Retsfilosofi og retssociologi
Kursusindhold
Retsfilosofi og retssociologi udgør det obligatoriske videnskabsteoretiske element på den juridiske bacheloruddannelse. Fagets fokus ligger på at opøve de studerendes evner til at sætte juridisk viden i perspektiv gennem en selvstændig og kritisk tilgang til rettens rolle i samfundet.
Grundstammen i faget udgøres af en indføring i centrale retsfilosofiske og retssociologiske temaer, problemstillinger og teoretiske traditioner. Men i stedet for at dyrke ren teoriforståelse for teoriens egen skyld ligger fokus på praktisk anvendelse af teorierne på en række cases, der alle på forskellig vis tematiserer forholdet mellem ret, moral og politik.
Fællesnævneren for fagets cases er, at de repræsenterer problemstillinger, der på den ene side er taget fra den virkelige verdens arbejde i den juridiske profession, men som på den anden side ikke snævert vedrører identifikation af gældende ret, hvorfor den traditionelle retsdogmatiske metode kommer til kort. En behandling med afsæt i retsfilosofi og retssociologi er påkrævet, og casearbejdet dokumenterer dermed disse teoriers analytiske styrke og praktiske anvendelighed, ligesom de studerende udvikler en dybere teoriforståelse og en forståelse for digitaliseringens rolle i det retlige felt. Igennem det aktive arbejde med cases vil de studerende opbygge en række generelle kompetencer til at analysere retten, dels som et relativt lukket juridisk system og dels som et socialt system blandt mange andre.
* Faget Retsfilosofi og retssociologi kører tæt parløb med bachelorprojektet (se under ”Bemærkninger” nedenfor).
Philosophy of Law and Sociology of Law
Viden:
- Den studerende vil kunne redegøre for grundlæggende retsfilosofiske og retssociologiske teorier om retten og retsvidenskaben som videnskabelig disciplin blandt andre, som profession og som institution i samfundet, både nationalt og internationalt.
- Den studerende vil kunne formidle en grundlæggende forståelse af forholdet mellem ret, retfærdighed og magt.
- Den studerende vil kunne formidle en forståelse af retten, dels som et relativt lukket juridisk system og dels som et socialt system blandt mange andre.
- Den studerende vil kunne redegøre for digitaliseringens betydning for den juridiske professions arbejde særligt med retspraksis i doms- og afgørelsesdatabaser.
Færdigheder:
- Den studerende vil kort, præcist og velargumenteret kunne formidle kompliceret teoretisk stof.
- Den studerende vil kunne reflektere over den analytiske betydning af forskellige teoretiske og metodiske tilgange til praktiske problemstillinger i retten.
- Den studerende vil udvikle et sprog til at forklare den juridiske faglighed både i samarbejde og i konkurrence med andre fagligheder og i forhold til det omgivende samfund.
Kompetencer:
- Den studerende vil kunne håndtere komplicerede retlige problemstillinger der involverer rådgivning, beslutning og strukturering af dilemmaer i krydsfeltet mellem ret, moral og politik.
- Den studerende vil kunne reflektere kritisk over komplicerede retlige problemstillinger på baggrund af en relevant teoretisk og metodisk tilgang, herunder med inddragelse af relevante digitale værktøjer.
Undervisningen i faget fordeler sig over sammenlagt [xxx] uger med forelæsninger og [xxx] uger med casebaseret seminarholdsundervisning. Det vigtigste indhold i undervisningen er at facilitere de studerendes egen anvendelse af de teoretiske tekster som grundlag for at gennemføre analyser af problemstillinger de får forelagt i [xxx] cases. Hvert caseforløb er opbygget omkring en underviser-introduktion, en skriftlig aflevering og en generel underviser-opfølgning (der gives kun individuel feedback til den første øvecase). Derudover arbejdes der med digitale læringsværktøjer til at understøtte refleksiv indlæring bl.a. via fagfælle-feedback.
