navnlig kunst, litteratur, opfindelser og forretningskendetegn. Den har stor praktisk betydning for væsentlige dele af kultur- og erhvervssektoren, herunder brancherne for kommunikation (radio, tv og andre medier), entertainment, markedsføring og de innovationsprægede industrigrene som f.eks. IT- og bioteknologi. Immaterialrettens genstand er med andre ord meget af det, som kendetegner den ’menneskelige civilisation’. På denne måde er immaterialretten en af de vigtigste retsdiscipliner i det moderne samfund. 

Faget giver en indføring i og et overblik over indholdet og afgrænsninger af den immaterialretlige beskyttelse samt de særlige spørgsmål, der opstår ved håndhævelse af immaterialrettigheder og ved overdragelse af immaterialrettigheder.

Immaterialretten er stærkt internationalt orienteret. Der findes på området vigtige globale konventioner, der har afgørende indflydelse på indholdet af national ret. I EU har der de sidste mange år været et omfattende og betydningsfuldt reformarbejde inden for immaterialretten, som stadig pågår. Dette sker dels gennem harmoniseringsdirektiver, dels gennem forordninger og konventioner. Danmark er indtrådt i de europæiske patentsystemer og tager også del i EUs varemærkeretlige og designretlige systemer. Ud over den materielle immaterialret drejer harmoniseringsbestræbelserne sig endvidere om rettighedsaftaler, -forvaltning og håndhævelse. Af disse grunde er der i faget skarpt fokus på samspillet mellem national og international ret, især betydningen af EU-harmonisering.

Immaterialretten er endvidere tæt knyttet til den teknologiske udviklinger, der løbende skaber nye frembringelses- og udnyttelsesmuligheder. Det er bl.a. relevant i relation til brug af tekst og billeder i forbindelse med ’kunstig intelligens’, og til retsbeskyttelsen af bioteknologiske opfindelser. Den tekniske udvikling udsætter også immaterialretten for risici for krænkelser, herunder via internettet mm. Denne udvikling udfordrer immaterialretten, som derfor er en dynamisk retsdisciplin.

Immaterialretten udgør en del af ”informationsretten”, som også omfatter bl.a. persondataret og personlighedsrettigheder, forretningshemmeligheder m.v. Kendskab til immaterialret er nødvendig både hvis man ønsker at bliver advokat og rådgive virksomheder, kunstnere m.v., og hvis man gerne vil arbejde i nogle af de mange organisationer, myndigheder, institutioner og virksomheder, som rådgiver, tildeler og forvalter immaterialrettigheder.

Faget er struktureret efter følgende hovedpunkter:

• Introduktion til informations- og innovationsretten som retsvidenskabelig disciplin
• Immaterialrettens generelle struktur, historie og rationale
• Immaterialrettens internationale placering og de internationale regler og det internationale samarbejde knyttet til navnlig patentkonventionerne, Berner- og Pariserkonventionerne og TRIPs-aftalen
• Ophavsrettigheder til kunstneriske og litterære værker
• Patentrettigheder til tekniske opfindelser
• Brugsmodelrettigheder til tekniske frembringelser
• Designrettigheder
• Varemærkerettigheder og anden beskyttelse af forretningskendetegn
• Aftaler om immaterialrettigheder
• Håndhævelse af immaterialrettigheder