Klimadiplomati - en disciplin på tværs af sikkerhed, handel og udvikling
Kursusindhold
Klimapolitik har i stigende grad fået betydning for, hvordan lande bedriver udenrigspolitik. På tværs af klassisk udenrigspolitiske områder som handels-, udviklings- og sikkerhedspolitik har klimaforandringerne sneget sig ind som et af de vigtigste udfordringer, der skal håndteres. Faget zoomer ind på fænomenet klimadiplomati – samspillet mellem udenrigs- og klimapolitik. Vi undersøger, hvordan klimadiplomati konkret finder sted, og hvad der er de vigtigste globale prioriteter.
Trods videnskabelig konsensus om, at menneskeskabt global opvarmning udgør en trussel mod det globale økosystem er drivhusgasudledning og temperaturstigninger fortsat med at stige globalt. Hvorfor er klimadiplomatiet ikke kommet længere? Hvad har det trods alt opnået? Og hvordan kan løsninger findes i en tid, hvor klimahensyn ofte tilsidesættes af mere presserende politiske problemer? For at give de bedste forudsætninger for at besvare de spørgsmål og forstå dynamikkerne i et klimadiplomati under rivende udvikling, lægger faget vægt på praksisnærhed, så de studerende kan få indsigt i arbejdet i
klimadiplomatiet. Her trækker vi på undervisernes prak og organiserer undervisningen omkring gæsteforelæseres arbejde fra det internationale klimadiplomati.
Faget giver de studerende en praktisk og teoretisk indføring i klimadiplomatiet, herunder gennem en sikkerheds-, handels- og udviklingspolitisk linse. Målet tilsigtes ved at bygge bro mellem de studerendes teoretiske og analytiske kompetencer fra statskundskaben med viden om international klimapolitik og færdigheder inden for diplomati. Faget vil give de studerende værktøjer til at analysere, hvordan internationale aktører interagerer på denne nye politiske arena.
Kurset vil være baseret på aktuelle cases og trække på den praktiske erfaring med klimadiplomati fra både undervisere og gæsteforelæsere. Ved fagets sidste semester havde vi bl.a. en hilsen fra Udenrigsminister Jeppe Kofod, klimaminister Dan Jørgensen og oplæg fra Danmarks COP28 chefforhandler Anette Ejersted, Danmarks Klimaambassadør Tomas Anker Christensen, Concito og vicepræsident for World Resources Institute Helen Morgan.
Faget vil være organiseret i tre hovedsøjler, 1) klimadiplomati, 2) teoretiske perspektiver, 3) empiriske cases.
- Klimadiplomati: Første søjle giver de studerende en grundlæggende indsigt i klimadiplomatiets historie og aktører herunder de væsentligste institutionelle og juridiske rammer.
Centrale temaer:
- Klimadiplomatiets historie
- FN’s rolle i global klimapolitik
- Parisaftalens arkitektur
- IRENA, IEA og andre centrale globale klima-aktører
- Rammerne for det forestående COP28
- Global byrdefordeling mellem udviklings- og udviklede lande
- Teoretiske perspektiver: Anden søjler giver de studerende analytiske færdigheder i studiet af klimadiplomati, ved kort at skitsere kendte og nye teoretiske perspektiver fra statskundskaben og deres relevans for det klimadiplomatiske policyfelt.
