Kunsthistorie: Kunsthistoriefaget i dag: Historicitet, materialitet og medialisering

Kursusindhold

I kurset ”Kunsthistoriefaget i dag” ser vi på, hvad kunsthistorie egentlig er i dag, og diskuterer, hvor kunsthistoriefaget bevæger sig hen. Igennem undersøgelser af aktuelle teoretiske og metodiske problemstillinger i fagfeltet genbesøges og udfordres kunsthistoriske grundlagsproblemer i lyset af de transdisciplinære åbninger og dialoger, som præger kunsthistoriefagets virkefelt i dag. Kurset er bygget op af tre tematiske moduler, der danner ramme for skiftende teoretiske og metodiske nedslag under overskrifterne ’historicitet”, ’medialisering’ og ’materialitet’. Disse tre moduler er baseret på aktuel forskning og vil give indsigt i samspillet mellem teoretiske spørgsmål og det faktiske arbejde, kunsthistorikere udøver i dag.

HISTORICITET (v. Therese Stougård)

Historicitetsmodulet søger at diskutere forskellige tids- og historieforståelser i kunsthistoriefaget. Modulet vil belyse dette gennem nyere kunsthistorisk litteratur om historiesyn, sammenhænge mellem forskellige historiske perioder og forsøg på at genskrive kunsthistorien. Et underlæggende fokus vil her være et spørgsmål om anakronisme. Begrebet anakronisme udfordrer på et grundlæggende plan forståelsen af kunsthistorien som progressiv, lineær og af periodebegrebet (hvor den ene periode følger den næste som en reaktion på det umiddelbart forudgående). Modulet tager billedkunst fra det victorianske og edwardianske England som særlig case og undersøger, hvordan kunstnere her forholdt sig til og brugte middelalderen og renæssancens billedkunst i deres egne kunstneriske praksisser. Herigennem diskuteres forståelsen af kunstværkers tidslighed og fortidige fænomeners evne til at sprænge det historiske kontinuum og hvordan potente forbindelser mellem nutid og fortid kan afsløre hidtil skjulte sider af historien.

MEDIALISERING (v. Kerry Greaves)

This module focuses on a broad treatment of central questions regarding the ways in which art history relates to new media technologies, and how these have shaped the field’s practices and forms of representation in a historical perspective. We will explore how the arts and art history have related to the development not only of printed media, photography, and film media, but also of modern mass media and new technologies such as the internet and digital modes. With a starting point in the importance that new reproduction techniques had for art and art history during the late 19th and early 20th centuries, we will discuss how the field’s theoretical practices have changed in interaction with new developments, and how the art historian today works theoretically and practically with the potentials and challenges that this creates. Special attention will be given to debates around the museum and the exhibition, issues of feminism and gender, and conceptions of the “Nordic” within art history.

MATERIALITET (v. Maria Fabricius Hansen)


Modulet ”materialitet” retter fokus mod de forskellige måder som spørgsmål om materialitet er blevet taget op på i kunsthistoriefaget. Med afsæt i renæssancens billedkunst og arkitektur ser vi på, hvilke sammenhænge, der kan drages mellem materialer og betydning, teknik, form og udtryk. Der er tale om en periode, hvor en række traditionelle materialer og teknikker erstattes eller suppleres med nye, samtidig med, at periodens visuelle kultur antager nye former og funktioner. Modulet er baseret på læsning af en række nyere kunstvidenskabelige tekster kombineret med kildetekster fra perioden og introducerer også kort til ’teknisk kunsthistorie’, som er betegnelsen for en faglighed, hvor iagttagelser baseret på tekniske undersøgelser i forbindelse med restaureringspraksis bringes i spil i kunsthistoriske analyser.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Engelsk titel

