Åbent Universitet - Erkendelsesteori og bevidsthedsfilosofi

Åbent Universitet 2023 Erkendelsesteori og bevidsthedsfilosofi

Spørgsmålet om erkendelsens natur, kilder og struktur opstår ofte, når vi bliver bedt om at begrunde vores påstande, eller i det hele taget når vi reflekterer over vores tankeprocesser. Måske netop dette faktum forklarer den afgørende position, som erkendelsesteorien indtager blandt de filosofiske fag. I hvilken omfang er en persons udsagn eller tanker om en begivenhed, om en tings eksistens eller om dens egenskaber udtryk for en sand viden? På hvilke betingelser bliver vores formodninger om verden kvalificeret som erkendelse? Er nogle erkendelseskilder (f.eks. introspektion, sanseerfaring, hukommelse, fornuft, etc.) mere pålidelige end andre, når det drejer sig om at opnå viden om noget? Kan denne viden opnås individuelt, eller er erkendelsen et socialt fænomen? Eller endnu mere grundlæggende: Er det overhovedet muligt at opnå sand viden om noget? – Disse er nogle af de spørgsmål, som erkendelsesteorien (også kaldt ”epistemologi”) beskæftiger sig med. Som alle andre filosofiske fag dækker denne disciplin over forskellige teoretiske positioner, dvs. diverse forsøg på at beskrive et fænomen, i dette tilfælde erkendelsesfænomenet. Der findes desuden forskellige adgangsveje til epistemologiens problemfelt. Nogle af dens problemstillinger handler primært om muligheden for en begrundelse af erkendelsen, mens andre handler om erkendelsens oprindelse og struktur. Kurset giver indsigt i disse problemstillinger og deres indbyrdes relationer samt i nogle af de vigtigste begreber og argumenter, som indgår i moderne erkendelsesteoretiske debatter. Men selve tanken om en mulig viden om verden synes at forudsætte, at der findes et væsen, der har bestemte oplevelser og kan være ”bevidst” om dem. Bevidsthedsfilosofien (”Philosophy of Mind” hos engelsktalende) er den disciplin, der analyserer denne forudsætning og undersøger dens filosofiske implikationer. ”Bevidsthed” er som bekendt et af de mange udtryk (psyke, sjæl, sind, ånd, intellekt), som traditionelt anvendes som benævnelse for det mentale – ofte i dets modsætning til det fysiske. Det såkaldte ”psyko-fysiske problem” eller sjæl-legeme-problemet spiller derfor en central rolle i bevidsthedsfilosofien. Men også i dette tilfælde kan man tale om diverse problemstillinger. Nogle af bevidsthedsfilosofiens problemer handler om bevidsthedens natur: Er bevidstheden en immateriel og rent tænkende ”substans” differentieret fra en fysisk substans? Eller er bevidstheden kun et ”epifænomen” til det, der sker i hjernen? Kan man måske undgå hele diskussionen ved at hævde en ”identitet” mellem en bestemt sindstilstand og en bestemt neurologisk tilstand? Eller må man snarere beskrive mentale egenskaber som ”funktionelle” egenskaber? – En anden række af problemstillinger handler om bevidsthedens struktur. Her finder vi konkurrerende teorier, der forklarer det mentales strukturering ved anvendelse af modeller baseret på f.eks. kausale mekanismer, relationer mellem mentale tilstande, principperne for integrering/spredning af information, etc. Disse er nogle af de emner, som vil blive gennemgået på kurset.

Litteratur: 1) Jan Riis Flor, Erkendelsesteori: En indføring, Folkeuniversitet, Museum Tusculanums Forlag, København, 2001. 2) Jan Faye & Asger Kirkeby-Hinrup, Moderne bevidsthedsfilosofi: Problemer, teorier, evidens, Nord Academic-Gad Forlag, 2022. 3) Et udvalg af primærtekster, som lægges elektronisk på fagets digitale rum