Mikroøkonomi II

Ligesom Mikroøkonomi I bygger Mikroøkonomi II emnemæssigt videre på mange af de emner, der blev introduceret mere uformelt i Økonomiske Principper på 1. år. Sammenlignet med Økonomiske Principper sker der i faget en formalisering med brug af teoretiske modeller og præcise, matematiske redskaber. 

Men hvor Mikroøkonomi I gav en grundlæggende beskrivelse af markedsadfærd, ligevægt og efficiens i økonomier med perfekt konkurrence, supplerer og nuancerer Mikroøkonomi II denne beskrivelse ved at afdække nogle af de fænomener, som findes i virkelige økonomier. Kort sagt: En række markedsimperfektioner, som pr. forudsætning ikke indgår i standardbeskrivelsen af perfekt-konkurrence-økonomier, og som kan forårsage efficiensproblemer og/eller have indkomstfordelingsmæssige konsekvenser.

Undervejs drøftes det, hvilke muligheder der er for gennem økonomisk politik at kompensere for nogle af disse markedsfejl og derved forsøge at sikre efficiens.

Mikroøkonomi II udgør således det metodiske grundlag for senere fag inden for områder som industriøkonomi, skattepolitik og offentlig økonomi, miljøøkonomi, sundhedsøkonomi m.v. 

Emnerne er: 
 

• virksomheders adfærd, når de har ”market power” og selv kan påvirke priserne, de sælger til – som monopol, evt. prisdiskriminerende

• samspillet mellem oligopoler, herunder Cournot-, Bertrand- og Stackelberg-ligevægte samt ”entry deterrence”

• kollektive goder (forsvar, undervisningssystemer mv.), herunder Lindahl-ligevægte

• eksternaliteter (miljøpåvirkninger, trafiktrængsel mv.)

• situationer med asymmetrisk information, hvor der opstår principal-agent-problemer, herunder moral hazard og adverse selection

• samfundsvelfærd, herunder Rawls samt Arrows umulighedsteorem

• nyere adfærdsøkonomi baseret på empiriske observationer, der bryder med standard neoklassiske forudsigelser af adfærd i valgsituationer

• grundlæggende spilteori, herunder Nash-ligevægte og underspilsperfekte ligevægte

• skatters og afgifters forvridende effekter