IKK-Frit emne: Introduktion til kulturhistoriske metoder: Hvordan analysere vi historien gennem kulturelle objekter på tværs af kunstarterne?

Hvordan analyserer vi historien gennem kulturelle objekter? Hvordan skriver vi samfundshistorie gennem kunstværker? Hvad er forholdet mellem ’teksten’ (dvs. det kulturelle objekt) og ’konteksten’?

Kulturhistorie er ikke en eksakt, metodisk disciplin (som vi i højere grad kender det fra faghistorie eller antropologi), og det er helt almindeligt at anvende flere forskellige metoder i samme undersøgelse. Men metodepluralismen kan være svær som studerende at navigere i: er det ’cherrypicking’ eller intuition, der styrer valget af tilgang…?

Det vil vi med dette kursus gerne gøre en indsats for at konkretisere og præcisere. For når vi vil skrive og tale om kulturhistoriske emner, ofte med afsæt i konkrete kunstværker eller kulturprodukter, dukker spørgsmålet hele tiden op: hvordan kan vi gøre det på en måde, så vores udsagn er både valide og underbyggede? Og så hverken ’tekst’ eller ’kontekst’ tager over, men at de i stedet gensidigt supplerer hinanden.

Kurset vil derfor pege en række metoder og tilgange ud, som man som studerende med fordel kan være fortrolig med, når man arbejder med kulturhistorieskrivning gennem æstetiske objekter (fra fotografier og romaner til byrum og sociale medier – og meget mere). Det overordnede kompetencemål er at styrke evnen til at arbejde analytisk og metodisk med komplekse historiske problemstillinger i relation til de kulturelle og æstetiske fag.

Fordi:

•      Objekterne er typisk det der styrer vores interesse

•      De æstetiske dimension er det der adskiller kulturfagene fra faghistorien

•      Kunst og kultur tilbyder et særligt blik på en historisk periode, der inkluderer sanselighed, emotioner og erfaringer, som ikke nødvendigvis undersøges i faghistorien

•      Det medfører åbne spørgsmål: hvordan kan man skrive kulturhistorie ved at se på forskellige typer af objekter gennem forskellige metodiske greb

Fordi metodebevidstheden ikke er særlig høj i kulturvidenskaberne, skal vi arbejde med træning af refleksion over og argumenter for valg og fravalg, og det er målet, at kurset skal give et overblik over, hvad der falder ind under metodediskussioner. Det sker dels gennem at læse og drøfte teoretisk-metodiske tekster og dermed få skærpet metodebevidstheden, dels ved at vi får gæster på kurset med syv forskellige cases, hvor det metodiske er i centrum, og endelig ved at vi besøger arkiver og institutioner, hvor en metodisk tilgang til kulturhistorien er arbejdsområde. Gæsteunderviserne fra IKK bidrager alle til et igangværende arbejde med at lave en lærebog om kulturhistorisk metode. De vil præsentere cases på tværs af kunstarter, geografi og århundreder. Deltagerne vælger selv et analyseobjekt til den afsluttende eksamen.