Musikvidenskabeligt emne med analyse 2: Modernisme(r) i det 20. århundredes musik

I det 20. århundrede begynder kompositionsmusikkens komponister at ekseperimentere helt grundlæggende med, hvad musik er, og hvorledes det skabes. Fra overskridelsen af tonalitetens grænser og til fremkomsten af tekniske medier som spolebåndoptageren og senere elektronmusikstudier udvides mulighederne for det kunstneriske udtryk. Man begynder at tale om ”nie erhörte Klänge” (aldrig før hørte klange) og formålet med komposition synes at være en stadig udvidelse af musikkens grænser. At være moderne er at komponere grænseoverskridende. Men hvordan analyserer man en sådan musik? Hvordan hører man det overhovedet? Modernisme og avantgarde nåede ud i ekstremer, der til tider gjorde den svært tilgængelig. Men den komponeres også efter logikker og mønstre, som kan efterspores – eller i tydelige opgør med tidligere regler.

Modernisme er ikke bare én ting, og der er flere måder at fortælle modernismens historie på. Der er både strenge og ensporede fortællinger, hvor der kun er én logik, der tæller, og der er andre, mere rummelige fortællinger, der arbejder med flere spor i det 20. århundredes modernisme. Der er med andre ord flere måder at være moderne på.

På dette kursus vil vi undersøge og analysere forskellige former for moderne musik fra begyndelsen af det 20. århundrede til efterkrigstidens serielle, elektroniske og konkrete musik – og med udblik til nutidens kompositionsmusik. Vi vil arbejde med analytiske tilgange og historiske narrativer, og i fællesskab finde måder, hvor man kan forstå og diskutere denne musik og dens betydning.”