Klinisk psykologi - Seminarhold

Kursusindhold

Efteråret 2024:

Seminarhold 1 v/ Marie Høgh Thøgersen - Psykotraumatologi

Hvad sker der med os, som mennesker, når vi udsættes for pludselige, voldsomme og potentielt livstruende hændelser? Hvorfor er sådanne oplevelser invaliderende for nogen, mens andre lever videre med få eller ingen men?  Og hvordan kan vi hjælpe dem som bliver svært påvirket af traumer? Spørgsmålene er centrale i dette kursus som har til formål at give dig den grundlæggende teoretiske og praktiske viden om det psykotraumatologiske fagområde. Kursets vil udvikle din viden inden for feltet og dine konkrete færdigheder til udredning af forskellige traumetilstande samt vurdering og tilrettelæggelse af relevant intervention både i den akutte fase, såvel som i senere faser. Du vil få viden om de akutte reaktioner såvel som PTSD og kompleks PTSD.

Holdundervisning, hvor der veksles mellem undervisning i teori, refleksionsøvelser og casearbejde.

 

Seminarhold 2 v/Sophie Juul, Stig Poulsen og Frederik Weischer Frandsen - Mentaliseringsbaseret terapi for personligheds-forstyrrelser: Teori, evidens og praksis

Kurset har til formål at give en indføring i arbejdet med Mentaliseringsbaseret terapi (MBT) for mennesker diagnosticeret med personlighedsforstyrrelse.

I kursets første del vil personlighedsforstyrrelsesbegrebet og de tilhørende diagnoser blive introduceret. Herefter vil der være en introduktion til de basale samtalefærdigheder, der er grundlaget for mentaliseringsbaseret terapi, og rollespilsøvelser af disse færdigheder. Efterfølgende vil Fonagy og kollegers teori om mentalisering blive præsenteret på baggrund af en introduktion til de psykoanalytiske begreber og teoridannelser, der har inspireret mentaliseringsteorien.

I kursets anden del vil evidensen for MBT som nutidig behandlingsform til personlighedsforstyrrelser blive præsenteret, og der vil blive arbejdet med de specifikke principper for MBT som terapeutisk intervention. Herunder vil der være fokus på mentalisering i den terapeutiske proces, identifikation af ikke-mentaliserende modi, mentalisering af affektive narrativer og relationel mentalisering.

Afslutningsvis vil der med afsæt i MBT som en tilknytningsbaseret terapiform blive arbejdet med, hvordan tilknytningsmønstre kommer til udtryk i den terapeutiske dialog. Der vil her særligt blive fokuseret på instrumentet Therapist attunement scales (TASc), der kan klassificere terapeuters tilknytningsmønster ved kodning af én terapisession.

Holdundervisning med en variation af følgende aktiviteter:

  • Tekstgennemgang og diskussion (fælles og i grupper) af det teoretiske pensum
  • Inddragelse af cases til illustration af, hvordan det teoretiske stof kan konkretiseres i praksis
  • Introducerende terapeutiske øvelser og rollespil med brug af video.

 

Specificering af aktiv deltagelse:

  • Deltagelse i gruppearbejde, diskussion, refleksion og rollespil på holdet, der demonstrerer en minimumspræstation i henhold til læringsmål fastlagt af studienævnet.
  • Udarbejdelse af spørgsmål til diskussion af pensumlitteratur (individuelt og i gruppe): op til 2 gange i løbet af semestret.
  • Gennemførelse af mundtlig diskussion med underviser ved kursets afslutning.

 

Seminarhold 3 v/ Katrine Røhder - Introduktion til psykologisk arbejde i PPR

Dette hold henvender sig til studerende, der ønsker en introduktion til det psykologiske arbejde med børn og unge i den primære/kommunale sektor med fokus på de særlige muligheder og udfordringer, der gør sig gældende for Pædagogisk-Psykologisk Rådgivning (PPR). Holdet vil beskæftige sig med både psykisk trivsel og mistrivsel hos børn og unge samt universelle, indikerede og selektive indsatser og vil derfor være relevant for studerende på tværs af hovedprogrammerne.