Art history: Art History Today: Historicity, Materiality, and Medialization

Kurset er struktureret omkring tre blokke om hhv. historicitet, medialisering og materialitet, suppleret med fælles kursusgange og en fælles hel ekskursionsdag med museumsbesøg undervejs og et fælles, afsluttende seminar.
Undervisningen består af forelæsninger og øvelser, hvor de studerende arbejder aktivt med stoffet i grupper og individuelt. Kursuslitteraturen præsenterer et solidt udvalg af aktuel litteratur, som skal være udgangspunkt for individuel litteratursøgning og orientering i kunsthistoriefaget i dag.
I løbet af kurset producerer de studerende tre skriftlige øvelser: 1) Et paper på 1 side med beskrivelse af et emne og ”et problem”, 2) en synopsis med problemstilling og værkanalyse på 2 sider og 3) et mindre essay på 3-5 sider. Feedback på disse og målrettet vejledning i udarbejdelsen af synopsis vil også indgå i kurset.

Kurset er baseret på et kompendie med tekster til fælles læsning.

Som baggrundslæsning anbefaler vi:

Belting, Hans: “The End of the History of Art? Reflections on Contemporary Art and Contemporary Art History” in The End of the History of Art?, Chicago: University of Chicago Press, 1987, s. 2-63.

Walter Benjamin: “Kunstværket i dets tekniske reproducerbarheds tidsalder” [1936], K&K 77, 1994.

Elkins, James. What Painting Is. How to Think about Oil Painting, Using the Language of Alchemy, s. 9-39. London: Routledge 1999

Mattick Jr., Paul “Mechanical Reproduction in the Age of Art”, Theory, Culture & Society, Vol 10, 1993, s. 127-147.

Smith, Terry: “The state of art history: Contemporary Art” in Art to Come: Histories of Contemporary Art, Duke University Press, Durham and London, 2019, 245-278 (særligt s. 245-258)

14 uger à 4 timer

Skriftlig
Mundtlig
Individuel
Kollektiv
Løbende feedback i undervisningsforløbet
Feedback ved afsluttende eksamen (ud over karakteren)
Peerfeedback (studerende giver hinanden feedback)

Der gives feedback undervejs ved mundtlige og skriftlige øvelser, både individuelt og i grupper. Desuden benyttes peerfeedback ved diverse øvelser i forbindelse med undervisningen.

Der gives mundtlig feedback sammen med karakteren i forlængelse af den mundtlige eksamen

ECTS
15 ECTS
Prøveform
Mundtlig prøve
Prøveformsdetaljer
Prøveform: Fri mundtlig prøve med skriftlig synopsis under forudsætning af aktiv undervisningsdeltagelse.
Den aktive undervisningsdeltagelse består af:
• 3 skriftlige opgaver: position paper (1 side), synopsis (2 sider) og essay (3-5 sider).
Omfang: 30 minutter inkl. votering. Der gives ingen forberedelse. En skriftlig synopsis på max. 3 sider indleveres før prøven.
Pensum: 1000-1200 normalsider.
Censurform
Ekstern censur
Kriterier for bedømmelse

Studieordning:

KA 2019 ordning

 

  • Kategori
  • Timer
  • Forelæsninger
  • 56
  • Forberedelse (anslået)
  • 280
  • Eksamen
  • 84
  • Total
  • 420

Kursusinformation

Undervisningssprog
Dansk
Kursusnummer
HKUK03311U
ECTS
15 ECTS
Niveau
Kandidat
Varighed

1 semester

Placering
Efterår
Skemagruppe
Efterårssemesteren 2023
Studienævn
Studienævnet for Kunst- og Kulturvidenskab
Udbydende institut
  • Institut for Kunst og Kulturvidenskab
Udbydende fakultet
  • Det Humanistiske Fakultet
Kursusansvarlig
  • Maria Fabricius Hansen   (8-766f716a777c6e7749717e7637747e376d74)
Underviser

Maria Fabricius Hansen & Kerry Greavs & Therese Stougård

Gemt den 13-04-2023

Are you BA- or KA-student?

Are you bachelor- or kandidat-student, then find the course in the course catalog for students:

Courseinformation of students