Litteraturvidenskab: Forskningsemne: Landskabets poetik

Dette kursus tager udgangspunkt i det fortløbende arbejde med min ph.d.-afhandling Deep Mapping – en litterær model til at tænke klimakrisen. Den bærende idé i både afhandlingen og kurset er, at klima- og biodiversitetskrisen ikke udelukkende er en krise i jordklodens livgivende systemer, men også et udtryk for en krise i vores kollektive forestillingsevne, idet vi endnu har svært ved at tænke naturen som andet end en passiv baggrund for menneskets liv. Argumentet er, at sådan en distinktion mellem forgrund og baggrund er kunstig, og at vi nødvendigvis må lære at tænke på tværs af natur- og humanvidenskabernes domæner, hvis vi skal komme krisen til livs. Dette perspektiv skal vi sammen undersøge i nærværende kursus, hvor forholdet mellem landskab og litterær imagination indtager den centrale rolle. Da landskaber netop er det håndgribelige produkt af en interaktion mellem naturens processer og menneskets kulturelle aktiviteter over tid, vil vi beskæftige os med litterære værker, der skildrer dette forhold fra forskellige indfaldsvinkler. I løbet af kurset skal vi således læse forfattere som W.G. Sebald, J.A. Baker, Alice Oswald, Nan Shepherd m.fl., der på forskellig vis omkalfatrer vores forståelse af forholdet mellem landskab, praksis og imagination. Kurset er inddelt i tre temablokke, der hver især skal åbne et perspektiv på de litterære værker, og som skal gøre det muligt for os at integrere en række begreber fra andre vidensdiscipliner i vores læsninger. Den første temablok behandler integrationen af et naturvidenskabeligt sprog i de litterære tekster, vi undersøger. I den anden temablok vil vi beskæftige os med den særlig tidsforståelse, klimakrisen giver anledning til, og hvordan sammenfaldet mellem forskellige temporaliteter, fra det geologiske nu til det humane nu, finder et litterært udtryk. Den tredje temablok undersøger de forbindelser, mennesket indgår med andre arter, samt hvordan den litterære behandling af sådanne forbindelser åbner op for særlige subjektpositioner. Sideløbende med de litterære værker vil vi læse teoretiske nøgletekster om emner som ecumene (Augustin Berque), mapping (Frédérique Aït-Touati), territorialitet (Vinciane Despret), The Great Divide (Philippe Descola), antropocæn historiografi (Dipesh Chakrabarty), psykogeografi (Guy Debord, Kevin Lynch), fænomenologi (Maurice Merleau-Ponty, Tim Ingold) og animistisk subjektivitet (Felix Guattari, Isabelle Stengers).