Litteraturvidenskab/Moderne kultur: Litteratur- og kulturanalytisk emne: Autisme mellem klinik og kultur

I 1943 beskriver den amerikanske psykiater Leo Kanner ”a unique ‘syndrome,’ not heretofore reported”: autistic disturbance of affective contact. Med Kanners artikel blev diagnosen ’infantil autisme’ introduceret, og er over de sidste 80 år blevet den mest allestedsnærværende form for neurodivergens. I ordets relativt korte historie ser vi en bevægelse fra autisme som en klinisk barndomsvariant af skizofreni til en neuroqueer eller neurospicy identitet; fra en yderst sjælden udviklingsforstyrrelse til en diagnose, der steg med 59,7 procent i Danmark fra 2015-2022.

Kurset Autisme mellem klinik og kultur handler i snæver forstand om denne udviklingshistorie set fra et litteratur- og kulturanalytisk perspektiv, men i bredere forstand handler det om selve forholdet mellem psykiatri og kunst. Med autisme som case vil vi i fællesskab forsøge at analysere de mekanismer, der er i spil når neurotypiske tekster anvender metaforer taget fra patologien: Hvordan finder kliniske kategorier overhovedet vej til æstetikken? Hvad sker der i transformationen fra syndrom til metafor? Hvilke problemer rejser sådanne bevægelser? Og hvordan kan vi, som forskere, arbejde på en både kritisk og respektfuld måde med neurodivergens?

Autisme som både neurodivergent fænomen og som neurotypisk metafor finder hurtigt vej til litteraturen, men autisme som klinisk fænomen er allerede i sig selv indviklet i et kompliceret netværk af metaforik, psykiatriens udviklingshistorie, og det tyvende århundredes ’psykopolitik’. Et mål med nærværende kursus er at forstå det netværk og dets kontekst, og hvordan grundlæggelsen af diagnosen ’autisme’ fortæller os en hel del om verserende idéer om individualitet, selvet, og det kollektive i det Globale Nord.

Kurset er groft opdelt i tre temaer. Vi starter med en generel teoretisk introduktion til feltet Disability Studies, hvor vi skal læse uddrag fra en række ’første-bølge’-klassikere, for dernæst at arbejde med den ’kognitive vending’ med udgangspunkt i autisme-antologien Loud Hands (2012). I denne del vil vi også beskæftige os med fænomenet metafor. Derefter skifter vi til en kulturhistorisk modus og fokuserer på USA i årene 1943-1980, hvor diagnosen blev konsolideret, men hvor også anti-psykiatrikere som Ronald D. Laing, Félix Guattari og David Cooper udfordrede nogle af psykiatriens og psykoanalysens grundlæggende antagelser. I løbet af denne del vil vi nærlæse et udvalg af kliniske artikler fra 1940’erne til 1960erne, samt nogle af de første litterære værker, hvor autisme optræder: Philip K. Dicks roman Martian Time-Slip (1964) og Ursula K. le Guins novelle ”Vaster Than Empires and More Slow” (1971).

I den sidste del af kurset tager vi et spring til samtiden og analyserer en række nyere repræsentationer, hvor neurodivergens spiller en fremtræden rolle: Mark Haddons roman The Curious Incident of the Dog in the Night-Time (2003), Netflix-serien Love on the Spectrum (2019), Elizabeth Moons The Speed of Dark (2002), Helen DeWitts novelle ”My Heart Belongs to Bertie” (2019) og den norske film De uskyldige (2021).