PPR er ofte en første arbejdsplads for mange nyuddannede psykologer og kræver både mangeartede og specifikke færdigheder og kompetencer hos PPR-psykologen for at kunne løse den brede vifte af arbejdsopgaver, som er PPR´s kerneopgaver. PPR-psykologen skal som ofte kunne foretage både udredning og intervention på forskellige niveauer og have viden om børn og unge i alderen 0-18 år. Vi vil på holdet beskæftige os med, hvad der er PPR´s primære målgruppe, kerneopgaver og centrale udfordringer samt belyse og diskutere forskellige interventionsmuligheder fra det forebyggende arbejde over den lettere behandling til inklusion af børn og unge med særlige behov. Derudover vil vi beskæftige os med, hvornår det er relevant at foretage en udredning, og hvad en god pædagogisk-psykologisk vurdering (PPV) indeholder.

Der vil i undervisningen være et stærkt fokus på praksis, og hvordan vores teorier kan omsættes til en reflekteret, evidensbaseret praksis. Underviseren har tidligere arbejde i PPR og forsker aktuelt i indsatser, der skal støtte det pædagogiske personales relationskompetencer i vuggestuer samt udvikling af tidlig forebyggende og indikerede indsatser til familier med børn medfødte vanskeligheder eller hvor forældrene har psykiske vanskeligheder.

Undervisningen foregår som en vekselvirkning mellem korte oplæg fra underviseren og læringsaktiviteter og diskussioner i mindre grupper og plenum. Der er fokus på at skabe et trygt og reflekterende rum, hvor der er plads til at stille spørgsmål og undre sig sammen.

Som en del af den aktive deltagelse skal den studerende interviewe en PPR-psykolog og holde et oplæg herom samt udarbejde og præsentere en poster om en relevant metode, der kan benyttes i PPR-regi til en fælles poster session i slutningen af semesteret.

 

Seminarhold 4 v/Katrine Zeuthen - Børns udvikling; Infantil seksualitet og seksuelle traumer. Forebyggelse, udredning og behandling.

På dette hold vil vi med afsæt i psykoanalytisk teori, kvantitativ og kvalitativ empirisk forskning samt klinisk praksis undersøge børns udvikling, med særligt fokus på børns seksualitet og hvordan denne påvirkes, når et barn udsættes for seksuelle overgreb.

Vores fokus på psykoanalytiske teorier om udvikling og traumer vil blive suppleret med andre teoretiske perspektiver, når vi skal diskutere, hvordan man kan forebygge, udrede og behandle seksuelle overgreb. Herudover vil holdet have et gennemgående og generelt videnskabsteoretisk fokus på, hvordan vores teorier og begreber omkring vores fænomen præger vores måde at undersøge, beskrive og imødekomme fænomenet på.

På holdet vil der blive lagt vægt på casearbejde, tematiseret i forhold til undervisningsplanen, som en indgang til analyser og diskussioner af, hvordan man kan arbejde terapeutisk med børn udsat for seksuelle traumer. Sager med mistanke om seksuelle overgreb mod børn er ofte svære at gennemskue, hvorfor emnet giver rig anledning til at diskutere forskellige videnskabelige, etiske, kulturelle og samfundsmæssige spørgsmål som forholdet mellem subjektivitet og objektivitet, fantasi og realitet, erindring og hændelse, oplevelse og udtryk.

 

Seminarhold 5 v/Karina Kehlet Lins - Klinisk sexologi i en mangfoldig verden

Følgende spørgsmål vil blive diskuteret på dette hold:

  • Hvorfor er sexologien blevet glemt af en stor del af sundhedsverdenen?
  • Hvorfor er det vigtigt at psykologer inddrager seksualitet som et emne i deres kliniske hverdag?
  • Hvilke modeller findes for at kortlægge den menneskelige seksuelle respons?
  • Hvordan arbejder man konstruktivt med emnet sex i samtaleterapi, og hvilke faldgruber skal man forsøge at undgå?
  • Hvilke seksuelle udfordringer samt diagnoser findes?
  • Hvilke diagnostiske spørgsmål og terapeutiske interventioner findes for at blive skarpere i at arbejde med seksuelle problemstillinger som f.eks. lav lyst?
  • Hvad har tilknytning og differentiering at gøre med sex?
  • Hvordan hænger et menneskes seksuelle orientering, adfærd og identitet sammen?
  • Hvordan gavner et queer perspektiv alle mennesker?

 

Der vil primært være fokus på unge og voksne.

