Digitalisering i offentlig forvaltning

Kursusindhold

I løbet af de seneste årtier har digitaliseringen af den offentlige sektor taget fra, og der er ikke meget der tyder på, at den bevægelse vil stoppe. Nyere brug af algoritmer, kunstig intelligens og videomøder er blot nogle eksempler på, at der kontinuerligt introduceres nye former for teknologi i den offentlige sektor.  Digitalisering ændrer både forholdene for medarbejderne og for borgerne i mødet med det offentlige og tvinger os til at stille spørgsmål om fremtiden for forvaltningen: Hvilke og hvor mange teknologiske og digitale kompetencer er nødvendige i den offentlige sektor? I hvor høj grad gør digitaliseringen den offentlige sektor mere brugerdrevet – og hvad er konsekvenserne af det? Kan vi risikere, at borgere bliver magteløse og behandlet som dataudbydere snarere end borgere i bytte for en mere fleksibel og effektiv offentlig sektor?

 

Dette fag har til formål at præsentere centrale begreber, teorier og metodologi inden for studiet af digitalisering i forvaltningsforskningen.

Faget vil mestendels tage udgangspunkt i akademiske artikler fra internationale tidsskrifter med fokus på empiriske studier, ud fra hvilke de studerende kan diskutere og vurdere forskellige tilgange og fund med henblik på selv at kunne formulere relevant problemstillinger, metodevalg og undersøgelsesdesign. Løbende vil de studerende desuden arbejde med konkrete eksempler på digitalisering fra hele verdenen dog med et hovedfokus på den danske offentlige sektor.

 

Faget vil som udgangspunkt bestå af tre moduler:

Første modul vil introducere centrale begreber i studiet af digitalisering, og hvordan disse har ændret sig i løbet af feltets levetid fra tidlig e-government og ICT til kunstig intelligens og algoritmitisering. De studerende vil blive præsenteret for forskellige typologier over og typer af digitalisering. Vi vil her skelne mellem studier på makro-, meso- og mikroniveau, hvor sidstnævnte vil være fagets primære fokus i modul 2. Modulet har yderligere til formål at afklare relevansen af digitalisering i klassiske diskussioner om offentlige forvaltning såsom spørgsmål centralisering/decentralisering, afbureaukratisering og policy design fejl.

 

Andet modul vil præsentere forskellige studier på fremtrædende emner inden for offentlig forvaltning såsom markarbejderadfærd, koordinering, red tape, tillid, effektivitet og performance samt administrative byrder.

Modulet vil både præsentere teori og forventninger, men vil fortrinsvis have fokus på empiriske studier, der også skal fungere som inspiration for den studerendes endelige eksamen.

 

Tredje modul vil pege fremad og udvide fokusset fra faget til andre og større spørgsmål. Modulet vil her indeholde en gang med et mere kritisk perspektiv, såvel som det vil fremhæve flere af de større udfordringer ved implementeringen af digitalisering.  Derudover vil der også blive trukket paralleller til andre temaer på uddannelsen såsom politisk adfærd, demokratisk deltagelse og EU.

Engelsk titel

Digitalization in public administration

Uddannelse

Fuldtidsstuderende der er indskrevet på Institut for Statskundskab, KU.

  • Bachelor- og kandidatuddannelsen i Statskundskab
  • Kandidatuddannelsen i Security Risk Management
  • Kandidatuddannelsen i Samfundsfag

 

 Fuldtidsstuderende der er indskrevet på det Samfundsfaglige fakultet, KU.

  • Kandidatuddanelsen i Social Data Science.
  • Bachelor- og kandidatuddannelsen i Sociologi.

 

Kurset er tilgængeligt for:

  • Enkeltfagsstuderende
  • Studerende på Åbent Universitet

 

Indskrevne studerende tilmelder sig kurset gennem Selvbetjeningen. Kontakt venligst studieadministrationen på de enkelte uddannelser for spørgsmål vedrørende tilmelding.

Målbeskrivelse

Viden:

Redegøre for centrale begreber, teorier og problemfelter inden for forskningen af digitalisering inden for offentlig forvaltning

Sammenligne og vurdere teorier og tilgange til studier af aktuelle problemstillinger omhandlende digitalisering i den offentlige forvaltning.

Færdigheder:

Diskutere og evaluere styrker og svagheder ved forskellige teorier og tilgange inden for forvaltningsforskning af digitalisering.

Argumentere selvstændigt, analytisk, kritisk og systematisk i dialog med faglige problemstillinger inde for fagets emneområder.

Formidle en teoretisk styret empirisk undersøgelse af en aktuel problemstilling i den offentlige sektor med brug af fagets teorier og tilgange.

Kompetencer:

Kritisk forholde sig til den eksisterende litteratur og aktivt forsøge at bidrage til den med nye teoretiske og empiriske indsigter.

Selvstændigt anvende, overføre og perspektivere fagets teorier og tilgange til en analyse af aktuelle spørgsmål inden for offentlige forvaltning.

Omsætte teoretiske og empiriske indsigter til konkrete policy anbefalinger.

Faget vil tage udgangspunkt i oplæg fra underviser, kombineret med fælles debatter og opgaver. Der vil derfor indgå aktiv inddragelse fra de studerende.

