Valgfag - Stalkingens psykologi og konsekvenser. Teori og praksis

Kursusindhold

Op mod 100.000 personer bliver udsat for stalking om året i Danmark (Justitsministeriet, 2018). Mange lever dermed i kortere eller længere perioder med stor utryghed og heraf følgende traumereaktioner som konsekvens.

I dette fag ser vi nærmere på fænomenet stalking fra flere sider. Faget vil sætte de studerende i stand til både at forstå stalkingudøvere og stalkingudsatte. Faget udbydes i samarbejde med Dansk Stalking Center, og derfor vil faget også have en praktisk og klinisk dimension, hvor de studerende får indblik i den konkrete behandlingsmodel, som er udviklet i centret. Derudover vil faget også i mindre grad introducere de studerende til de forskellige juridiske og IT-mæssige aspekter forbundet med stalking.

Idet et stalkingforløb i gennemsnit varer 2 år, er stalkingudsatte ofte i kontakt med offentlige myndigheder. Man kan som uddannet psykolog derfor møde stalkingudsatte flere steder:

  • jobcenter i forbindelse med at skifte job pga. stalkingen eller sygemelding
  • socialforvaltning i forbindelse med underretning om børns mistrivsel
  • privatpraktiserende psykologer via lægehenvisning, sundhedsforsikring mv.
  • psykologer ansat i kommuner, tilknyttet krisecentre mv.
  • psykiatri ved behandling af PTSD efter stalkingforløb

Kurset vil derfor være relevant for mange forskellige job, man kan bestride som uddannet psykolog.

I den praktiske del af kurset vil vi fokusere på, hvordan rådgivning og behandling for stalkingudsatte konkret kan tilrettelægges. Vi vil også se på behandling af stalkingudøvere.

Kursets moduler vil typisk veksle mellem diskussion af pensum og gennemgang og debat af konkrete cases fra Dansk Stalking Centers arbejde.

Engelsk titel

The psychology of stalking and its consequences. Theory and practice

Målbeskrivelse

Viden:

  • At kunne definere stalking
  • At beskrive og redegøre for forskellige typer af stalkingudøvere og baggrunde for at udøve stalking.
  • At kunne redegøre for de væsentligste konsekvenser og traumereaktioner hos stalking udsatte
  • Beskrive den nyeste viden om digital stalking.
  • Kende til relevant lovgivning.
  • Forklare forskellige interventionsmetoder.
  • Kendskab til screenings- og risikoredskaber ift. at vurdere risiko for fysisk vold og vedvarende stalking.

 

Kompetencer:

  • at analyse et stalkingforløb og foretage en helhedsorienteret (målrettet hele familien og med en tværfaglig tilgang) afdækning af situationen. Dernæst at vurdere det konkrete behov for hjælp til den stalkingudsatte, pårørende og børn. 
  • at kunne diskutere de samfundsmæssige aspekter af stalking som fænomen

 

Færdigheder:

  • tilrettelægge en intervention til den stalkingudsatte, pårørende og børn med udgangspunkt i forskellige professionelle sammenhænge, hvor man kan møde stalkingudsatte (Fx i familieafdeling i kommune eller som privatpraktiserende psykolog).
  • Identificere forskellige typer af stalkingudøvere og udpege hvilken behandlingsform, som evt. ville kunne anvendes ift. vedkommende.

Holdundervisning

Valgfag (BA) (7,5 ECTS):  ca. 600 ns

Fordybelsesfag (KA) (7,5 ECTS): ca. 800 ns

 

Litteratur

Antal normalsider

Allen, J. G. (2014). Mentalisering i tilknytningsrelationer: Behandling af traumer med traditionel terapi. (1. udgave.). Hans Reitzel. Kapitel 4, pp. 197-232.

35

Allen, J. G., Bleiberg, E., Haslam-Hopwood, G., & Psyd. (2003). Mentalizing as a Compass for Treatment. Bulletin of the Menninger Clinic, 67.

14

Bateman, A., Fonagy, P., & American Psychiatric Association Publishing (Eds.). (2019). Handbook of mentalizing in mental health practice (Second edition). American Psychiatric Association Publishing.

40

Blaauw, E., Winkel, F. W., Arensman, E., Sheridan, L., & Freeve, A. (2002). The Toll of Stalking: The Relationship Between Features of Stalking and Psychopathology of Victims. Journal of Interpersonal Violence, 17(1), 50–63. https://doi.org/10.1177/0886260502017001004

14

Cavezza, C., & McEwan, T. E. (2014). Cyberstalking versus off-line stalking in a forensic sample. Psychology, Crime & Law, 20(10), 955–970. https://doi.org/10.1080/1068316X.2014.893334

15

Elklit, A., Vangsgaard, L., Olsen, A., & Ali, S. (2019). Post-Traumatic Stress Disorder (PTSD) Symptoms in Secondary Stalked Children of Danish Stalking Survivors—A Pilot Study. International Journal of Environmental Research and Public Health, 16(5), 725. https://doi.org/10.3390/ijerph16050725

10

Hehemann, K., Van Nobelen, D., Brandt, C., & McEwan, T. (2017). The reliability and predictive validity of the Screening Assessment for Stalking and Harassment (SASH). Journal of Threat Assessment and Management, 4(3), 164–177. https://doi.org/10.1037/tam0000085

13

Holm Johansen, K. B., Tjørnhøj-Thomsen, T., & Helweg-Larsen, K. (2013). Stalking i Danmark: En kortlægning af erfaringer, konsekvenser og støttebehov. Statens Institut for Folkesundhed.

