Diskursanalyse, konflikter og International Politik Teori

Kursusindhold

Sprogets betydning for udenrigs- og sikkerhedspolitik har været på dagsordenen siden slutningen af 1980erne, hvor poststrukturalisterne som de første brugte diskursbegrebet til at vise at repræsentationer af lande, folk, steder og konflikter er afgørende for det politiske handlingsrum. Op gennem 1990’erne fik den sproglige tilgang yderligere slagkraft - kritisk konstruktivisme, Københavnerskolen og feminismen er nogle af de tilgange, som på forskellig vis har taget teoretisk udgangspunkt i talehandlinger, narrativer, metaforer, retorik og diskurs. I løbet af de seneste 10 år er der opstået en stigende interesse for at koble diskursanalysen til studiet af billeder.

Udbuddet vil gennemgå den poststrukturalistiske diskursanalyse som den er slået igennem i IP-disciplinen. Empirisk vil der bliver lagt særlig vægt på studier af konflikter og sikkerhed. Teoretisk lægges hovedvægten på forfattere som David Campbell, Cynthia Weber, Roxanne Doty, Lene Hansen, Laclau og Mouffe og Ole Wæver. Udbuddet kombinerer gennemgang af teoretiske antagelse med diskussion af hvordan teorien anvendes, herunder de konkrete metodiske principper som knytter sig til diskursanalyse.

Engelsk titel

Discourse analysis, Conflict and International Relations Theory

Uddannelse

Fuldtidsstuderende der er indskrevet på Institut for Statskundskab, KU.

  • Bachelor- og kandidatuddannelsen i Statskundskab
  • Kandidatuddannelsen i Security Risk Management
  • Kandidatuddannelsen i Samfundsfag

 

Fuldtidsstuderende der er indskrevet på det Samfundsfaglige fakultet, KU.

  • Kandidatuddannelsen i Psykologi
  • Kandidatuddannelsen i Social Data Science

 

Kurset er tilgængeligt for:

  • Enkeltfagsstuderende
  • Studerende på Åbent Universitet
  • Dansktalende udvekslingsstuderende
Målbeskrivelse

Viden:

At kunne beskrive og vurdere diskursanalysens teoretiske principper og forudsætninger samt at kunne beskrive og vurdere sproglige tilganges placering inden for IP disciplinen.

Færdigheder:

At kunne analysere udenrigs- og sikkerhedsproblemer ved hjælp af diskursanalyse, herunder at opstille et research design, indhente data, og udarbejde en analyse.

Kompetencer:

At kunne overføre diskursanalysens teoretiske principper til aktuelle udenrigspolitiske problemstillinger, samt at kunne samarbejde omkring løsningen af diskursanalytiske problemstillinger.

Seminar, en kombination af forelæsninger, studenteroplæg, gruppediskussioner, og selvstændigt arbejde med cases.

Pensum: Udgør 917 sider (kan revideres i samarbejde med de studerende)

  • Lene Hansen, Security as Practice: Discourse Analysis and the Bosnian War, London: Routledge, 2006. Pensum litterature: 255 sider (inklusiv forord)
  • Cynthia Weber, Simulating Sovereignty: Intervention, the State and Symbolic Exchange, Cambridge: Cambridge University Press, 1995. Pensum litteratur: 144 sider
  • Lene Hansen (2016) ‘Discourse analysis, post-structuralism and foreign policy’, kapitel 5 i Steve Smith, Amelia Hadfield and Tim Dunne (red) Foreign Policy: Theories, Actors, Cases, 3rd edition, Oxford: Oxford University Press, pp. 95-110 (16 sider).
  • Ernesto Laclau og Chantal Mouffe (1985) ‘Beyond the Positivity of the Social: Antagonisms and Hegemony’, kapitel 3 i Ernesto Laclau and Chantal Mouffe, Hegemony & Socialist Strategy: Towards a Radical Democratic Politics, London: Verso, pp. 93-148 (56 sider).
  • David Campbell (1992) ‘Preface’, ‘Introduction’ og kapitel 1-3, i David Campbell, Writing Security: United States Foreign Policy and the Politics of Identity, Manchester: Manchester University Press, side vii-ix og 1-83 (i 1992 udgaven) (87 sider).
  • Roxanne Lynn Doty (1996) Imperial Encounters, Minneapolis: University of Minnesota Press, side 1-72 (72 sider).
  • Claudia Aradau and Jef Huysmans (2014) ‘Critical methods in International Relations: The politics of techniques, devices and acts’, European Journal of International Relations, 20:3, pp. 596-619 (24 sider).
  • Ole Wæver (2002) ‘Identity, communities and foreign policy: Discourse analysis as foreign policy theory’, i Lene Hansen og Ole Wæver (red) European Integration and National Identity: The challenge of the Nordic states, London: Routledge, pp. 20-49
    (30 sider).
  • Lene Hansen (2002) ‘Sustaining sovereignty: The Danish approach to Europe’, i Lene Hansen og Ole Wæver (red) European Integration and National Identity: The challenge of the Nordic states, London: Routledge, pp. 50-87 (30 sider).
  • Carol Cohn (1987) ‘Sex and Death in the Rational World of Defense Intellectuals’, Signs, 12:4, 687-718 (32 sider).
  • Chris Paul Methmann (2010) ‘‘Climate Protection’ as Empty Signifier: A Discourse Theoretical Perspective on Climate Mainstreaming in World Politics’, Millennium, 39(2): 345-372 (28 sider).
  • William A. Callahan (2023) ’Chinese visions of self and Other: the international politics of noses’, International Affairs, 99:5, 2079-2099 (21 sider).
  • Lene Hansen (1996) ‘Slovenian Identity: State-Building on the Balkan Border’, Alternatives, 21:4, 473-496 (24 sider).
  • Lene Hansen (2000) ‘The Little Mermaid’s Silent Security Dilemma and the Absence of Gender in the Copenhagen School’, Millennium 29(2), 285-306 (22 sider).
  • Megan MacKenzie (2009) ‘Securitization and Desecuritization: Female Soldiers and the Reconstruction of Women in Post-Conflict Sierra Leone’, Security Studies, 18(2), 241-261 (21 sider).
  • e Hansen (2020) ‘Are ‘core’ feminist critiques of securitization theory racist? A reply to Alison Howell and Melanie Richter-Montpetit’, Security Dialogue 51(4), 378-385 (8 sider)

