Demokratiet i en klimakrise – hvordan udfordrer behovet for hurtig grøn omstilling vores demokrati?

Klimakrisen udfordrer vestens demokratier. Det kræver handling nu og her at nedbringe drivhusgasserne i tråd med Paris aftalen. Men truslen, som skal afværges, påvirker endnu ikke hverdagen for et flertal af borgere. Den grønne omstilling indvarsler store forandringer i samfundsøkonomien. Men ansatte i landområdernes produktionsvirksomheder eller landbrug oplever større usikkerhed i forhold til deres beskæftigelsessituation end storbyens kontorarbejdere. Opgaven er at sikre alle en fremtid uden katastrofale klimaforandringer, men omkostninger og gevinster i omstillingsprocessen er ikke ligeligt fordelt.

Samtidig er demokratier fortsat langt fra at indfri målene i Parisaftalen. I Danmark har lovgiverne ifølge klimarådet endnu ikke fremlagt planer, som kan levere klimalovens målsætning om 70 procents reduktion i 2030. Og mange steder mødes grønne regler, skatter og infrastruktur med stedvise protester og tilbageslag, som da ”de gule veste” gik på gaden i Frankrig bl.a. i protest mod en ny afgift på benzin.

Statsledere – og deriblandt Mette Frederiksen – har omtalt klimakrisen som ”vor tids udfordring”, men er demokratiet klar til opgaven? Eller er klimaets krise også demokratiets krise, hvor vi får svært ved at komme igennem den ene, uden samtidig at få løst den anden?

For at søge svar på sådanne spørgsmål, fokuserer kurset på teorier om demokratiet, dets roller og udfordringer i mødet med den globale klimakrise. Nærmere bestemt vil kurset komme omkring spørgsmålet ved at fokusere på tre temaer: 

1. Demokratiets rolle:

Kurset indledes med en læsning af en række klassiske og moderne tekster inden for demokratiteori for at stille skarpt på demokratiets muligheder og begrænsninger som ”problemløser” i en global klimakrise.

1. Demokratiets udfordringer:

Kursets anden del fokuserer på forskellige måder, hvorpå klimakrisen kan siges at udfordre demokratiet. Vi læser bl.a. aktuelle bidrag til diskussioner om demokratiets håndtering af risici, teknologisk udvikling, populisme og ”short-termism”.  

1. Nye former for ”grønt” demokrati:

I kursets tredje og sidste del fokuserer vi på nogle af de nye ideer om demokrati og deltagelse som aktualiseres og præges af udviklingstendenser i klimakrisen, bl.a. klimaborgerting, missionsdrevet innovation, øko-fællesskaber mv.