KA Kernefag: Kirke- og Teologihistorie: Omsorg for det hele menneske: Teologi, medicin og institutionel omsorg fra pietisme til 1800-tallets diakoni

Kursusindhold

Omsorg for det hele menneske: Teologi, medicin og institutionel omsorg fra pietisme til 1800-tallets diakoni

Er der sammenhæng mellem 1700-tallets religiøse fokus på ’det indre menneske’ og moderne menneskers opfattelser af mental sundhed? Og er der en sammenhæng mellem pietismens teologi og institutioner og institutionaliseringen af diakonien i 1800-tallet?

Teologisk er pietismen interesseret i det enkelte menneske: dets personlige tro og dets personlige vandel som genfødt kristen. Det er kursets tese, at sammenhæng mellem det indre menneske og dets nye liv førte også til en medico-teologisk interesse for sammenhængen mellem sjæl-legeme, liv-bevægelse, og hvordan man ved omsorg for menneskes mentale tilstand kunne forandre menneskets legemlige tilstand og dermed dets moralske habitus. På dette kursus undersøger vi forbindelserne mellem pietismen som teologi og medicinsk teori såvel som den hermed udtrykte kritik af samtidens videnskabelige paradigmer inden for teologi (jf. pietisternes betegnelse af den luthersk-teologisk systemtænkning som ’ortodoksi’) og naturvidenskaben (som en kritik af de af Descartes og Newton og periodens fremherskende medicinske koncepter). Denne pietistiske tilgang til medicinen var særligt dominerende blandt de såkaldte radikale pietister (i J.C. Dippel, J.S. Carl). I den hallensiske pietisme (fx G.E. Stahl). I Halle (Francke) – og tillige i den herrnhutiske pietisme (Zinzendorf) – udmøntes de nye ideer ikke mindst i institutioner, hvis bagvedliggende idé om omsorg for det hele menneske: dets åndelige og fysiske konstitution, dets psykiske og somatiske helbred, bliver afgørende. Dette spor følges videre til 1800-tallets diakonale institutioner og bevægelser såsom diakonissebevægelsen (Th. og Fr. Fliedner), der teologisk og organisatorisk er inspireret af pietistisk teologi og idealer (ikke mindst hvad angår kvinders inddragelse og betoningen af sammenhæng mellem teologi, uddannelse og omsorgsinstitutioner som hospitaler, børneasyler, anstalter mv.). Den radikal-pietistiske interesse for sjælen genfindes i 1800-tallet også i den tidlige psykiatri og psykologi og kommer tillige til udtryk i forskellige institutioner for pleje af sindslidelser.

 

Kurset knytter sig til det aktuelle forskningsprojekt ”MANAGING MELANCHOLY. Dynamics of Theology and Medicine in 18th-century Denmark-Norway” på Afdeling for Kirkehistorie, og der vil undervejs være en række gæsteundervisere fra dette projekt.

Engelsk titel

Church History: Caring for the wholeness of the human being: Theology, medicine, and institutional care from Pietism to 19th century diakonia

Uddannelse

Teologi

Målbeskrivelse

Overordnede læringsmål i henhold til studieordningen   

Fagets mål er, at den studerende opnår:

• alsidig og grundig viden om centrale tekster, temaer og teologiske diskussioner samt deres historiske og teologiske betydning og perspektiver,

• færdigheder i selvstændig og kritisk fremlæggelse og tolkning af kirkehistoriske kilder med perspektiverende inddragelse af relevante metodediskussioner og beherskelse af sekundærlitteraturen,

• færdigheder i skriftlig og mundtlig formidling af et kirke- og teologihistorisk emne på højt fagligt niveau,

• kompetencer til at arbejde selvstændigt og kritisk med kirkens og teologiens historie,

• kompetencer til at anvende kirkehistorisk arbejde i både alment teologiske og relevante ikke-fagteologiske sammenhænge.

Holdundervisning

Litteratur: Tilgængeligt ved kursusstart på Absalon. Information om evt. materiale, der skal købes i forvejen meddeles senere. Der vil blive læst både publicerede og ikke-udgivne kilder på dansk og tysk.

Som noget nyt tilbyder fakultetet et tyskkursus særligt målrettet de tyske tekster, som indgår i de kirkehistoriske kurser. Læs mere her:

Tysk læsefærdighed for teologistuderende – Københavns Universitet (ku.dk)

Enkelte forelæsninger kan være på engelsk.

Bestået BA i teologi
For yderligere se studieordningen

Skriftlig
Mundtlig
Individuel
Kollektiv
Løbende feedback i undervisningsforløbet
ECTS
15 ECTS
Prøveform
Skriftlig prøve
Mundtlig prøve
Prøveformsdetaljer
Kombineret skriftlig og mundtlig prøve: Skriftlig hjemmeopgave fulgt af mundtlig prøve af højst 45 minutters varighed inkl. bedømmelse. Den skriftlige besvarelse skal have et omfang af 16.800-24.000 tegn, dvs. 7-10 sider.
Den mundtlige prøve tager udgangspunkt i den skriftlige besvarelse, men skal prøve eksaminanden inden for hele det opgivne pensum.
Bedømmelsesform
7-trins skala
Eksamensperiode

Sommereksamen

Enkeltfag dagtimer (tompladsordning)

  • Kategori
  • Timer
  • Holdundervisning
  • 56
  • Forberedelse (anslået)
  • 244
  • Eksamen
  • 120
  • Total
  • 420

Kursusinformation

Undervisningssprog
Dansk
Kursusnummer
TTEAKKFKHU
ECTS
15 ECTS
Niveau
Kandidat
Master
Varighed

1 semester

Placering
Forår
Skemagruppe
Første undervisningsgang i uge 6
Kapacitet
..
Studienævn
Studienævnet for Teologi
Udbydende institut
  • Teologi
Udbydende fakultet
  • Det Teologiske Fakultet
Kursusansvarlig
  • Rasmus H.C. Dreyer   (3-746a66427667716e306d7730666d)
Underviser

Rasmus H.C. Dreyer

Gemt den 08-05-2023

Are you BA- or KA-student?

Are you bachelor- or kandidat-student, then find the course in the course catalog for students:

Courseinformation of students