Valgfag 1: Køn, krop og intimitet i nordisk litteratur fra romantikken til i dag

På kurset undersøger vi, hvordan forestillinger om køn, krop og intime relationer har ændret sig i de sidste 200 år og hvordan disse forandringer kommer frem i nordisk litteratur. Litterære tekster italesætter og dermed former vores opfattelse af krop og køn og giver deres bud på, hvad der betragtes som rigtigt og forkert, sundt og sygt, forførisk og frastødende. For at forstå disse sammenhænge på en nuanceret måde skal vi læse nogle af kønsforskningens sværvægtere som Simone de Beauvoir og Judith Butler, samt sociologiske tekster, hvor der reflekteres over intimitetens forandring i det moderne samfund. Derudover skal vi beskæftige os med Donna Haraway, der arbejder med idéen om posthumane relationer på tværs af arter.

Kurset former sig over følgende tre epoker:

1. Den ”intime offentlighed” i nordisk litteratur 1830-1880. Her skal vi undersøge kvindelige og mandlige forfatteres bidrag til debatten om kvindens frigørelse, seksualmoral og fri kærlighed.

2. Perioden 1910-1940: Den heteroseksuelle norm under pres. I 1900-tallets første tiår bliver ’homoseksualitet’ et offentligt anliggende for videnskab og medierne, men også et vigtigt emne i litteraturen. Vi skal undersøge tekster, der udfordrer forestillingen om ”heteroseksuel normalitet”, herunder Karen Blixens ”Aben“ (1934) og selvbiografien Fra mand til kvinde: Lili Elbes bekendelser (1831).

3. Intimitet og kropslighed i samtidslitteratur. I 1970’erne og fremover sættes kroppen på den politiske agenda. Men hvad menes egentlig med sloganet at det private er politisk? Og hvilke narrative strategier anvendes, for at diskutere køn og krop på en ny, ofte ”queer” måde? Vi læser forfattere som Bjørn Rasmussen, Ida Marie Hede, Jonas Eika og Luka Holmgaard, der fortæller om intimitetens nye former.

Der vil blive udfærdiget et kompendium med teoretiske og andre tekster. De fleste romanværker der indgår i pensum, skal de studerende selv anskaffe.