- Adamo: Intro til kapitel 6, i Hammerslev & Olsen (red.), Retsfilosofi - Centrale tekster og temaer, Hans Reitzels Forlag 2019 (2. udg.), pp. 291-299
- Banakar, Intro til kap. 2, i Hammerslev & Madsen (red.), Retssociologi - Klassiske og moderne perspektiver, Hans Reitzels Forlag 2013 (1.udg.), pp.55-59; 66-80 eller 2022 (2.udg), pp 65-69 & 76-90;
- Bertilsson: Introduktion til kap. 16, i Hammerslev & Madsen (red.), Retssociologi - Klassiske og moderne perspektiver, Hans Reitzels Forlag 2013 (1.udg.), pp. 659-680 eller 2022 (2.udg), pp 675-694
- Bourdieu: "Rettens kraft", i Hammerslev & Madsen (red.), Retssociologi - Klassiske og moderne perspektiver, Hans Reitzels Forlag 2013 (1.udg.), pp. 367-382 og 386-425 eller (2 udg), s 311-326 og 331-358.
- Christie: ”Konflikt som ejendom”, i Hammerslev & Madsen (red.), Retssociologi - Klassiske og moderne perspektiver, Hans Reitzels Forlag 2013 (1.udg.), pp. 167-171 eller 2022 (2.udg), pp 700-705
- Dalberg-Larsen: Introduktion til kap. 7, i Hammerslev & Madsen (red.), Retssociologi - Klassiske og moderne perspektiver, Hans Reitzels Forlag 2013 (1.udg.), pp. 259-268 eller 2022 (2.udg), pp 197-206
- Durkheim: Fra Om den sociale arbejdsdeling; i Hammerslev & Madsen (red.), Retssociologi - Klassiske og moderne perspektiver, Hans Reitzels Forlag 2013 (1.udg.), pp. 282-293 eller 2022 (2.udg), pp 221-233
- Dworkin: ”Rettens imperium”, i Hammerslev & Olsen (red.), Retsfilosofi - Centrale tekster og temaer, Hans Reitzels Forlag 2019 (2. udg.), pp. 57-71; 458-477
- Ehrlich: Retssociologiens grundlag, i Hammerslev & Madsen (red.), Retssociologi - Klassiske og moderne perspektiver, Hans Reitzels Forlag 2013 (1.udg.), pp. 83-100 eller 2022 (2.udg), pp 95-113
- Hammerslev & Madsen, Introduktion til kap. 1 i Hammerslev & Madsen (red.), Retssociologi - Klassiske og moderne perspektiver, Hans Reitzels Forlag 2013 (1.udg.), pp. 13-28 eller 2022 (2.udg), pp 15-29
- Hammerslev & Olsen: “Introduktion”, i Hammerslev & Olsen (red.), Retsfilosofi - Centrale tekster og temaer, Hans Reitzels Forlag 2019 (2. udg.), pp. 17-36
- Hart: Rettens begreb, i Hammerslev & Olsen (red.), Retsfilosofi - Centrale tekster og temaer, Hans Reitzels Forlag 2019 (2. udg.), pp 269-282
- Holmes, Jr. "Rettens vej", i Hammerslev & Olsen (red.), Retsfilosofi - Centrale tekster og temaer, Hans Reitzels Forlag 2019 (2. udg.), pp. 394-400.
- Johnstone: Chapter 1, Introduction, i Johnstone 2001, Restorative Justice - Ideas, Values, Debates, Routledge 2001, pp. 1-9
- Kelsen: Den rene retslære & Almen teori om ret og stat, i Hammerslev & Olsen (red.), Retsfilosofi - Centrale tekster og temaer, Hans Reitzels Forlag 2019 (2. udg.), pp. 312-316; 317-326;
- Olsen & Holtermann "Retsrealisme", intro til kapitel 7, i Hammerslev & Olsen (red.), Retsfilosofi - Centrale tekster og temaer, Hans Reitzels Forlag 2019 (2. udg.), pp. 339-373 minus afsnit 2.3
- Olsen & Viskum, Intro til kap. 5, i Hammerslev & Olsen (red.), Retsfilosofi - Centrale tekster og temaer, Hans Reitzels Forlag 2019 (2. udg.), pp. 233-237; 242-254
- Olsen, Intro til kap. 10, i Hammerslev & Olsen (red.), Retsfilosofi - Centrale tekster og temaer, Hans Reitzels Forlag 2019 (2. udg.), pp. 527-541
- Olsen: Intro til kap. 8, i Hammerslev & Olsen (red.), Retsfilosofi - Centrale tekster og temaer, Hans Reitzels Forlag 2019 (2. udg.), pp. 429-452
- Parsons, En sociolog ser på den juridiske profession, i Hammerslev & Madsen (red.), Retssociologi - Klassiske og moderne perspektiver, Hans Reitzels Forlag 2013 (1.udg.), pp. 38-54 eller 2022 (2.udg), pp 35-57
- Radbruch: "Legal uret og overlegal ret", i Hammerslev & Olsen (red.), Retsfilosofi - Centrale tekster og temaer, Hans Reitzels Forlag 2019 (2. udg.), pp. 560-565
- Alf Ross: Om ret og retfærdighed § 9, i Hammerslev & Olsen (red.), Retsfilosofi - Centrale tekster og temaer, Hans Reitzels Forlag 2019 (2. udg.), pp. 401-413
- Tocqueville: Den juridiske mentalitet i de Forenede Stater, og hvordan den tjener som modvægt til demokratiet, i Hammerslev & Madsen (red.), Retssociologi - Klassiske og moderne perspektiver, Hans Reitzels Forlag 2013 (1.udg.), pp. 684-692 eller 2022 (2.udg), pp 723-731
Det er ulovligt at dele digitale studiebøger med hinanden uden
tilladelse fra rettighedshaver.