  • Béatrice Châteauvert-Gagnon (2023) ‘Chelsea Manning, national security, and the cishetero/homonormative logics of protection’, Review of International Studies, First View.
  • Rebecca Adler-Nissen, Katrine E. Andersen, and Lene Hansen (2020) ‘Images, emotions and international politics: the death of Alan Kurdi’, Review of International Studies 46(1): 75-95 (21 sider).

Tidligere arbejde med International Politik Teori og/eller diskursanalyse en fordel, men ingen forudsætning.

Mundtlig
Individuel
Kollektiv
Løbende feedback i undervisningsforløbet
Feedback ved afsluttende eksamen (ud over karakteren)
Peerfeedback (studerende giver hinanden feedback)

 

Den skriftlige feedback finder sted ifm. den afsluttende eksamen.

ECTS
7,5 ECTS
Prøveform
Skriftlig aflevering
Prøveformsdetaljer
Fri skriftlig opgave
Bedømmelsesform
7-trins skala
Censurform
Ingen ekstern censur
Reeksamen

- På semestret hvor kurset finder sted: Fri skriftlig opgave  

- På efterfølgende semestre: Fri skriftlig opgave

Kriterier for bedømmelse
  • Karakteren 12 gives for den fremragende præstation, dvs. hvor den studerende med ingen eller få og uvæsentlige mangler og på selvstændig og overbevisende måde er i stand til at indfri målbeskrivelsen for udbuddet.
  • Karakteren 7 gives for den gode præstation, dvs. hvor den studerende, om end med adskillige mangler, på sikker vis er i stand til at indfri målbeskrivelsen for udbuddet.
  • Karakteren 02 gives for den tilstrækkelige præstation, dvs. den minimalt acceptable præstation, hvor den studerende kun usikkert, mangelfuldt og/​eller uselvstændigt er i stand til at indfri målbeskrivelsen for udbuddet.

Enkeltfag dagtimer (tompladsordning)

  • Kategori
  • Timer
  • Holdundervisning
  • 28
  • Total
  • 28

Kursusinformation

Undervisningssprog
Dansk
Kursusnummer
ASTK18187U
ECTS
7,5 ECTS
Niveau
Kandidat
Bachelor
Varighed

1 semester

Placering
Forår
Pris

http://polsci.ku.dk/uddannelser/eftervidereuddannelse/aabent_universitet/

Skemagruppe
.
Studienævn
Statskundskab studienævn
Udbydende institut
  • Institut for Statskundskab
  • Institut for Psykologi
  • Social Data Science
Udbydende fakultet
  • Det Samfundsvidenskabelige Fakultet
Kursusansvarlig
  • Lene Hansen   (3-7b77704f7875823d7a843d737a)
Gemt den 19-11-2024

Er du BA- eller KA-studerende?

Er du bachelor- eller kandidat-studerende, så find dette kursus i kursusbasen for studerende:

Kursusinformation for indskrevne studerende