BA-5. semester: Kirke- og Teologihistorie 3 (Inkl. Metode) (Årgang 2020)

Kursusindhold

Hold A:

På dette kursus vil vi læse klassiske tekster om temaet kirke og stat med særligt fokus på dansk kirkehistorie. Vi begynder med reformationens omkalfatring af kirkebegrebet og forholdet mellem kirke- og kongemagt, herunder Luthers såkaldte to-regimente-lære og indførelsen af reformationen i Danmark.

Vi læser uddrag af den københavnske reces, Skibbykrøniken og Kirkeordinansen, inden vi ser på med de kirkelige forholds udvikling i såkaldte konfessionaliseringsproces.

Med enevældens indførelse i 1660 fulgte en ny statskirke, og vi skal beskæftige os med såvel ideologien bag denne ordning som kritikken af den. Vi vil studere radikale pietisters antiautoritære og kirkekritiske protester samt statens svar i form af konventikelplakaten.

Vi vil følge virkningshistorien af pietisternes frihedsønsker og opfattelse af lægfolks myndighed i de tidlige vækkelser og op til Grundlovens indførelse af religionsfrihed i 1849.

Til slut vil vi se på den frihedstradition i folkekirken, som samtidig med vækkelsesbevægelsernes højdepunkt i det 19. århundredes udmøntede sig i lovgivning om sognebåndsløsning og valgmenigheder, og i det 20. århundrede – på trods af kirkelig modstand – banede vej for en statslig lovgivning om ordination af kvindelige præster i folkekirken.

 

Hold B:

Kirke- og kætterhistorie siden 1300

Kursets titel er hentet fra et værk af Gottfried Arnold (1666-1714), en tysk radikal pietist, som var blandt de mest indflydelsesrige kirkehistorikere, der belyste forholdet mellem de herskende og de underkuede i kirkehistorien. Vi skal beskæftige os med Arnolds tilgang til denne historie, men også udvikle den til en kirkehistorisk metode fra det 21. århundrede. I den sammenhæng spiller nuværende debatter om diskriminering og marginalisering af minoriteter en vigtig rolle.

I det hele kan du glæde dig til nye opdagelser i kirkehistorien – en historie, der ofte var domineret af hvide mænd, men som har meget mere at byde på end det.

Som noget nyt tilbyder fakultetet et tyskkursus særligt målrettet de tyske tekster, som indgår i de kirkehistoriske kurser. Læs mere her:

Tysk læsefærdighed for teologistuderende – Københavns Universitet (ku.dk)

 

Metode:

På denne del af KH3 beskæftiger vi os med kirkehistorisk metode. Vi behandler tre sammenhængende problemstillinger: (1) kirkehistorieskrivningens historie, (2) kildekritikkens fremkomst og den moderne historieskrivning og (3) de fortolkningsproblemstillinger, som kirkehistorien implicerer.

 

Kursets historiografiske del strækker sig fra evangeliernes historiekonstruktion til det 17. århundredes kirkehistorier.

 

Kursets behandler også forholdet mellem studiet af kirkehistorien og de moderne videnskaber og deres opståen og udvikling fra og med oplysningstiden. Vi undersøger, hvordan historieskrivningen generelt og kirkehistorien specifikt påvirkes af den nyorientering, der her finder sted.

 

På kurset diskuterer vi også løbende de teologiske og hermeneutiske udfordring som kirkehistorieskrivningen rejser som disciplin inden for den videnskabelige teologi. Vi fokuserer særligt på opfattelser hos danske kirkehistorikere i det 20. århundrede, men inddrager også nyere perspektiver som kirkehistorie og globalhistorie, kirkehistorie og kønsteori, samt kirkehistorie og samtidshistorie.

 

Udgangspunktet for kurset er Sebastian Olden-Jørgensens Til kilderne! Introduktion til historisk kildekritik, som med fordel kan anskaffes inden semesterstart.

 

Kildetekster uploades til Absalon, hvor der også vil være links til forskningsartikler i REX. Kilderne læses på originalsproget: Oversættelser, hvor de findes, vil også være tilgængelige.

Engelsk titel

Church History 3

Uddannelse

Teologi

Målbeskrivelse

Overordnede læringsmål i henhold til studieordningen: Gennem fælles læsning og diskussioner af oversigtslitteratur og centrale kilder skal deltagerne erhverve reflekteret kendskab til centrale kirke- og teologihistoriske temaer, samt opøve færdigheder i at afgrænse og fortolke tekster med perspektivering til den historiske kontekst og relevante forskningsdiskussioner.

Holdundervisning

Latin 2 er en forudsætning for at kunne følge dette kursus

Mundtlig
Individuel
Kollektiv
Løbende feedback i undervisningsforløbet
Feedback ved afsluttende eksamen (ud over karakteren)
Peerfeedback (studerende giver hinanden feedback)

 

 

ECTS
15 ECTS
Prøveform
Mundtlig prøve, 30
Prøveformsdetaljer
Prøven er mundtlig af højst 30 minutters varighed inkl. bedømmelse med 30 minutters forberedelse med begrænsede hjælpemidler. Eksamensspørgsmålene består af et hovedspørgsmål samt et bispørgsmål vedrørende den historiografiske og metodiske del af pensum.
Bedømmelsesform
7-trins skala
Censurform
Ingen ekstern censur
Intern censur
Eksamensperiode

Vintereksamen

 

Enkeltfag dagtimer (tompladsordning)

  • Kategori
  • Timer
  • Holdundervisning
  • 84
  • Forberedelse (anslået)
  • 210
  • Eksamensforberedelse
  • 125
  • Eksamen
  • 1
  • Total
  • 420

Kursusinformation

Undervisningssprog
Dansk
Kursusnummer
TTEA3KHBAU
ECTS
15 ECTS
Niveau
Bachelor
Varighed

1 semester

Placering
Efterår
Skemagruppe
Første undervisningsgang i uge 36
Kapacitet
..
Studienævn
Studienævnet for Teologi
Udbydende institut
  • Teologi
Udbydende fakultet
  • Det Teologiske Fakultet
Kursusansvarlige
  • Tine Ravnsted-Larsen Reeh   (3-79777745796a747133707a336970)
  • Florian Wöller   (3-6b717c45796a747133707a336970)
  • Lars Cyril Nørgaard   (3-71667345796a747133707a336970)
Underviser

Hold A: Tine Reeh
Hold B: Florian Wöller
Metode: Lars Nørgaard

Gemt den 03-08-2023

Are you BA- or KA-student?

Are you bachelor- or kandidat-student, then find the course in the course catalog for students:

Courseinformation of students