- Retsfilosofi og retssociologi afvikles over 6. semester, og
faget kører tæt parløb med BA-projektet. For mange studerende
ligger en af de centrale udfordringer ved at skrive en større
skriftlig opgave som BA-projektet i at kunne arbejde
problemorienteret på en saglig retsvidenskabelig måde. På
Retsfilosofi og retssociologi arbejdes der med casebaseret
opgaveskrivning af op til seks skriftlige opgaver fordelt hen over
semesteret. I det ugentlige arbejde med skrivningen af korte 3½
sides opgaver optrænes netop i lille målestok de samme generiske
kompetencer, der skal til for at kunne skrive et godt BA-projekt.
Man får optrænet:
o Evnen til at kunne udvælge og afgrænse en relevant
retsvidenskabelig problemformulering, og til at kunne argumentere
for den valgte teoretiske og metodiske tilgang,
o Evnen til på baggrund af denne teori at kunne argumentere
overbevisende for analytiske konklusioner, og
o Evnen til at kunne formulere sig skriftligt på en sammenhængende
måde, hvor den faglige viden formidles overbevisende,
velstruktureret og sprogligt korrekt.
- På den baggrund er semesteret lagt an på, at den studerende
gennem det aktive arbejde med skrivningen af caseopgaver på
Retsfilosofi og retssociologi forberedes optimalt til at kunne
skrive BA-projektet.
- ECTS
- 7,5 ECTS
- Prøveform
-
Portfolio
- Prøveformsdetaljer
- -Fagets eksamensform er porteføljeeksamen. Denne består i, at de studerende besvarer en 1-døgns-opgave efter endt undervisningsforløb og afleverer denne sammen med to (af op til seks) case-besvarelser, som har været afleveret i løbet af undervisningsforløbet. Den studerende får én samlet karakter for disse tre besvarelser. Caseopgaverne skal dokumentere den studerendes forståelse af fagets teorier og metoder samt analytiske kompetence til at anvende teoretiske perspektiver på en praktisk problemstilling og formidle dette skriftligt i en kort og koncis form. Der lægges vægt på den studerendes evne til at se sammenhængen mellem valgte teorier og de analytiske konklusioner, man kan drage på det teoretiske og metodiske grundlag.
- Bedømmelsesform
- 7-trins skala
- Censurform
- Ingen ekstern censur
- Eksamensperiode
-
D. 30-31. maj 2024
- Reeksamen
-
D. 15-16. august 2024
- Kategori
- Timer
- Forelæsninger
- 13
- Forberedelse (anslået)
- 175
- Ekskursioner
- 2
- Seminar
- 35
- Total
- 225
Kursusinformation
- Undervisningssprog
- Dansk
- Kursusnummer
- JJUB57112U
- ECTS
- 7,5 ECTS
- Niveau
- Bachelor
- Varighed
-
1 semester
- Placering
- Forår
- Skemagruppe
-
Se skema for undervisningstid
- Studienævn
- Jura
Udbydende institut
- Det Juridiske Fakultet
Udbydende fakultet
- Det Juridiske Fakultet
Kursusansvarlige
- zcl977 zcl977
(4-707c6e6e46707b7834717b346a71)
Fagleder - Norma Acosta Romero (11-7172757064757270687572436d7875316e7831676e)
- Bjarke Viskum (6-6f726d3c423f4b6c7780787974397680396f76)
Er du BA- eller KA-studerende?
Kursusinformation for indskrevne studerende