KA Kernefag: Det Nye Testamentes Eksegese: ”Fremstillingen af apostlen Paulus i Apostlenes Gerninger”

Paulus introduceres for første gang i Apostlenes Gerninger i forbindelsen med Stefanus’ martyrium (7,58); her går han stadig under navnet Saulus og optræder som forfølger af de kristustroende (8,3). I ApG 9 berettes der dog allerede om hans ’omvendelse’ og fra kapitel 12 møder vi Saulus/Paulus i den vante rolle som missionær, først som Barnabas’ juniorpartner, senest fra kapitel 15 dog som drivende kraft. Efter flere missionsrejser (og mange taler!) i det østlige middelhavsområde ender Paulus’ vej efter først tilfangetagelsen i Jerusalem og siden arresten i Caesarea (kap. 21-26) med overførslen til Rom. Her slutter fortællingen noget overraskende og uforløst i 28,31 med oplysningen om, at den fængslede Paulus prædikede for jøderne ”med fuld frimodighed, uden hindring”.

Når man kommer fra Paulusbrevene, vil en del af Lukas’ fortælling om Paulus forekomme bekendt, f.eks. Paulus’ tid som kristenforfølger, hans kristusvision ved Damaskus eller hans missionsrejser til og i Lilleasien og Grækenland. Men meget bærer også et helt andet præg, f.eks. Paulus’ forhold til andre missionærer, hans rejseruterne, synagogens betydning for hans virke og ikke mindst teologien som den blandt andet fremsættes i talerne.

I løbet af kurset vil vi gennemgå centrale Paulustekster i Apostlenes Gerninger og ved hjælp af sekundærlitteraturen belyse Lukas’ fremstilling af apostlen. Undervejs skal vi bl.a. arbejde med følgende spørgsmål: Hvad er forholdet mellem Paulusbrevene og ApG? Hvad er formålet med både skriftet som helhed og især med Paulusfremstillingen? Kan ApG forstås som første ’kirkehistorie’ eller med hvilke antikke genrer skal den ellers sammenlignes – og hvad betyder dette for tekstens ’troværdighed’ og forståelse i øvrigt? Hvordan afspejler sig Lukas’ egen tid i teksten, herunder i fremstilingen af sociale, politiske og religiøse forhold, eks. forhold til Romerriget eller jødedommen?