BA-5. semester: Kirke- og Teologihistorie 3 (Årgang 2020)

Hold A og B:

Stat og kirke – et umage par

Med afsæt i senmiddelalderens diskussioner om forholdet mellem pave- og statsmagt skal vi beskæftige os med reformationens omdannelse af forholdet mellem stat og kirke, enevældens statskirke, de folkelige bevægelsers betydning for religionsfrihed og demokrati, samt de aktuelt gældende kirke- og religionsordninger i Danmark og udlandet.  

Metode:

På denne del af KH3 beskæftiger vi os med kirkehistorisk metode. Vi behandler tre sammenhængende problemstilliner: (1) kirkehistorieskrivningens historie, (2) kildekritikkens fremkomst og den moderne historieskrivning og (3) de fortolkningsproblemstillinger, som kirkehistorien implicerer.

Kursets historiografiske del behandler kilder, som er særlig udvalgt med henblik på undervisningen på KH3 og dets tema om stat og kirke. Vi læser uddrag fra kilder, der strækker sig fra evangeliernes historiekonstruktion til det 17. århundredes kirkehistorier.

Kursets behandler også forholdet mellem studiet af kirkehistorien og de moderne videnskaber og deres opståen og udvikling fra og med oplysningstiden. Vi undersøger, hvordan historieskrivningen generelt og kirkehistorien specifikt påvirkes af den nyorientering, der her finder sted.

På kurset diskuterer vi også løbende de teologiske og hermeneutiske udfordring som kirkehistorieskrivningen rejser som disciplin inden for den videnskabelige teologi. Vi fokuserer særligt på opfattelser hos danske kirkehistorikere i det 20. århundrede, men inddrager også nyere perspektiver som kirkehistorie og globalhistorie, kirkehistorie og kønsteori, samt kirkehistorie og samtidshistorie.

Udgangspunktet for kurset er Sebastian Olden-Jørgensens Til kilderne! Introduktion til historisk kildekritik, som med fordel kan anskaffes inden semesterstart.

Kildetekster uploades til Absalon, hvor der også vil være links til forskningsartikler i REX. Kilderne læses på originalsproget: Oversættelser, hvor de findes, vil også være tilgængelige.