HIS 71. Identitet og Politik i Oldtidens Athen

Få overblik på Historie, BA, lektionskatalog efterår 2024

HIS 71. Identitet og Politik i Oldtidens Athen
Begrebet ’identitetspolitik’ er efterhånden så udbredt, at de fleste virker til at have en idé om, hvad det vil sige, at en politik tager udgangspunkt i identitet. Men hvad vil det egentlig sige? I dag handler det typisk om at understøtte en bestemt del af et samfunds befolkning, som oplever negativ forskelsbehandling. Men koblingen mellem identitet og politik er ikke ny, selv om vor tids store opmærksomhed på de underpriviligerede måske er det. I dette kursus undersøger vi, hvordan personlig og kollektiv identitet formede og blev formet af det klassiske, athenske demokrati. Håbet er, at vi, fra et historisk persepktiv, kan få en dybere forståelse for en diskussion, som synes bundet til netop vores tid.

Ordet ’identitet’ kommer fra det latinske idem: ’samme’. Vi skal forsøge at forstå, hvad det var, der gjorde, at nogle mennesker i den oldgræske verden kunne forstå sig selv som værende ’de samme’. Den kollektive identitet som athensk borger var en kilde til både tillid og stolthed; det var nødvendigt for at få folk til at bruge deres tid i rådsbygningen, for eksempel, i stedet for på marken derhjemme. Men for at forstå, hvordan nogen kunne være de samme, må vi forstå, hvordan de adskilte sig fra dem, de ikke var. Kurset kommer derfor til at balancere imellem identitet og forskel og inklusion og eksklusion i arbejdet med at forstå, hvordan identiter blev afgrænset i det klassiske Athen.

Kurset har til formål at skabe klarhed over, hvad det er, der gør en historisk undersøgelse videnskabeligt lødig. Oldtidshistorien er et godt sted at øve dette. Med et meget fragmenteret og skævvredet kildemateriale er vi afhængige af et velvalgt teoretisk udgangspunkt, metodisk stringens og en kritisk indstilling til kildernes udsagnskraft for at kunne slutte fra de historiske kilder til de samfund, de kommer fra. Indsigterne fra den sideløbende forelæsningsrække om humanistisk videnskabsteori integreres løbende i dette arbejde.

Undervisningen veksler imellem korte forelæsninger og seminarer med individuelt og gruppebaseret arbejde. I sidste halvdel af semesteret sættes flere undervisningsgange af til et længere gruppearbejde, der giver mulighed for at komme i dybden med et afgrænset kildemateriale.

Humanistisk videnskabsteori
I tilknytning til Introduktion til Historievidenskab følges en forelæsningsrække om humanistisk videnskabsteori. Her får du et kendskab til grundlæggende videnskabsteoretiske begreber og problemstillinger inden for humaniora, og forelæsningerne vil behandle relationen mellem humanistisk videnskab på et generelt plan og de mere fagspecifikke videnskabelige praksisser. Forelæsninger giver således indblik i de forskellige fagligheder og faglige identiteter, der findes på instituttet, og du stifter bekendtskab med fagenes forskellige videnskabsteoretiske traditioner og udfordringer. Du får herunder viden om, hvordan fagene er forskellige, og hvad de har til fælles ud fra de helt grundlæggende spørgsmål: Hvad er viden? og Hvordan bliver viden til?