Undervisningen vil veksle mellem underviseroplæg samt øvelser og diskussioner i plenum, baseret på de studerendes forberedte responspapirer (se nedenfor).

- Filmklip og case-eksempler indgår som en central del af undervisningen til at illustrere de emner og etiske spørgsmål, som vi arbejder eller konfronteres med.

 

Seminarhold 6 v/ Sophia Amand og Dea Siggaard Stenbæk psilocybin-assisteret psykoterapi (PAP).

Forskning i psykedeliske stoffer har fået fornyet momentum. Det skyldes en række nyere studier, hvor behandling med disse stoffer i kombination med psykologisk støtte/terapi har vist sig at være gavnligt til behandling af en række psykiatriske lidelser. Behandling med psykedeliske stoffer er (endnu) ikke godkendt i Danmark, men forskere undersøger i nationale og internationale studier potentialet for at implementere psykedelisk-assisteret psykoterapi som behandlingsform af bestemte psykiatriske lidelser. Vi vil på dette hold fokusere på psilocybin; et såkaldt klassisk psykedelisk stof. De akutte effekter af psilocybin indbefatter bl.a. markante bevidsthedsændringer, der kræver støtte fra trænede fagpersoner/terapeuter. Disse bevidsthedsændringer kan sommetider føre til såkaldte 'peak'/mystiske oplevelser, som er forbundet med langvarige positive psykologiske ændringer. På dette hold vil vi gennemgå de psykedeliske stoffers historie og centrale studier på området, samt belyse farmakologiske, neurobiologiske og psykologiske aspekter af psilocybin og dets psykoaktive effekter. Vi vil også gennemgå ligheder og forskelle på de psykologiske modeller, som anvendes i kombination med den farmakologiske behandling med psilocybin. På denne baggrund vil følgende spørgsmål blive behandlet på seminarholdet:

  • Hvad er de klassiske psykedeliske stoffer, herunder psilocybin, og hvor er forskningen i dag?
  • Hvilke farmakologiske- og neurobiologiske egenskaber samt effekter har psilocybin?
  • Hvilke psykologiske effekter har psilocybin?
  • Hvad betyder det, at behandlingen med psilocybin er tværfagligt integreret?
  • Hvilken evidens forelægger for den kliniske behandlingseffekt af psilocybin?
  • Hvilke metodiske udfordringer har den psykedeliske forskning?
  • Hvad er psykologens rolle og hvilke psykologiske modeller anvendes i kombination med den farmakologiske behandling med psilocybin?
  • Hvilke risici og udfordringer skal psykologen være særligt opmærksom på?
  • Hvad er de potentielle virkningsmekanismer ved psilocybin-assisteret psykoterapi?
  • Hvilke etiske overvejelser er særligt relevante inden for psykedelisk-assisteret psykoterapi?
     

Undervisningen foregår over otte gange, hvoraf der er fem holdundervisninger af tre lektioner per gang (herunder underviseroplæg, præsentation af udvalgte artikler af de studerende og diskussioner i plenum) samt tre praksisbaserede workshops af fem lektioner per gang, hvor de studerende bl.a. vil blive introduceret til vores psykedeliske terapirum ved Københavns Universitetsklinik i psykedelisk forskning (NOESIS). Fokus på disse workshops er praksisøvelser; bl.a. vil den studerende få erfaring med at forberede/blive forberedt til en fiktiv psykedelisk oplevelse samt få mulighed for at opleve en (ikke stof-induceret) ændret bevidsthedstilstand ved brug af musikøvelser i plenum eller mindre grupper. Praksisøvelserne kan opleves som udfordrende og den studerende kan komme i kontakt med (eget) sårbart materiale. Vi ser derfor gerne, at den tilmeldte studerende er åben for at arbejde med egne sårbarheder og materiale.

 

Seminarhold 7: Milan Obaidi - Individuel og kulturel forskellighedskompetence

Se beskrivelse under SUI seminarhold 1. 
(Seminarholdet udbydes under SUI, men kan tages som klinisk seminarhold)

 

Seminarhold Slagelse: Bo Bach - Klinisk psykologi i psykiatrien: Udredning og psykoterapi i psykiatrien.

