SPS; Indføring i sprogpsykologi - Forståelsens psykologi (KA)

Dette kursus giver en indføring i en evne, der ses som afgørende for, at vi kan etablere trygge relationer til hinanden og skabe forståelse – nemlig mentaliseringsevnen. Mentalisering beskrives som evnen til at have sindet på sinde; evnen til at forstå og tage højde for hvilke mentale tilstande vi selv og andre er i.

Teorien om mentalisering er udviklet inden for psykiatrien og psykologien idet en manglende evne til at mentalisere ses som karakteristisk for forskellige psykopatologiske tilstande. Imidlertid er evnen ganske almenmenneskelig, og lige så almenmenneskeligt er det, at evnen vil variere og til tider briste. Det betyder at de mange og udførlige redegørelser for hvordan mentalisering udvikles, fungerer og ikke fungerer, er relevante at beskæftige sig med uden for det psykiatriske rum og inddrage i professionelle kommunikationssammenhænge hvor forståelse er et nøgleord.

Evnen til at forstå egne og andres mentale vil blive belyst ud fra 4 af psykologiens centrale discipliner:
 

Det udviklingspsykologiske perspektiv: Vi sætter fokus på hvordan mentaliseringsevnen udvikler sig; hvilke betingelser og omgivelser kræves for at det lille barn gøres parat til at kunne forstå egne og andres mentale tilstande?

Det personlighedspsykologiske perspektiv: Der introduceres overordnet til det psykodynamiske og især psykoanalytiske fundament som mentaliseringsteorien hviler på, og vi diskuterer hvilken betydning et sådant fundament har for studier og opfattelser af forståelsesprocesser.

Det neuropsykologiske perspektiv: Evnen til at forstå andres og egne mentale tilstande belyses i forhold til det neurologiske grundlag den antages at have. Der introduceres samtidig til mulighederne for at inddrage kropslige aspekter i arbejdet med forståelsesprocesser.

Det socialpsykologiske perspektiv: Med udgangspunkt i studier af mentaliseringsevner sætter vi fokus hvilke relationelle konsekvenser mentaliseringsevner har i diverse professionelle kommunikationssituationer: Hvilke konsekvenser har det at lægen kan mentalisere i konsultationen med patienten, at lederen kan mentalisere i samtalen med medarbejderen, eller at underviseren kan mentalisere i mødet med de studerende? I forbindelse hermed skal vi studere hvordan mentaliseringsevner undersøges, og vi skal diskutere og foreslå alternative metoder til at teste mentalisering med, herunder også sprogets rolle i studiet af mentale processer. På baggrund af den læste litteratur skal vi ligeledes diskutere mulighederne for at opøve professionelle aktørers mentaliseringsevner i kontekster uden for det terapeutiske rum: Kan lederen gennem for eksempel psyko-edukation blive bedre til at mentalisere?

Foruden læsning af teoretiske tekster og tekster om studier af mentaliseringsevner vil der løbende inddrages empiri de studerende selv skal forholde sig til og analysere i forhold til mentaliseringsprocesser. Målet er at de studerende kan foretage teoretiske og metodiske diskussioner der knytter sig til mentaliseringsprocesser og desuden arbejde analytisk med studiet af mentaliseringsevner og deres relevans i professionelle kommunikationssammenhænge. Undervisningsgangene vil primært bestå af forelæsninger kombineret med gruppearbejde. Vi skal læse tekster af bl.a. Fonagy, Ainsworth, Zahavi, Baron-Cohen, Bowlby og Gallese. Kompendier kan købes inden semesterstart.