RET, Den retoriske tradition

Vi skal undersøge, hvordan retorisk teori udviklede sig fra sofisterne, Platon og Aristoteles i Athen over Cicero og Quintilian i Rom og frem til slutningen af det 19. årh., hvor Nietzsche kunne bruge den antikke retorik i sit opgør med samtidig filosofi. Vi læser eksempelvis Augustin og Dante fra middelalderen og Erasmus fra renæssancen samt Vico og Dumarsais fra oplysningstiden. Formålet er at vise, hvordan denne retoriske teori både har en lang række faste elementer og bygger på et sprogsyn, der gør det muligt at fungere som en vigtig diskurs i mange forskellige samfundstyper. Den retoriske teori er primær men der vil også blive inddraget retoriske tekster (primært taler, lejlighedspoesi og persuasiv prosa, f.eks. manifester). Vi skal desuden læse en række kritiske artikler, der aktualiserer traditionen i forhold til moderne retorisk teori og humanistiske teorier generelt.

Kurset giver dermed et overblik over de lange linjer i retorikkens historie og en uddybende gennemgang af udvalgte temaer, såsom: retorikkens natur/ontologi; retorik og pædagogik; retorik som performativ sprogteori; retorisk medborgerskab og dydsetik; køn, sprog og magt.

De studerende opnår viden om den klassiske retoriks egenart og dens betydning for senere perioders udviklinger og transformationer. De vil kunne redegøre for retoriske teorier som de udvikles hos græsk-romerske og senere forfattere. Desuden vil de kunne reflektere over retorikkens kulturelle og samfundsmæssige betydning og dens pædagogiske ressourcer, under inddragelse af nutidig sekundærlitteratur.