KØN; Kønsforskningens teori og praksis

Kurset introducerer til væsentlige teorier og diskussioner inden for moderne kønsforskning. Vi ser på centrale kønsforsknings­mæssige temaer: Hvilke metoder og spørgsmål har køns­forskningen traditionelt benyttet sig af? Hvilke diskussioner og problemstillinger har formet feltet? Hvad henviser begrebet ”køn” overhovedet til? Er køn noget, man har eller noget, man gør – eller noget helt tredje? Findes der noget sådant som ’det specifikt mandlige’ og ’det specifikt kvindelige’ - og hvad kan man i givet fald forstå ved det? Består sand videnskabelighed i at kunne hæve sig over kønnede forskelle og hvordan gør man i givet fald det? Eller bør videnskab netop kunne reflektere over hvilke forskelle, der gør en forskel? Hvilken rolle spiller kroppen og sproget for den måde, vi forstår og kønner verden på? Kan køn overhovedet undersøges isoleret eller interagerer det per definition med andre forskelle som fx klasse, race og seksualitet? Hvad har kvinders stilling i samfundet historisk set været og hvilken indflydelse har kvindekampen haft på moderne ligestillingsbegreber? Hvad er ligestilling overhovedet, og opnås det bedst gennem kvoter eller mainstreaming eller noget helt tredje?

På kurset undersøger vi begrebet ”køn”, som denne størrelse kommer til syne i den sociale, kulturelle og politiske historie samt i forskellige kulturelle produkter. På baggrund af teoretiske tekster skal vi arbejde med kønsforskningen teorier i parksis. Vi tager udgangspunkt i en række retninger her­under bl.a.: Psykoanalyse, maskulinitets­forskning, biologisk, postkolonial feminisme, queer teori, ­forskels­feminisme, intersektionalitet og trans*-teori. Vi skal læse nogle af kønsforskningens sværvægtere som Simone de Beauvoir, Hélène Cixous, Judith Butler og mange andre.

Kursets konfrontations­timer består af studenter- og underviseroplæg, diskussion og konkrete analytiske øvelser.