Seminar: Danmark og Bankunionen (F)

Den globale finansielle stabilitet blev testet i løbet af 2023 med kriser i et par store regionale banker i USA og en af verdens største banker i Schweiz kom også i problemer, så mange af de emneområder, vi beskæftiger os med her i seminariet, kunne vi genkende i virkeligheden. Heldigvis kom situationen i både USA og Schweiz under kontrol uden den globale finansielle stabilitet blev sat over styr som ved finanskrisen i 2008 og årene frem.

Til trods for det så står Europa og resten af verden stadig foran en udfordring for, at få gang i en stabil økonomisk vækst. I 2020 og 2021 var det Coronakrisen, der satte dagsordenen og påvirkede økonomien. Nu er det den geopolitiske situation i Ukraine og Rusland samt Mellemøsten og hvad deraf følger såsom højere inflation, energipriser m.m. der sætter dagsordenen på den internationale scene og i Danmark. Men til trods for Coronakrisen og Ukrainekrisen er arbejdet med den finansielle lovgivning fortsat uændret i Danmark og i Bruxelles. Lovprogrammet følges tæt og flere markante lovforslag er på agendaen i 2024 i form af det belgiske formandskab. Danmark overtager formandskabet i Bruxelles 2025, og forberedelserne er allerede i fuld gang.

Europa-Kommissionen igangsatte en række meget store og centrale initiativer på det finansielle område til, at sikre et bedre fundament for økonomisk vækst og finansiel stabilitet i årene fremover. Et af de største initiativer er Bankunionen (EU's styrkede banksamarbejde som det rettelig hedder på dansk), som allerede er en realitet i en stor udstrækning i EURO området, men som Danmark ikke har taget stilling til om vi skal tilslutte os eller ej til trods for, at regeringens første rapport om Bankunionen om Danmarks eventuelle deltagelse blev offentliggjort i 2015. Regeringen Mette Frederiksen har i december 2019 præsenteret en opdateret udgave af rapporten om Danmarks mulige deltagelse i det styrkede banksamarbejde.

I juli 2017 annoncerede Lars Løkke-regeringen, at den vil genoverveje situationen om hvorvidt der i efteråret 2019 skal tages en beslutning om Danmark skal gå med i Bankunionen. Regeringen meddelte således, at Koordinationsgruppen for Finansiel Stabilitet skal lede et udvalg, der skal vurdere, om Danmark skal gå med i EU's styrkede banksamarbejde (Bankunionen). Både den tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen og den tidligere finansminister Kristian Jensen har udtalt sig positivt overfor dansk deltagelse i Bankunionen, mens regeringen Mette Frederiksen ikke har taget stilling endnu. Regeringen Mette Frederiksens rapport er færdig og som den første rapport er den også blevet offentliggjort. Regeringen Mette Frederiksen har endnu ikke taget stilling til Danmarks deltagelse i bankunionen, udover at annoncere at en evt. dansk deltagelse kræver en folkeafstemning herom.

Nationalbanken har derimod allerede meldt klart ud, at Danmark hurtigst muligt skal deltage i Bankunionen.

I tilknytning til Bankunionen er der etableret et helt nyt krisehåndteringsværktøj og regime (et EU-direktiv) med et helt nyt setup i EU. I Danmark vedrører det myndighederne Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet (hvor sidstnævnte får en helt ny central rolle i det nye afviklingssystem) og Nationalbanken. Udover Bankunionen har Kommissionen foreslået så afgørende forhold som etablering af en Kapitalmarkedsunion for alle EU-landene, dvs. i modsætning til Bankunionen som er obligatorisk for EURO-landene men en valgmulighed for ikke EURO-lande, så vil kapitalmarkedsunionen gælde for alle EU-landene. En central ting for Danmark er hvordan kommissionen vælger at få dansk realkredit integreret i den kommende EU-lovgivning. Hertil kommer, at det kunne være en fordel at sammenligne EU forslagene med hvordan man har håndterer situationen i f.eks. USA.

Den studerende vil således få kendskab til disse forhold der er helt centrale og afgørende for den finansielle stabilitet gennem arbejdet i seminaret.