- Sikkerhed- og risikoteori; klimaforandringer som en eksistentiel trussel
- Neorealisme og neoliberalisme
- Global justice teori
- Udenrigspolitiske felter og konkrete cases: Fagets tredje søjle udgør størstedelen af faget og giver de studerendes kompetencer til at analysere og reflektere over centrale problemstillinger inden for klimadiplomati, ved at forene viden, færdigheder og kompetencer præsentereret i faget i deres egne i selvstændige opgaver. Temaer:
- Sikkerhedspolitik – Krige i Ukraine og afhængighed af russiske fossile brændsler
- Udenrigspolitik – Dansk klimadiplomatisk indsats
- Handelspolitik – Grønne handelsaftaler
- Finansiering og udviklingspolitik – at tilpasse sig klimaforandringerne
Climate Diplomacy: A discipline across security, trade, and development
Full-degree students enrolled at the Department of Political Science, UCPH
- MSc in Political Science
- MSc in Social Science
- MSc in Security Risk Management
- Bachelor in Political Science
Full-degree students enrolled at the Faculty of Social Science, UCPH
- Master Programme in Social Data Science
The course is open to:
- Credit students from Danish Universities
- Open University students
- Danish speaking exchange Students
- Forståelse af klimadiplomatiske aktører og institutioner
- Kendskab til Parisaftalen og international klima governance
- Kendskab til klimadiplomatiets historie
- Basal forståelse af klimaforandringers årsager og indvirkning globalt
Færdigheder:
- Anvende international politisk teori til at forstå, forklare og analysere globale klimapolitiske problemstillinger.
- Forstå sammenhængene inden for klimadiplomatiske felter, herunder sikkerheds-, handels- og udviklingspolitik
- Identificere, bearbejde og analysere relevant empiri på en selvstændig måde til at forklare og løse klimadiplomatiske problemstillinger
- Argumentere teoretisk og empirisk for løsningsmodeller til klimadiplomatiske problemstillinger
- Analysere Danmarks rolle på den klimadiplomatiske arena
- Værktøjer til at analysere, formidle og diskutere aktuelle dilemmaer i klimadiplomatiet
- Selvstændig analyse af aktuel klimapolitisk case med anvendelse og diskussion af relevante teoretiske perspektiver og relevant empiri.
Faget vil primært bestå af holdtimer og en række gæsteforelæsninger. Faget lægger stor vægt på øvelser og feedback.
Foreløbig:
Dessler, A. E., & Parson, E. A. (2019). The science and politics of global climate change: A guide to the debate. Cambridge University Press, 26-33.
Vogler, J. (2016). Climate change in world politics. Springer, 1 -60.
Bhandari, P. et al. (2022) 5 Things COP27 Must Achieve for Vulnerable Countries
UNFCCC. (2015) The Paris Agreement, The United Nations, 1-27.
UK-governrnent (2021) Cop26 Negotiations Explained, 1-18
UNFCCC (2021) Glasgow Climate Pact, 1-11
EU (2020) EU's NDC, 7-14 (Kun for KA-studerende)
Dessler, A. E., & Parson, E. A. (2019). The science and politics of global climate change: A guide to the debate. Cambridge University Press, 35-113.
IPCC (2021). Headline Statements from Summary for policymakers. In: Working Group I contribution Sixth Assessment Report, Climate Change 2021: The Physical Science Basis, 1-2
IPCC (2022). Headline Statements from the Summary for policymakers. In: Working Group II contribution, Climate Change 2022: Impacts, Adaptation and Vulnerability, 1-3
IPCC (2022) Headline Statements from the Summary for Policymakers. In: Working Group III contribution , Climate Change 2022: Mitigation of Climate Change, 1-6
Ruffini, Pierre-Bruno (2018). The Intergovernmental Panel on Climate Change and the Science-Diplomacy Nexus. Global Policy Volume9, IssueS3 Special Issue: Science Diplomacy. 73-77
Kuyper. J.W., Linnér B. & Schroeder H. (2018). Non-state actors in hybrid global climate governance: justice,legitimacy, and effectivenessin a post-Paris era. WIREs Clim Change 2018, 9:e497. 1-18
Bocse, Alexandra-Maria (2020): The European Union’s New Climate Change Diplomacy: Innovating in Foreign Policy. In: The European Union's New Foreign Policy. Palgrave Macmillan.195-212
Andrade, J.C.S & de Oliveira, J.A.P. (2015): The Role of the Private Sector in Global Climate and Energy Governance. Journal of Business Ethics volume. 375-387
OECD/The World Bank/UN Environment (2018), Financing Climate Futures: Rethinking Infrastructure, OECD Publishing, Paris. Chapter 6, 99-117 (Kun for KA-studerende)
Van de Graaf, T. (2011). Fragmentation in Global Energy Governance: Explaining the Creation of IRENA. Global Environmental Politics, Vol. 13, No. 3, 2013. 16 pages
Ekstra: Lütz, S., Leeg, Otto & Dreher (2021). Climate Policy. In: The European Union as a Global Actor. Trade, Finance and Climate Policy. Springer Cham. 169-214
Dessler, A. E., & Parson, E. A. (2019). The science and politics of global climate change: A guide to the debate. Cambridge University Press. Ch. 5, 175-231.
