TS, Humaniora i praksis: Begrebsanalyse, digitale metoder, diskursanalyse og feltarbejde (F24)

Vælg mellem:

• Digitale metoder
• Begrebsanalyse
• Diskursanalyse (med narrativ analyse og emotionsanalyse)
• Feltarbejde

Kurset henvender sig til BA og KA studerende, som vil styrke deres metodiske viden, færdigheder og kompetencer og deres evne til at bruge valgte metoder i praksis. Der er en stigende efterspørgsel fra aftagerorganisationer om større metodekendskab og metodekompetence hos humanistiske dimittender. Ligeledes stiller mange uddannelser større krav til metodekompetencer og metoderefleksioner hos de studerende.

Kurset vil med baggrund i konkrete cases (nogle fælles, andre individuelle) give studerende mulighed for at forstå og anvende en af fire metoder efter eget valg samt få et mere kritisk refleksivt blik på metodevalg og -anvendelse. Omkring halvdelen af undervisningen vil foregå ved fællesforelæsninger og fælles workshops, mens resten vil finde sted i én af de fire metodespecialiseringer. Fællesforelæsningerne vil bl.a. styrke de studerendes forståelse af, hvad metodologi er, de etiske og normative problemstillinger i forbindelse med metodevalg, samt hvordan man på en klar og tilgængelig måde argumenterer for en metodes gyldighed. Man kan vælge mellem følgende specialiseringer:

Digitale metoder: Hvad er digitale kilder, og hvad kan de? Dette spørgsmål presser sig på i en tid, hvor vi svømmer i information, og hvor snart sagt alting digitaliseres. På dette kursus bliver du trænet i fire metoder til at arbejde med ’det digitale’: digital kildekritik; webscraping og digital tekstanalyse med Python; online interviewteknik; og online surveys. Træningen foregår på baggrund af en generel introduktion til ’digital læsefærdighed’ og ’digital humaniora’. Vi arbejder på én gang etnografisk og samtidshistorisk – og kigger derfor både på digitale kilder, vi selv skaber (fx igennem interviews) såvel som på kilder, der er allerede er digitaliserede (fx aviser, dokumenter, registre), er digitalt fødte (fx sociale medier) eller er genfødt digitale (fx arkiveret internet). Undervisningen har eksempler på forskning og konkrete øvelser med forskellige typer af kilder som omdrejningspunkt, og sigter mod at give den studerende praktiske, anvendelige redskaber til at formulere et projekt, samle, udvælge og vurdere kilder samt analysere og kontekstualisere et materiale.

Begrebsanalyse: Vores analyser og studier af verden bliver aldrig skarpere eller klarere end de begreber, vi har til rådighed. Uanset om vi skal levere på skrift eller i tale, udvikle en policy, afgrænse en survey, beskrive et komplekst fænomen eller udrede en praktisk problemstilling, er det vigtigt at kunne arbejde metodisk med begreber. Begrebsanalysen er en humanistisk kerneydelse, der er blevet praktiseret henover et par tusinde år. Den understøtter evnen til begribe, skelne, vurdere, handle og orientere sig i verden. Målet med undervisningen er at give den studerende evne til at gennemføre selvstændige begrebsanalyser. Det drejer sig både om evnen til at udvikle nyttige begreber og om færdighed i at forklare og anvende begreber, der allerede er opfundet. Vores fokus ligger i sidste ende på de begreber, der er brug for i forhold til konkrete sager, men undervejs skal vi tage ved lære af en håndplukket buket af berømte begrebsanalyser.

Diskursanalyse (med narrativ analyse og emotionsanalyse): Dette spor fokuserer på tre tilgange til tekstlæsning, som er velegnede til kulturanalyse. Ordet ”diskurs” hører man hele tiden. Det bruges dog ofte i flæng, uden at der ligger nogen egentlig analyse bag. Diskursteori og -analyse er på én gang en teori om, hvordan betydning skabes, og en metode til at analysere resultaterne af denne betydningsproduktion: hvilke forestillinger om verden kommer til udtryk i en artikel, en tale, et interview, en tv-diskussion, et billede, en film, eller i opbygningen af et bestemt rum? Ordet ”tekstlæsning” skal forstås meget bredt i denne sammenhæng. Kurset vil demonstrere, hvordan diskursanalyse med fordel kan kombineres med narrative og emotions-analytiske tilgange, og vi arbejder hele vejen med øvelser, således at deltagerne løbende oparbejder færdigheder i selvstændigt at kunne anvende alle tre tilgange.

Feltarbejde: Sporet giver en introduktion til antropologisk deltagerobservation og interviewteknikker. Undervisningen inkluderer hands-on feltarbejds- og interviewøvelser, og den sigter på at give den studerende konkrete redskaber til at formulere et projekt, lave interviews og udføre feltarbejde, samt kategorisere og analysere data. Vi vil indkredse, hvad det vil sige at deltage og observere i et fagligt øjemed, og hvordan man afstemmer sin metode efter feltens og emnets karakter. Sporet vil desuden rumme en refleksion over de muligheder, problemer og etiske overvejelser, der er forbundet med at lave feltarbejde, herunder hvordan ens egen position påvirker de informationer, man får, hvordan man får adgang til og afgrænset felten, hvilke succeskriterier, der eksisterer for et godt møde og en god analyse, samt hvordan man efterfølgende fortolker og formidler sin viden.

Opgavesessioner: I de intense, fælles opgavesessioner vil der blive fokuseret på arbejdet med at a) formulere undersøgelsens problem(er), b) skabe et realistisk undersøgelsesdesign, c) etablere og gennemføre en valid analyse samt d) formidle undersøgelsens resultater med et kritisk komparativt perspektiv.