Dette seminarhold henvender sig til studerende på kandidatspor i klinisk psykologi i Psykiatrien Region Sjælland, hvorfor indholdet også er kædet sammen med et praksishold i anvendt klinisk psykologi samt holdtræning i psykologisk testning. Overordnet vil forløbet sigte mod, at den studerende opnår relevant viden og kompetence til at kunne bestride udvalgte superviserede opgaver i projektorienteret forløb (POF) ved kliniske stamafsnit.

De studerende vil fra 1. semester være tilknyttet et stamafsnit, hvor dette seminarhold (i kombination med praksishold) vil forberede dem til konkrete opgaver under det projektorienterede forløb, der begynder fra 2. semester. Al undervisning på seminarholdet samtænkes og koordineres derfor med indholdet på det tilknyttede praksishold såvel som projektorienterede forløb ved stamafsnit.

Gennem et generelt fokus på ”hele mennesket” favnes hvordan psykiske lidelser og forstyrrelser kan komme til udtryk over et livsforløb, således at emner vil være relevant for projektorienteret forløb ved både børne & ungdoms- samt voksenpsykiatriske stamafsnit.

Seminarholdet indbefatter en praksisnær og forskningsbaseret introduktion til klinisk psykologi med relevans for psykiatrien og mental sundhed i almindelighed. Herunder centrale aspekter af psykopatologi samt klinisk håndtering og behandling deraf. Det indbefatter et bredt spektrum af kliniske problemstillinger såsom angst- og tvangstilstande, affektive lidelser, spiseforstyrrelser, personlighedsforstyrrelse, psykoselidelser og neuroudviklingsforstyrrelser (f.eks. autismespektrum og ADHD). Både kognitive, neurobiologiske og psykodynamiske forståelses- og behandlingsmodeller bringes i spil suppleret med dimensionelle, kontekstuelle, diagnosekritiske og recovery-baserede perspektiver.

Der vil også blive inddraget relevante psykologiske tests, rating scales og diagnostiske interviews, som bl.a. kobles på undervisningen i psykologisk testning.

NB. For at blive tilmeldt kandidatspor i Klinisk psykologi i Psykiatrien Region Sjælland skal man sammen med dette seminarhold vælge det tilsvarende praksishold: Anvendt klinisk psykologi i psykiatrien

Primært undervisning og diskussion i plenum suppleret med gruppearbejde.
Undervisningen har et kliniknært fokus, hvor der lægges vægt på, hvordan teori og viden kan omsættes til en reflekteret praksis, hvilket konkretiseres på det tilknyttede praksishold.
Undervisningen tager udgangspunkt i cases og eksempler fra underviserens kliniske erfaringer.

Specificering af aktiv deltagelse:

Som en del af den aktive deltagelse skal de studerende i makkerpar interviewe en klinisk psykolog fra deres eget stamafsnittet med fokus på en bestemt diagnosegruppe, undersøgelses/udredningsmetode og/eller psykoterapeutisk tilgang.

I sidste del af forløbet skal de studerende i makkerpar holde oplæg (PowerPoint) for holdet om målgruppe ved deres stamafsnit og herunder præsentere førnævnte interview med klinisk psykolog ift. relateret emne eller metode. Der tages udgangspunkt i pensumlitteratur for relateret undervisningsgang samt selvvalgt litteratur (50 sider).

 

Foråret 2025:

Endnu ikke afklaret - der vil blive udbudt ét klinisk seminarhold.

 

Engelsk titel

Clinical Psychology - Seminar class

Målbeskrivelse

Mål for læringsudbytte ved Seminarhold

Efter endt seminarhold forventes den studerende at kunne:

 

Viden

  • Udvælge og redegøre for specifik klinisk forskning og metoder, som står i forbindelse med de valgte emner for seminarholdet.

 

Færdigheder

  • Udvikle en klinisk psykologisk begrundet problemstilling, der involverer relevante udredningsog/eller interventionsmetoder, i forhold til en/et given klinisk psykologisk case/oplæg.
  • Udvælge og anvende klinisk psykologisk teori, empiri og udrednings- og/eller interventionsmetoder af relevans for problemstillingen, og forholde sig nuanceret og kritisk hertil.

 

Kompetencer

  • Konstruere en sammenhængende analyse af den klinisk psykologiske problemstilling og de mulige udrednings- og/eller interventionsmetoder i forhold til denne.
  • Diskutere relevansen af de anvendte teorier og mulige udrednings- og/eller interventionsmetoder, bl.a. med fokus på individuelle og/eller kontekstbetingede forhold, der kan påvirke analysen af problemstillingen.
  • Formulere og reflektere over psykologfaglige og etiske spørgsmål, der knytter sig til problemstillingen og de mulige interventioner.