Gordon, N. (2022) The West’s Poor Climate Track Record Is Spilling Over to Other Policy Areas. Carnegie Endowment
Vogler, J. (2016). Climate change in world politics. Springer. Kap. 4 og 5, 60-107.
Keohane, R. O., & Victor, D. G. (2011). The regime complex for climate change. Perspectives on politics, 7-23.
Keohane, R. O., & Victor, D. G. (2016). Cooperation and discord in global climate policy. Nature Climate Change, 6(6), 570-575.
Patterson, M. (1995). Neorealism, Neoinstitutionalism and the Climate Change Convention. In The Environment and International Relations, 64-78. (Kun for KA-studerende)
Purdon, M. (2017). Neoclassical realism and international climate change politics: moral imperative and political constraint in international climate finance. Journal of International Relations and Development, 20(2), 263-300.
Trombetta, Maria Julia. "Environmental security and climate change: analysing the discourse." Cambridge Review of International Affairs 21.4 (2008): 585-602.
Kunreuther, H., Heal, G., Allen, M., Edenhofer, O., Field, C. B., & Yohe, G. (2013). Risk management and climate change. Nature Climate Change, 3(5), 447-450.
Wilson, J. D. (2019). A securitisation approach to international energy politics. Energy Research & Social Science, 49, 114-125.
Corry, O. (2012). Securitisation and ‘riskification’: Second-order security and the politics of climate change. Millennium, 40(2), 235-258.
Wallace-Wells, D. (2017). The Uninhabitable Earth. New York Magazine, 14. (Kun for KA-studerende)
Tremmel, J.C. & Robinson, K. (2014).
Climate Ethics
Environmental Justice and Climate Change. Bloomsbury Publishing.
91-192
Moellendorf, D. (2012). Climate change and global justice. WIREs Clim Change 2012, 3. 131–143
Ekstra: Moellendorf, D. (2015). Climate Change Justice. Philosophy Compass, Volume10, Issue 3. 173-186
Ekstra: Klinsky, S., Roberts, T., Huq, S., Okereke, C., Newell, P., Dauvergne, P., ... & Bauer, S. (2017). Why equity is fundamental in climate change policy research. Global Environmental Change, 44, 170-173.
Thompson, H. (2021). The geopolitical fight to come over green energy. Engelsberg Ideas
European Commission (2022). REPowerEU: A plan to rapidly reduce dependence on Russian fossil fuels and fast forward the green transition
Leonard, M., Pisani-Ferry, J., Shapiro, J., Tagliapietra, S., & Wolff, G. (2021). The geopolitics of the European green deal. Bruegel Policy Contribution, (04).
Jeraj, S. (2022). How the war in Ukraine stalled action on the climate. The New Statesman.
Hristova, A. & Chankova D. (2020). Climate diplomacy – a growing foreign policy challenge. Juridical Tribune. Volume 10, Issue 2. 194-206
Regeringen (2020). En Grøn og Bæredygtig Verden
Regeringens langsigtede strategi for global klimaindsats,
Regeringen.
Kavalski, E. (2010). From the Cold War to Global Warming: Observing Complexity in IR. Political Studies Review 9(1):1-12. (Kun for KA-studerende)
Ekstra: Carius, A., Gordon, N.J. & Risi, L.H. (2021). 21st Century Diplomacy: Foreign Policy is Climate Policy. 1-159
Wandel-Petersen, S. (2021). EU's grønne handels- og udviklingspolitik.
Marianne Kettunen, Eloïse Bodin, Ellie Davey, Susanna Gionfra and Céline Charveriat. (2020). An EU Green Deal for trade policy and the
environment: Aligning trade with climate and sustainable development objectives. IEEP, 1-49.