Afslutningsvis vil der i den sidste lektion være fokus på eksamensforberedelse, hvor de studerende får lejlighed til at fremlægge deres tanker omkring deres eksamensprojekt, og i den forbindelse modtage konstruktiv feedback fra både medstuderende og underviser.

Pensum vil udgøre omkring 900 sider. Foreløbigt inklusiv følgende:

Alon-Barkat, Saar, and Madalina Busuioc. "Human–AI interactions in public sector decision making: “automation bias” and “selective adherence” to algorithmic advice." Journal of Public Administration Research and Theory 33.1 (2023): 153-169.

Breit, Eric, et al. "Digital coping: How frontline workers cope with digital service encounters." Social Policy & Administration 55.5 (2021): 833-847.

Cohn, Alain, Tobias Gesche, and Michel André Maréchal. "Honesty in the digital age." Management Science 68.2 (2022): 827-845.

Dunleavy, Patrick, et al. "New public management is dead—long live digital-era governance." Journal of public administration research and theory 16.3 (2006): 467-494.

Fox, Ashley M., Edmund C. Stazyk, and Wenhui Feng. "Administrative easing: Rule reduction and medicaid enrollment." Public Administration Review 80.1 (2020): 104-117.

Gallego, Aina, Thomas Kurer, and Nikolas Schöll. "Neither left behind nor superstar: ordinary winners of digitalization at the ballot box." The Journal of Politics 84.1 (2022): 418-436.

Grimmelikhuijsen, Stephan. "Explaining why the computer says no: Algorithmic transparency affects the perceived trustworthiness of automated decision‐making." Public Administration Review 83.2 (2023): 241-262.

Grimmelikhuijsen, Stephan, and Albert Meijer. "Legitimacy of algorithmic decision-making: six threats and the need for a calibrated institutional response." Perspectives on Public Management and Governance 5.3 (2022): 232-242.

Kennedy, Ryan P., Philip D. Waggoner, and Matthew M. Ward. "Trust in public policy algorithms." The Journal of Politics 84.2 (2022): 1132-1148.

Larsson, Karl Kristian. "Digitization or equality: When government automation covers some, but not all citizens." Government Information Quarterly 38.1 (2021): 101547.

Linos, Katerina, et al. "How do disadvantaged groups seek information about public services? A randomized controlled trial of communication technologies." Public Administration Review 82.4 (2022): 708-720.

Madsen, Christian Østergaard, Ida Lindgren, and Ulf Melin. "The accidental caseworker–How digital self-service influences citizens' administrative burden." Government Information Quarterly 39.1 (2022): 101653.

Moynihan, Donald, et al. "Matching to categories: Learning and compliance costs in administrative processes." Journal of Public Administration Research and Theory 32.4 (2022): 750-764.

Peeters, Rik. "Digital Administrative Burdens: An Agenda for Analyzing the Citizen Experience of Digital Bureaucratic Encounters." Perspectives on Public Management and Governance 6.1 (2023): 7-13.

Peeters, Rik, and Arjan Widlak. "The digital cage: Administrative exclusion through information architecture–The case of the Dutch civil registry's master data management system." Government Information Quarterly 35.2 (2018): 175-183.

Anbefales: Offentlig forvaltning 1 + 2, Metode 1+2+3 på grunduddannelsen

Mundtlig
Individuel
Kollektiv
Løbende feedback i undervisningsforløbet
Peerfeedback (studerende giver hinanden feedback)
ECTS
7,5 ECTS
Prøveform
Skriftlig aflevering
Prøveformsdetaljer
Fri skriftlig opgave
Bedømmelsesform
7-trins skala
Censurform
Ingen ekstern censur
Reeksamen

- På semestret hvor kurset finder sted: Fri skriftlig opgave  

- På efterfølgende semestre: Fri skriftlig opgave

Kriterier for bedømmelse
  • Karakteren 12 gives for den fremragende præstation, dvs. hvor den studerende med ingen eller få og uvæsentlige mangler og på selvstændig og overbevisende måde er i stand til at indfri målbeskrivelsen for udbuddet.
  • Karakteren 7 gives for den gode præstation, dvs. hvor den studerende, om end med adskillige mangler, på sikker vis er i stand til at indfri målbeskrivelsen for udbuddet.
  • Karakteren 02 gives for den tilstrækkelige præstation, dvs. den minimalt acceptable præstation, hvor den studerende kun usikkert, mangelfuldt og/​eller uselvstændigt er i stand til at indfri målbeskrivelsen for udbuddet.

Enkeltfag dagtimer (tompladsordning)

  • Kategori
  • Timer
  • Holdundervisning
  • 28
  • Total
  • 28

Kursusinformation

Undervisningssprog
Dansk
Kursusnummer
ASTK18451U
ECTS
7,5 ECTS
Niveau
Kandidat
Bachelor
Varighed

1 semester

Placering
Efterår
Pris

http://polsci.ku.dk/uddannelser/eftervidereuddannelse/aabent_universitet/

Skemagruppe
.
Studienævn
Statskundskab studienævn
Udbydende institut
  • Institut for Statskundskab
Udbydende fakultet
  • Det Samfundsvidenskabelige Fakultet
Kursusansvarlig
  • Karl-Emil Svenningsen Bendtsen   (4-6e687665436c6976316e7831676e)
Gemt den 13-05-2024

Are you BA- or KA-student?

Are you bachelor- or kandidat-student, then find the course in the course catalog for students:

Courseinformation of students