Litteraturvidenskab: Kulturteori og -analyse

Kurset i kulturteori og -analyse har til formål at give en nuanceret indføring i væsentlige nyere retninger inden for såvel klassisk som nyere kulturteori. Den præsenterede teori vil dels levere redskaber til kulturanalyse, dels åbne et rum for refleksion over kulturens og kulturteoriens funktion og beskaffenhed i et kapitalistisk og (post)kolonialt samfund. Endvidere vil kulturteoriens historiske udvikling blive behandlet. Undervisningen er tilrettelagt således, at semestret er delt ind i tre overordnede temablokke: 1) kultur, 2) subjektivitet og magt og 3) fællesskab og oprydning. De enkelte undervisningsgange er en præsentation af et af de tre temaer med udgangspunkt i en specifik metode, tradition eller teoretiker. I løbet af semestret ser vi nærmere på kulturteoretikere som Theodor Adorno og Max Horkheimer, Henri Lefebvre, Jacques Rancière, Michel Foucault, Gayatri Spivak, Judith Butler,  bell hooks, Ngugi wa Thiong'o, Françoise Vergès og Sara Ahmed og teorier som cultural studies, kritisk teori, affektteori, feminisme, post- og dekolonial teori og strukturel marxisme.

Med afsæt i den kritiske teoris opståen i mellemkrigsperioden begynder vi en undersøgelse af kultur og kritik, som det har udfoldet sig særligt i perioden efter anden verdenskrig. Fra kritisk teori over cultural studies og hverdagsteori og til medie- og netværksteori artikuleres forskellige bud på kulturanalysens felt og metoder. Det centrale spørgsmål er, hvordan kulturanalysen er i stand til at opretholde en distance ikke blot til dens objekter, men også til de samfundsstrukturer, der former det kulturelle felt, så der åbnes muligheder for kritik, forbedring eller anbefaling af alternativer. I den anden blok vil vi se nærmere på subjektivitet som et sted, hvor der sker en kompleks sammenvævning af innovation, kreativitet, befaling og magt. Som den dobbelte betydning af termen subjekt antyder, har ‘subjekt(ivit)et’ at gøre med en form for magt, der undertvinger og underkaster, men også skaber agens. Bevægelsen gennem det teoretiske stof vil blive foretaget med stadigt omdrejningspunkt i spørgsmålet: hvorledes er det muligt at artikulere og skabe modstandsformer i den postmoderne kapitalisme. I den tredje blok, fællesskab og oprydning, vil vi tage fat på, hvordan forskellige konceptuelle grænser oprettes og udfordres inden for fire forskellige emner. Nye teoretiske strømninger fødes ikke sjældent som svar på en erfaring af begrænsning i den tilsvarende forståelse af fænomener. Det er tredje bloks afsæt: Ideen om vores fornuft og om vidensproduktion som noget transparent og afgrænset – hvorfor er den ikke tilstrækkelig? Hvilken viden rummer erfaring, følelser og affekter? Og hvordan kan vi som kultur- og vidensproducerende identificere og analysere traditioner for udbytning, udgrænsning og stillegørelse?

Pensum udgøres af en række teoretiske og kulturanalytiske tekster. Kurset består af en forelæsningsrække samt en antal seminarer, hvor de studerende laver oplæg, analyserer tekster og diskuterer kulturteoretiske spørgsmål.