Kunsthistorie: Kunsthistoriefaget i dag: Historicitet, materialitet og medialisering

I kurset ”Kunsthistoriefaget i dag” ser vi på, hvad kunsthistorie egentlig er i dag, og diskuterer, hvor kunsthistoriefaget bevæger sig hen. Igennem undersøgelser af aktuelle teoretiske og metodiske problemstillinger i fagfeltet genbesøges og udfordres kunsthistoriske grundlagsproblemer i lyset af de transdisciplinære åbninger og dialoger, som præger kunsthistoriefagets virkefelt i dag. Kurset er bygget op af tre tematiske moduler, der danner ramme for skiftende teoretiske og metodiske nedslag under overskrifterne ’materialitet’, ’historicitet” og ’medialisering’. Disse tre moduler er baseret på aktuel forskning og vil give indsigt i samspillet mellem teoretiske spørgsmål og det faktiske arbejde, kunsthistorikere udøver i dag.

MATERIALITET (v. Maria Fabricius Hansen)
Modulet ”materialitet” retter fokus mod de forskellige måder som spørgsmål om materialitet og materialismer er blevet taget op på i kunsthistoriefaget. Med afsæt i renæssancens billedkunst og arkitektur ser vi på, hvilke sammenhænge, der kan drages mellem materialitet og betydning, teknik, form og udtryk. Der er tale om en periode, hvor en række traditionelle materialer og teknikker erstattes eller suppleres med nye, samtidig med, at periodens visuelle kultur antager nye former og funktioner. Modulet er baseret på læsning af en række nyere kunstvidenskabelige tekster kombineret med kildetekster fra perioden og introducerer også kort til ’teknisk kunsthistorie’, som er betegnelsen for en faglighed, hvor iagttagelser baseret på tekniske undersøgelser i forbindelse med restaureringspraksis bringes i spil i kunsthistoriske analyser.

HISTORICITET (v. Anna Weile Kjær)
Historicitetsmodulet søger at diskutere forskellige tids- og historieforståelser i kunsthistoriefaget, med særlig vægt på hvorledes debatter i nutiden er med på at forme vores forståelse af den (kunst)historiske fortid. Dette inkluderer spørgsmål om genforhandlinger af den kunsthistoriske kanon, museale og kuratoriske fremstillinger af kunstens historicitet og historiepolitik som en væsentlig tematik i kunsten i dag. Et særligt fokus i dette modul vil være spørgsmålet om anakronisme. Begrebet anakronisme udfordrer på et grundlæggende plan forståelsen af kunsthistorien som progressiv, lineær og af periodebegrebet (hvor den ene periode følger den næste som en reaktion på det umiddelbart forudgående). I dette modul vil vi undersøge fortidige fænomeners evne til at sprænge det historiske kontinuum og se på, hvorledes potente forbindelser mellem nutid og fortid kan afsløre hidtil skjulte sider af historien.

MEDIALISERING (v. Amalie Skovmøller).
Modulet medialisering vil stille skarpt på betydningen af reproduktionen af værker i kunsthistorien igennem forskellige medier og materialer og størrelser og som spredt over forskellige kontekster og opstillinger med særlig fokus på offentlige monumenter. Ved at inddrage forskellige cases, herunder særligt skulpturelle monumenter, vil modulet analysere og diskutere værkernes mobilitet og reproducerbarhed, samt de netværk og reproduktions-teknikker, der har defineret kunsthistoriefaget fra 1700-tallet til i dag. Vi skal sammen undersøge billedhuggerens kunstneriske praksis i skabelsen af skulpturer, fra ler-model til gipsafstøbning og til marmorhugning eller bronze-figur, og skulpturens cirkulation, opstillinger, reproduktion og vedligehold. Vi vil bl.a. genbesøge den såkaldte ”buste-sag”, hvor gipsafstøbningen af en buste af Frederik V fra 1950’erne blev nedsænket i Københavns havn i november 2020, og diskutere kunstsynet, der prægede den efterfølgende debat op imod denne skulpturforms grundlæggende reproducerbarhed.