ETN Europa i Verden.

Europa i Verden. Tema 2023: Hverdagsliv og styringspraksisser i ’konkurrencestaten’.

Kurset beskæftiger sig overordnet med forholdet mellem Europa og den øvrige verden med særligt fokus på, hvordan lokale/nationale udfordringer hænger sammen med internationale processer, som fx overgang fra velfærds- til konkurrencestat, neoliberalisering, globalisering (og en aktuelt tiltagende neo-merkantilisme), og hvordan et relationelt perspektiv på Europa og Verden kan være relevant for at undersøge subjektivitet og kulturformer (nb: i kurset ses ovenstående primært i en dansk sammenhæng). 

Undervisningen tilrettelægges som forelæsninger, oplæg udefra, undervisning i projektmetoder, projektforløb med feltarbejde (i grupper) i Hovedstadsområdet. Kurset er således projektbaseret, og tanken er, så vidt muligt, at de studerendes egne erfaringer fra praktik eller arbejde – på museer, i konsulentbureauer, NGO’er el. lign. – kan udgøre det empiriske fokus. Vi skal således bevæge os inden for et felt, som udgør en meget bred og yderst relevant arbejdsmark for etnologer.

Temaet for årets Europa i Verden er ’hverdagsliv og styringspraksisser i konkurrencestaten’, og vores fælles udgangspunkt er derfor spørgsmålet: På hvilke måder søges vores ageren som borgere at komme i (tilstrækkelig) overensstemmelse med de politisk satte dagsordener?

Klimapolitik, sundhedsreformer, familiepolitik, boligsocialt arbejde, kulturelle og sociale initiativer og meget andet er alt sammen led i et kontinuerligt politisk reformarbejde, der skal styrke samfundet uden at sætte den indre sammenhængskraft overstyr; og som ikke nødvendigvis starter ’oppefra’, men lige så vel kan være udsprunget af initiativer taget af folk, der er interesseret i at gøre en forskel. ’Styringen’ foregår i både stor og lille skala, den er fyldt med modsætninger og brydninger og den er afgørende for indretningen af vores samfund. 

Men hvilke er de praksisser, der ’driver’ staten, og hvor kan vi studere ’styringspraksisser’? De involverer allehånde faggrupper, fra dem, der sørger for forsyning og infrastruktur, over kulturarbejdere og velfærdsprofessioner, der har borgeren/klienten/eleven/brugeren i fokus, til politikudviklende akademikere. Desuden varetages ’driften’ ikke nødvendigvis af offentligt ansatte, men i stigende grad af delvis privat finansierede forskningscentre, NGOer eller konsulentfirmaer.  
Vi vil arbejde med begreber som governance, self-governance, embedsmandspraksis/-livsform, interpellation, samskabelsesprocesser, New Public Management/Governance.