Sygdomslære for ikke-klinikere

Kursusindhold

Faget giver en introduktion til de hyppigste og væsentligste sygdomme i den vestlige befolkning. Fagets målgruppe er studerende, der skal samarbejde med sundhedspersonale, men ikke selv arbejde klinisk med patienter. Der lægges i undervisningen vægt på at forklare sygdommenes årsager og udvikling.

Engelsk titel

Human Diseases for Non-Clinicians

Uddannelse

bacheloruddannelsen i folkesundhedsvidenskab - obligatorisk

Målbeskrivelse

Efter endt kursus forventes den studerende at have tilegnet sig følgende kvalifikationer:

Viden:

  • For de hyppigste og væsentligste sygdomme i den vestlige befolkning:
    • Definere sygdommene.
    • Forklare patogenese og ætiologi.
    • Beskrive symptomer og fund, diagnostik, behandling, forebyggelse og byrde for patient og samfund.
    • Nævne forekomst, følgesygdomme og prognose.

 

Færdigheder:

  • Anvende medicinsk terminologi relateret til sygdomslære.

 

Kompetencer:

  • Kommunikere med sundhedspersonale og sundhedsvidenskabelige forskere.

Forelæsninger, holdtimer og studiecafé.

Sygdomslære for ikke-klinikere, Munksgaard. Redaktører: Else Marie Bladbjerg, Annelli Sandbæk og Bente Merete Stallknecht.

Der forventes kendskab til humanbiologi sv.t. 10 ECTS.

Mundtlig
Løbende feedback i undervisningsforløbet

De studerende vil opnå mundtlig feedback ved deltagelse i holdundervisningen og ved studiecafetimerne, hvor der arbejdes kritisk med stoffet, og der fremlægges individuelt/i grupper enten overfor en eller få andre studerende eller i plenum. Desuden anvendes quiz-spørgsmål med/uden shake-speak ved forelæsningerne.

ECTS
10 ECTS
Prøveform
Skriftlig prøve, 3 timer med opsyn.
Prøveformsdetaljer
Skriftlig eksamen i KUs eksamenshus
Hjælpemidler
Uden hjælpemidler
Bedømmelsesform
7-trins skala
Censurform
Ekstern censur
Eksamensperiode

Se eksamensplanen på FSV studieinformationssiderne på KUnet.

Kriterier for bedømmelse

For at opnå karakteren 12 til eksamen skal den studerende kunne:

Viden:

  • For de hyppigste og væsentligste sygdomme i den vestlige befolkning:
    • Definere sygdommene.
    • Forklare patogenese og ætiologi.
    • Beskrive symptomer og fund, diagnostik, behandling, forebyggelse og byrde for patient og samfund.
    • Nævne forekomst, følgesygdomme og prognose.

 

Færdigheder:

  • Anvende medicinsk terminologi relateret til sygdomslære.
  • Kategori
  • Timer
  • Forelæsninger
  • 48
  • Holdundervisning
  • 24
  • Forberedelse (anslået)
  • 174
  • Studiegrupper
  • 26
  • Eksamen
  • 3
  • Total
  • 275

Kursusinformation

Undervisningssprog
Dansk
Kursusnummer
SFOB20005U
ECTS
10 ECTS
Niveau
Bachelor
Varighed

1 semester

Placering
Forår
Skemagruppe
Se Syllabus
Kapacitet
68 deltagere
Studienævn
Studienævnet for Folkesundhedsvidenskab og Global Sundhed
Udbydende institut
  • Biomedicinsk Institut
Udbydende fakultet
  • Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
Kursusansvarlig
  • Lykke Sylow   (10-738072726c7a8073767e477a7c756b35727c356b72)
Underviser

Undervisere fra biomedicinsk institut samt klinikere

Gemt den 12-07-2024

Er du BA- eller KA-studerende?

Er du bachelor- eller kandidat-studerende, så find dette kursus i kursusbasen for studerende:

Kursusinformation for indskrevne studerende