Seminarhold, med teori-praksisreflekterende fokus på specifikke klinisk psykologiske problemstillinger på grundlag af fagrelevant teori, metode og empiri og under inddragelse af casemateriale. Her kræves den studerendes aktive deltagelse gennem forberedelse af den i læseplanen opgivne litteratur, deltagelse i gruppearbejde, deltagelse i holdets diskussioner, løbende udarbejdelse og præsentationer af mundtlige og skriftlige oplæg og lignende. De specifikke aktiviteter fremgår af kursusudbuddet

Pensum jf. studieordning: 600 normalsiders obligatorisk samt 200 normalsiders selvvalgt litteratur

En aktuel pensumliste og forelæsningsplan, vil umiddelbart inden semesterstart være at finde i kursusrummet på Absalon.

Tidligere pensumlister kan findes her: Absalon

Ikke relevant
ECTS
7,5 ECTS
Prøveform
Undervisningsdeltagelse
Prøveformsdetaljer
Prøveform:
Fremmøde til mindst 75 % af undervisningsgangene samt aktiv deltagelse i de ved kursusudbuddet fastlagte aktiviteter, opgaver, præsentationer m.v.

Gruppeprøvebestemmelse:
Prøven kan kun aflægges som individuel prøve, men opgaver og aktiv undervisningsdeltagelse kan udføres i grupper med maximalt 5 studerende. Ved gruppeopgave eller mundtlige fremlæggelser i grupper skal den enkelte studerendes bidrag kunne konstateres, så det sikres, at en individuel bedømmelse finder sted. En mindre del kan dog være fælles jf. rammestudieordningens afsnit om Individuelle prøver og gruppeprøver. Formen fremgår af det konkrete undervisningsudbud.

Omfang:
Afhænger af det konkrete kursusudbud.

Særlige bestemmelser:
Uanset om de studerende arbejder individuelt eller sammen i grupper om de krævede aktiviteter, skal det sikres ved mundtlige præsentationer, individuelle skriftlige opgaver og/eller ved individuelle bidrag i fælles skriftlige opgaver, at den enkelte studerendes præstationer lever op til de fastsatte krav, herunder anvendelse af den krævede mængde obligatorisk og selvvalgt litteratur. Der ydes vejledning og feedback under processen.
Krav til indstilling til eksamen

Fremmøde til mindst 75 % af undervisningsgangene samt aktiv deltagelse i de ved kursusindholdet fastlagte aktiviteter, opgaver, præsentationer m.v.

Bedømmelsesform
bestået/ikke bestået
Censurform
Ingen ekstern censur
Eksamensperiode

Kan kun bestås ved kursusdeltagelse for-/efterår.

 

Reeksamen

Kan kun bestås ved kursusdeltagelse for-/efterår.

Kriterier for bedømmelse

Se "Målbeskrivelser"

  • Kategori
  • Timer
  • Seminar
  • 30
  • Total
  • 30

Kursusinformation

Undervisningssprog
Dansk
Kursusnummer
APSK15210U
ECTS
7,5 ECTS
Niveau
Kandidat
Varighed

1 semester

10 eller 14 uger, med start uge 36 eller 6
Placering
Efterår og Forår
Skemagruppe
A (tirs 8-12 + tors 8-17)
Kapacitet
Ca. 30 studerende pr. hold
Studienævn
Studienævn for Psykologi
Udbydende institut
  • Institut for Psykologi
Udbydende fakultet
  • Det Samfundsvidenskabelige Fakultet
Kursusansvarlig
  • Johanne Smith-Nielsen   (21-6f746d6673736a3378726e796d32736e6a71786a734575787e33707a336970)
Underviser

Marie Høgh Thøgersen
Stig Poulsen, Frederik Frandsen og Sophie Juul
Katrine Røhder
Katrine Zeuthen
Karina Kehlet Lins
Sophia Amand og Dea Siggaard Stenbæk
Bo Bach

Gemt den 02-05-2024

Are you BA- or KA-student?

Are you bachelor- or kandidat-student, then find the course in the course catalog for students:

Courseinformation of students