De Melo, J., & Solleder, J.M. (2018).The EGA Negotiations: why they are important, why they are stalled, and challenges ahead. Working Papers. ferdi, 1-20. (Kun for KA-studerende)
Pauw, P. Et al (2022). The CBAM Effect: how the world is responding to the EU’s new climate stick
Behrman, S. & Kent, A. (2018). ‘Climate
Refugees’
Beyond the Legal Impasse? Routledge. Chapter 1 + 2 + 7
Abel, Guy J. et al (2019). Climate, conflict and forced migration, Global Environmental Change 54, 239–249.
Bettini, Giovanni (2013). Barbarians at the Gate. Geoforum 45, 63–72.
Trombetta, Maria Julia (2014) Linking
climate-induced migration and security
within the EU: insights from the securitization debate, Critical
Studies on Security, 131-147. (Kun for KA-studerende)
Ekstra: Reuveny, Rafael (2007). Climate change-induced migration and violent conflict. Political Geography 26, 656-673.
UNEP. (2020). Adaptation Gap
Report 2020. UNEP, 1-40 +79-85. (Kun for KA-studerende)
Kono, D. Y., & Montinola, G. R. (2019). Foreign Aid and Climate Change Policy: What Can (’t) the Data Tell Us?. cogitatio , 68-92.
Tall, A., Lynagh, S., Blanco Vecchi, C., Bardouille, P., Montoya Pino, F., Shabahat, E., ... & Kerr, L. (2021). Enabling Private Investment in Climate Adaptation and Resilience. World Bank, 1-30.
When registered you will be signed up for exam.
- Full-degree students – sign up at Selfservice on KUnet
- Credit students from Danish universities - sign up through this website.
- Open University students - sign up through this website.
The dates for the exams are found here Exams – Faculty of Social Sciences - University of Copenhagen (ku.dk)
Please note that it is your own responsibility to check for overlapping exam dates.
- ECTS
- 7,5 ECTS
- Prøveform
-
Mundtlig prøve på baggrund af aflevering
- Prøveformsdetaljer
- Synopsis mundtlig eksamen
- Bedømmelsesform
- 7-trins skala
- Censurform
- Ingen ekstern censur
- Reeksamen
-
- På semestret hvor kurset finder sted: Synopsis mundtlig eksamen
- På efterfølgende semestre: Fri skriftlig opgave
Kriterier for bedømmelse
- Karakteren 12 gives for den fremragende præstation, dvs. hvor den studerende med ingen eller få og uvæsentlige mangler og på selvstændig og overbevisende måde er i stand til at indfri målbeskrivelsen for udbuddet.
- Karakteren 7 gives for den gode præstation, dvs. hvor den studerende, om end med adskillige mangler, på sikker vis er i stand til at indfri målbeskrivelsen for udbuddet.
- Karakteren 02 gives for den tilstrækkelige præstation, dvs. den minimalt acceptable præstation, hvor den studerende kun usikkert, mangelfuldt og/eller uselvstændigt er i stand til at indfri målbeskrivelsen for udbuddet.
Enkeltfag dagtimer (tompladsordning)
- Kategori
- Timer
- Holdundervisning
- 28
- Total
- 28
Kursusinformation
- Undervisningssprog
- Dansk
- Kursusnummer
- ASTK18403U
- ECTS
- 7,5 ECTS
- Niveau
- Kandidat
Bachelor
- Varighed
-
1 semester
- Placering
- Forår
- Pris
-
http://polsci.ku.dk/uddannelser/eftervidereuddannelse/aabent_universitet/
- Skemagruppe
-
.
- Studienævn
- Statskundskab studienævn
Udbydende institut
- Institut for Statskundskab
- Social Data Science
Udbydende fakultet
- Det Samfundsvidenskabelige Fakultet
Kursusansvarlig
- Simon Wandel-Petersen (3-82867f4f7875823d7a843d737a)
Underviser
Simon Wandel-Petersen
Jakob Dreyer
Klara Christensen
Er du BA- eller KA-studerende?
Kursusinformation for indskrevne studerende