HIS 6. Døden som Forestilling og Praksis i den Oldgræske Verden

Få overblik på:
- Historie, KA-2022, ét-faglig, lektionskatalog forår 2025
- Historie, KA-sidefag-2022, lektionskatalog forår 2025

HIS 6. Døden som Forestilling og Praksis i den Oldgræske Verden
Døden er, på den ene side, det mest tidløse aspekt af menneskelivet og, på den anden, det aspekt af menneskelivet, som siger mest om karakteren af forskellige historiske samfund. Døden er både en uundgåelig, biologisk proces og en social begivenhed, som lades med religiøse forestillinger og ritualer, familieliv, politik, status, køn og meget mere. Derfor er døden en god bagdør ind til de samfund, vi studerer historisk. Det oldgræske samfund, hvor døden var en allestedsnærværende del af livet, var ingen undtagelse.

I dette kursus studerer vi det oldgræske samfund gennem døden, og døden gennem det oldgræske samfund. Vi skal arbejde med mange forskellige former for kildeanalyse. Vi kigger på genstande, fra gaver, forbandelsestavler og andet som blev lagt i graven med de døde, til reliefferne som prydede deres gravstene; vi læserne digtene og talerne som ledsagede de døde, dekreterne som regulerede omgangen med de døde og de litterære kilder som udfolder døden som begivenhed i den oldgræske verden.

På kurset arbejder vi med forskellige analytiske tilgange til emnet. Vi går fra at brydes med store idéer om dødens betydning for et samfund som det oldgræsk til kildenære ’thick descriptions’ af udvalgte kilder. Igennem hele kurset arbejder vi med at sikre vores analysearbejdes videnskabelige redelighed gennem klare prioriteringer af teori, metode og udvalg og kritik af kildegrundlag. Undervisningen veksler imellem mindre forelæsninger og seminarer med fokus på gruppearbejde med historiske kilder. Sidste tredjedel af kurset overgår undervisningen til opgaveskrivning og feedback fra både underviser og medstuderende.