Litteraturvidenskab : Værkkursus: Gertrude Steins Three Lives

Three Lives fra 1909 er Gertrude Steins (1874-1946) første bog. Den indeholder tre korte fortællinger om tre kvinder, ’The Good Anna’, ’Melanctha’ og ’The Gentle Lena’, der alle er tjenestefolk, og alle bor i den fiktive by Bridgepoint. Stein omtalte selv ’Melanctha’, der blev udgivet som selvstændig tekst allerede i 1905-6, som »the first definite step away from the nineteenth century and into the twentieth century in literature«. På det tidspunkt var de forfattere, der gerne nævnes i den engelsksprogede modernistiske kanon, stadig børn – eller endnu ikke fuldvoksne modernister: T.S. Eliot, James Joyce, Virginia Woolf, Ezra Pound og William Faulkner. 

Gertrude Stein er både meget kendt og meget ukendt. Kendt er hun som amerikansk salonværtinde i Paris i begyndelsen af 1900-tallet og for linjen om rosen: »a rose is a rose is a rose ...«, fra digtet ’Sacred Emily’ (1913). Men ser man bort fra avantgardens kunstnere, komponister og forfattere, der læste hende i hendes samtid, er en stor del af Steins forfatterskab ukendt, d.v.s. ulæst. Herunder Three Lives. Men siden 1980’erne og den feministiske kritiks opmærksomhed på litteraturhistoriens kvindelige forfattere har der, i det mindste i den akademiske verden, været større og større interesse for Steins værker. I Danmark har især Tania Ørum, Laura Luise Schultz og Solveig Daugaard beskæftiget sig indgående med hendes forfatterskab. Deres akademiske arbejder og oversættelser vil vi inddrage i kurset.

Sproget i Three Lives er både et radikalt sprogeksperiment og helt almindeligt hverdagssprog. Det er det, fordi et talesprog i et USA præget af stor indvandring fra mange forskellige lande er forsøgt overført til skriftsprog, i øvrigt inspireret af de naturalistiske maleres skildringer af det almindelige liv. Med Steins egne ord er Three Lives skrevet ved hjælp af »talking and listening«. Det er dette talte og aflyttede sprog, vi skal analysere og dissekere på kurset, gerne ved at inddrage tekster fra det sideløbende kursus om teori og analyse.

Herudover skal vi se på, hvad Three Lives senere har ført til af sprogundersøgelser hos Stein selv og andre forfattere. Vi skal forsøge at bruge Steins nedskrevne erfaringer med ordklasser og sætninger som teoretisk grundlag for at læse litteratur i det hele taget. Spørgsmålet om, hvorvidt man kan oversætte Stein, skal vi også forholde os til i praksis.

Endelig skal vi se på, hvordan Three Lives rent tematisk forbinder sig med samtidig skønlitteratur, der skildrer arbejdet i hjemmet. Her vil vi bruge Mary Wilsons The Labors of Modernism: Domesticity, Servants, and Authorship in Modernist Fiction som teoretisk indfaldsvinkel