Af mere specifikke emner i seminaret som den studerende vil få mulighed for at få kendskab til og arbejde med, kan nævnes følgende:

• Hvorfor en bankunion i EU? Hvordan påvirker det forholdet mellem EURO- og ikke-EURO lande (økonomisk og politisk)? Hvad går Frankrigs forslag om en EURO-regering ud på?
• Analyse af de cases der har været i USA og Schweiz i 2023 med henblik på at drage paralleller til EU og Danmark – hvad gik galt? og hvad kan vi lære af de cases fra virkelighedens verden?
• Danmark indenfor og udenfor bankunionen – hvad er fordele og ulemper?
• Den nye beslutning fra regeringens side om genovervejelse om Danmark skal gå med i bankunionen
• Hvidvask sag i for eksempel Danske Bank. Sagen kan også ses i et større perspektiv i forbindelse med f.eks. en dansk deltagelse i Bankunionen
• Revision af krisehåndteringsreglerne (BRRD2) og fx samspil til bankunionen og revision af CRR/CRD
• Nye udspil fra Basel Komiteen: Basel 5 er på trapperne fra Basel Komiteen
• Værdipapirområdet i EU og Danmark: MiFID2 og MIFIR samt nye tiltag fra ESMA
• Hvordan påvirkede den måske kommende amerikanske præsident Trump og hvordan påvirker præsident Biden den internationale finansielle regulering? Og hvordan med den nationale finansielle lovgivning i USA? Hvilken betydning har det for Basel Komiteen og hvordan vil Biden regeringen og administrationen påvirke EU reguleringen og dermed den danske regulering i de næste år fremover? Sammenligning af bankunionen i EU med overordnede rammer, niveau af harmonisering/integration af markeder, organisering og formål i USA contra EU/Danmark – de aktuelle cases fra USA i 2023 kan med fordel indgå heri i analysen
• Hvorfor en kapitalmarkedsunion i EU og hvad kan læres fra USA? Hvad formål og ønsker kunne der være til en kapitalmarkedsunion i EU? Hvordan ser EU’s midt vejs evaluering af kapitalmarkedsunionen ud? (se f.eks. sendt i høring af Europa Kommissionen)
• Fokus på udvalgte emner inden for grønbogen og de konkrete forslag om kapitalmarkedsunionen, for eksempel beskrivelse af markedet for securitisering og sammenligning med USA
• Den ny dynamik i EU-samarbejdet: Hvordan spiller bankunion, vækstdagsorden, krisestyring og Brexit sammen og hvor er EU på vej hen med den finansielle regulering?
• Finanstilsynets rolle i den nye finansielle reguleringsproces efter at Danmark er blevet medlem af den magtfulde Basel-Komites arbejde og Danmark er blevet medlem af den europæiske banktilsynsmyndighed (EBA)
• Grækenland – for eksempel beskrivelse af den økonomiske og politiske situation i Grækenland, konsekvenser for EURO-samarbejdet af Grækenland indenfor og udenfor EURO-samarbejdet mv.
• Italien – for eksempel beskrivelse af den økonomiske og politiske situation i Italien, konsekvenser for EURO-samarbejdet af Italien indenfor og udenfor EURO-samarbejdet mv.
• UK indenfor og udenfor EU – beskrivelse af UKs situation. Brexits betydning for EU som helhed og specielt Danmark
• Det nye afviklingsregime i Danmark (baseret på EU regler), herunder for eksempel en sammenligning af Finansiel Stabilitets rolle før og efter det nye regime – hvad sker der, hvis en bank kommer i problemer? Hvad er en SIFI (systemisk vigtig bank) og hvad er de særlige makroøkonomiske og politiske problemer, hvis en SIFI kommer i problemer?
• Afviklingsregimer – er der behov for et regime for forsikringsvirksomheder? Påvirkede finanskrisen forsikringsvirksomheder? Analyse af Insurance Recovery and Resolution (IRRD) direktiv fra EU på forsikringsområdet.
• Bankunion: De forskellige tanker om en overbygning til Bankunionen: Med eller uden fælles finanspolitik i EU – andre niveauer af integration (for eksempel planerne for en fælles indskydergarantifond i EU - DGS) – tilbage til tankerne om ØMU’en