64

Jerath, K., Tompson, L., & Belur, J. (2022). Treating and managing stalking offenders: Findings from a multi-agency clinical intervention. Psychology, Crime & Law, 1–24. https://doi.org/10.1080/1068316X.2022.2057981

24

Jørgensen, L. K., & Elklit, A. (2022). PTSD og Kompleks PTSD blandt støttesøgende stalkingudsatte i Danmark. Videnscenter for Psykotraumatologi, Syddansk Universitet.

62

Khader, M., & Chan, S. (2020). 4 Unwanted Attention: A Survey on Cyberstalking Victimization. In H. C. (Oliver) Chan & L. L. Sheridan (Eds.), Psycho-Criminological Approaches to Stalking Behavior: An International Perspective (pp. 77–114). John Wiley & Sons, Incorporated. http://ebookcentral.proquest.com/lib/kbdk/detail.action?docID=6147580

38

Korkodeilou, J. (2020). Not the Soul I Used to Be: Changes, Harms and Survival. In Victims of stalking: Case studies in invisible harms (pp. 103–132). Palgrave Macmillan. https://doi.org/10.1007/978-3-030-47793-6

30

Laitinen, M., & Nikupeteri, A. (2020). Ex-Partner Stalking in Finland: Children as Knowing Agents in Parental Stalking. In H. C. (Oliver) Chan & L. L. Sheridan (Eds.), Psycho-Criminological Approaches to Stalking Behavior: An International Perspective (pp. 55–76). John Wiley & Sons, Incorporated. http://ebookcentral.proquest.com/lib/kbdk/detail.action?docID=6147580

19

MacKenzie, R. D., & James, D. V. (2011). Management and treatment of stalkers: Problems, options, and solutions. Behavioral Sciences & the Law, 29(2), 220–239. https://doi.org/10.1002/bsl.980

19

MacKenzie, R. D., Mullen, P. E., Ogloff, J. R. P., McEwan, T. E., & James, D. V. (2008). Parental Bonding and Adult Attachment Styles in Different Types of Stalker*. Journal of Forensic Sciences. https://doi.org/10.1111/j.1556-4029.2008.00869.x

6

McEwan, T. E., & Davis, M. R. (2020). 5 Is there a “Best” Stalking Typology? Parsing the Heterogeneity of Stalking and Stalkers in an Australian Sample. In H. C. (Oliver) Chan & L. L. Sheridan (Eds.), Psycho-Criminological Approaches to Stalking Behavior: An International Perspective (pp. 115–136). John Wiley & Sons, Incorporated. http://ebookcentral.proquest.com/lib/kbdk/detail.action?docID=6147580

22

Mullen, P. E., Pathé, M., & Purcell, R. (2008). Stalkers and their Victims (2nd ed., kapitel 1-2, p. 1-21). University Press. https://doi.org/10.1017/CBO9780511544088

20

Mullen, P. E., Pathé, M., & Purcell, R. (2008). Stalkers and their Victims (2nd ed., kapitel 4, p. 35-57). University Press. https://doi.org/10.1017/CBO9780511544088

26

Mullen, P. E., Pathé, M., & Purcell, R. (2008). Stalkers and their Victims (2nd ed., kapitel 5-9, p. 58-123). University Press. https://doi.org/10.1017/CBO9780511544088

65

Nikupeteri, A., & Laitinen, M. (2015). Nikupeteri, A., & Laitinen, M. (2015). Childre: Postseparation Stalking Narratives of Finnish Children and Women. Violence and Victims, 30(5), 830–845. https://doi.org/10.1891/0886-6708.VV-D-14-00048

15

Nikupeteri, A., Tervonen, H., & Laitinen, M. (2015). Eroded, Lost or Reconstructed? Security in Finnish Children’s Experiences of Post-Separation Stalking: Eroded, Lost or Reconstructed? Child Abuse Review, 24(4), 285–296. https://doi.org/10.1002/car.2411

11

Parkhill, A. J., Nixon, M., & McEwan, T. E. (2022). A critical analysis of stalking theory and implications for research and practice. Behavioral Sciences & the Law, 40(5), 562–583. https://doi.org/10.1002/bsl.2598

21

Purcell, R., Pathé, M., & Mullen, P. (2004). Editorial: When do repeated intrusions become stalking? Journal of Forensic Psychiatry & Psychology, 15(4), 571–583. https://doi.org/10.1080/14789940412331313368

12

Rigsadvokatmeddelelsen, afsnittet: Stalking, CIR1H nr 9017 af 01/01/2022 (2022). https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2022/9017

10

Rigsadvokatmeddelelsen, afsnittet: Tilhold, opholdsforbud og bortvisning, CIR1H nr 10455 af 01/01/2022 (2022). https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2022/10455

22

Schandorph, S., & Elklit, A. (2013). Med barnet som gidsel – stalking af mødre. Videnscenter for Psykotraumatologi, Syddansk Universitet.

