Litteraturvidenskab : Værkkursus: Thomas Mann: "Døden i Venedig" og "Loven"

På dette kursus skal vi gennemgå to af den store tyske forfatter Thomas Manns fortællinger, der hører til i hver deres ende af forfatterskabet: Døden i Venedig fra 1912 og Loven fra 1943. Loven, hvis bibelske tema ligger i direkte forlængelse af hans dengang netop afsluttede romantetralogi, Josef og hans brødre, var et bestillingsarbejde, der dels skulle fremstille de ti bud som civilisationens grundlag, dels skulle fremstille nazismen som det anticivilisatoriske brud på dem. Mann, der på dette tidspunkt havde bekendt antinazistisk og procivilisatorisk kulør, skrev imidlertid en novelle, der fremstillede den intime sammenhæng mellem civilisation og barbari. Omvendt blev Døden i Venedig skrevet på et tidspunkt, hvor Manns politiske ståsted var mere suspekt, men i bakspejlet kunne den også læses som en kritisk forudanelse om fascismens komme. Thomas Manns fortællinger er så rigt facetterede, at de ikke kan fastnagles til en bestemt observans, og den tyske filosof Theodor W. Adorno har – i et essay netop om Thomas Mann – rammende sagt, at et kunstværks sande indhold starter der, hvor forfatterens intention hører op.

På kurset skal vi dels læse de to fortællinger hver for sig, dels sammenligne dem med henblik på at iagttage såvel bruddet som kontinuiteten mellem dem. Begge dele gør vi ved at anlægge forskellige synsvinkler på dem; vi skal bl.a. se på den ironiske fortællestrategi, allegoriseringsformen, brugen af mytologisk stof, brugen af filosofiske ideer, fortællingernes historiske kontekst m.m.