51

Siepelmeyer, O., & Ortiz-Müller, W. (2020). Stop Stalking—But how? In H. C. (Oliver) Chan & L. L. Sheridan (Eds.), Psycho-Criminological Approaches to Stalking Behavior: An International Perspective (pp. 309–334). John Wiley & Sons, Incorporated. http://ebookcentral.proquest.com/lib/kbdk/detail.action?docID=6147580

26

Strand, S. (2020). 13 Risk Assessment and Management of Stalking in Sweden: The Importance of Fear as a Victim Vulnerability Factor. In H. C. (Oliver) Chan & L. L. Sheridan (Eds.), Psycho-Criminological Approaches to Stalking Behavior: An International Perspective (pp. 269–286). John Wiley & Sons, Incorporated. http://ebookcentral.proquest.com/lib/kbdk/detail.action?docID=6147580

18

Wheatley, R., Winder, B., & Kuss, D. (2021). ‘It’s so Hard to Get Out of that Bubble’. A Phenomenological Analysis with Men Who Have Stalked. Journal of Forensic Psychology Research and Practice, 21(3), 249–282. https://doi.org/10.1080/24732850.2020.1855385

33

Total antal normalsider:

755

 

Alle tekster kan fremsøges elektronisk.

Skriftlig
Mundtlig
Individuel
Kollektiv
Løbende feedback i undervisningsforløbet
Peerfeedback (studerende giver hinanden feedback)
ECTS
7,5 ECTS
Prøveform
Skriftlig aflevering
Prøveformsdetaljer
Bunden opgave med valgmuligheder.

Forskningsundersøgelse i essay-form

Deltagerne opstiller et forskningsspørgsmål (teoretisk eller empirisk) og udarbejder et forskningsdesign til at undersøge dette spørgsmål gennem udforskning af specifikke hypoteser.

Opgaven skal (som minimum) indeholde:
a) Introduktion: En introduktion til forskningsspørgsmålet og en beskrivelse af formålet med opgaven.
b) En redegørelse for relevant litteratur, der belyser den teoretiske baggrund for undersøgelsen
c) En beskrivelse af den/de metode(r), der anvendes til undersøgelsen.
d) Diskussion af de potentielle implikationer af undersøgelsens forventede fund.

Forskningsundersøgelsen skal derudover indeholde en forside, et abstract og relevante referencer. Den skal skrives i APA-stil og skal som udgangspunkt have en længde på max 12 normalsider ved 1 studerende, 15 normalsider ved 2 studerende og 18 normalsider ved 3 studerende.
Studerende vil modtage supervision og feedback fra både underviser(e) og medstuderende vedrørende deres forslag til forskningsundersøgelse og implementering af denne i løbet af kurset.
Krav til indstilling til eksamen

FORUDSÆTNINGER FOR DELTAGELSE I EKSAMEN: Det er en forudsætning for deltagelse i eksamen ved alle valgfag/fordybelsesfag, at den studerende har fået godkendt mindst 75 % fremmøde, men undervisningen er baseret på fuld deltagelse.

Fremmøde til mindst 75 % af undervisningsgangene samt aktiv deltagelse i de ved kursusudbuddet fastlagte aktiviteter, opgaver, præsentationer m.v.

Den aktive deltagelse består af:

1) Hold- og gruppediskussioner, der tager udgangspunkt i relevant pensum.

2) Gruppearbejde, hvori der arbejdes med cases og eksempler på interventioner.

3) Mundtlige præsentationer, hvor studerende øver mundtlig argumentation i forhold præsentation af resultaterne af egen forskningsundersøgelse (dvs. deres eksmensopagve)

Hjælpemidler
Alle hjælpemidler tilladt
Bedømmelsesform
7-trins skala
Censurform
Ingen ekstern censur
Kriterier for bedømmelse

Se målbeskrivelse.

  • Kategori
  • Timer
  • Holdundervisning
  • 28
  • Total
  • 28

Kursusinformation

Undervisningssprog
Dansk
Kursusnummer
APSK15756U
ECTS
7,5 ECTS
Niveau
Kandidat
Bachelor tilvalg
Kandidat tilvalg
Varighed

1 semester

Placering
Efterår og Forår
Skemagruppe
C
Kapacitet
Ca. 15 bachelor- og 15 kandidatstuderende
Studienævn
Studienævn for Psykologi
Udbydende institut
  • Institut for Psykologi
Udbydende fakultet
  • Det Samfundsvidenskabelige Fakultet
Kursusansvarlig
  • Signe Allerup Vangkilde   (15-8177757c733c846f7c7579777a72734e7e81873c79833c7279)
    Studieleder
Underviser

Helle Hundahl og Laurids Møller (Dansk Stalkning Center)

Gemt den 20-11-2023

Are you BA- or KA-student?

Are you bachelor- or kandidat-student, then find the course in the course catalog for students:

Courseinformation of students