Kursus i medicinsk celle- og vævsbiologi, molekylær biomedicin

Kursusindhold

Kurset baserer sig på grundlæggende elementer af biokemi, biofysik, celle- og molekylærbiologi samt generel histologi med det formål at give en grundlæggende forståelse af cellers struktur og funktion samt organisering af celler i væv.

Engelsk titel

Course in Medical Cell and Tissue Biology, Molecular Biomedicine

Uddannelse

Bacheloruddannelsen i molekylær biomedicin - obligatorisk

Målbeskrivelse

Viden

Protein struktur og funktion 

  • Redegøre for aminosyrers hovedgruppeinddeling
  • Redegøre for proteiners organisering i primær-, sekundær-, tertiær- og kvaternærstruktur
  • Definere begreberne proteindomæne og subunit
  • Beskrive enzymers generelle funktionsmekanisme
  • Beskrive feedback mekanismer
  • Redegøre for allosterisk regulering
  • Angive forskellige post-translationelle modifikationer 
  • Redegøre for udvalgte metoder til analyse af protein struktur og funktion

 

Membranstruktur 

  • Redegøre for cellemembraners generelle sammensætning, struktur og fysisk/kemiske egenskaber
  • Angive rimelige værdier for ionkoncentrationer i ekstra- og intracellulærvæsken
  • Redegøre for princippet bag osmose
  • Redegøre for membranproteinstruktur og -forankring

 

 Membrantransport og Membranpotentialet 

  • Redegøre for iontransport gennem en cellemembran
  • Definere og anvende et ligevægtspotential
  • Forklare og anvende et membranpotential
  • Redegøre for betydningen af Na+/K+-pumpen
  • Redegøre for passiv, sekundær aktiv og aktiv transport

 

Intracellulær proteinsortering 

  • Beskrive de tre overordnede mekanismer som cellen bruger til at importere proteiner til organeller
  • Beskrive den overordnede strategi i protein import (signal-sekvenser, receptorer og import-proteiner)
  • Beskrive cellens sekretoriske pathway
  • Redegøre for hvorledes proteiner føres til endoplasmatisk reticulum
  • Beskrive hvorledes sekretoriske proteiner overføres til ER lumen
  • Beskrive hvorledes forskellige typer af membranproteiner indsættes i ER-membranen
  • Beskrive modifikationer af proteiner i ER 
  • Redegøre for de overordnede mekanismer bag vesikel transport
  • Beskrive protein modifikationer i Golgi apparatet samt sortering til sekretoriske granula, lysosomer og celleoverfladen i TGN
  • Beskrive forskellen på konstitutiv og reguleret sekretion (exocytose)
  • Beskrive proteinimport til kernen, mitochondrier og peroxisomer
  • Beskrive phagocytose, pinocytose og autophagy
  • Redegøre for receptor-medieret endocytose og de intracellulære pathways for endocyteret materiale
  • Beskrive lysosomets opbygning og funktion, samt hvor i cellen proteiner sorteres til dette organel

 

Mitochondrier og peroxisomer 

  • Beskrive mitochondriers morfologi
  • Redegøre for hypotesen om mitochondriets prokaryote oprindelse
  • Beskrive sammenhængen mellem elektrontransportkæden, den elektrokemiske gradient og ATP-syntese
  • Redegøre for mitochondriers iltforbrug (oxidativ metabolisme)
  • Beskrive mitochondriers nydannelse og proteinimport
  • Redegøre for maternal nedarvning, mitochondriel segregering og heteroplasmi
  • Beskrive peroxisomers dannelse, proteinimport og funktion

 

Cytoskelettet 

  • Beskrive opbygning og lokalisation i cellen af aktinfilamenter, mikrotubuli, samt intermediær filamenter
  • Beskrive strukturelle funktioner for aktin, mikrotubuli, samt intermediær filamenter
  • Beskrive dynamik af aktinfilamenter og mikrotubuli (vækst og nedbrydning)
  • Redegøre for polariseret transport af vesikler på aktin og mikrotubuli.
  • Beskrive cellemigration
  • Beskrive cytoskelettets betydning for kernemembranens integritet
  • Redegøre for betydningen af visse cytoskelet-associerede proteiner
  • Beskrive intermediære filamenters vævsspecifikke forekomst

 

Celle-celle og celle-ECM interaktioner 

  • Beskrive kommunikerende, adhærerende, og okkluderende celle- kontakter
  • Beskrive adhæsive glycoproteiner i ECM
  • Beskrive cellereceptorer (integriner) for adhæsive ECM glycoproteiner
  • Redegøre for cellekontakters betydning for opretholdelse af epithelers integritet

 

DNA og kromosomer 

  • Redegøre for DNA struktur og funktion
  • Redegøre for kromatinstruktur herunder histoner og nukleosomer
  • Redegøre for histonmodifikationer og deres biologiske funktion
  • Redegøre for begreberne eukromatin og heterokromatin
  • Beskrive telomere og centromere
  • Redegøre for begrebet genom
  • Redegøre for begreberne gen og kromosom
  • Beskrive et eukaryot gen

 

DNA replikation og repair 

  • Redegøre for DNA polymerasens funktion
  • Redegøre for replikationsmekanismen
  • Redegøre for funktion af telomerase og biologisk betydning af telomere
  • Redegøre for hvordan mutationer kan opstå
  • Redegøre for proofreading og mis-match repair mekanisme og deres biologiske betydning
  • Redegøre for excision repair
  • Redegøre for den biologiske betydning af homolog rekombination og non-homolog end-joining

 

Transskription 

  • Redegøre for RNA hovedtyperne
  • Redegøre for RNA polymerase funktion
  • Redegøre for en promoters funktion, herunder TATA-boks og transskriptionsinitiering
  • Redegøre for funktionen af generelle (basale) transskriptionsfaktorer
  • Redegøre for transskriptionens faser (initiering, elongering og terminering)
  • Redegøre for forskelle og ligheder mellem pro- og eukaryot transskription

 

RNA processering 

  • Redegøre for forskelle og ligheder mellem pro- og eukaryot mRNA
  • Forklare mRNA processering, herunder capping, splejsning og polyadenylering
  • Redegøre for exons og introns og deres relation til mRNA splejsningsprocessen
  • Redegøre for funktionen af snRNA i RNA splejsning
  • Redegøre for alternativ mRNA processering  (splejsning) og den biologiske funktion heraf, herunder betydningen af nonsense-mediated decay (NMD)

 

Translation 

  • Redegøre for den genetiske kode og translation af en mRNA i forskellige læserammer
  • Beskrive tRNA struktur og funktion
  • Beskrive aminoacyl tRNA-synthetase funktion
  • Beskrive ribosom struktur og funktion, herunder rRNA funktion
  • Redegøre for translations-initiering, -elongering og -terminering
  • Redegøre for forskelle og ligheder mellem pro- og eukaryot translation
  • Redegøre for proteasomet og dets funktion
  • Redegøre for ribozym og RNA foldning

 

Transskriptionel og post-transskriptionel genregulering 

  • Redegøre for de forskellige niveauer i genregulering
  • Redegøre for protein-DNA genkendelse
  • Redegøre for transskriptionsregulatorers struktur og funktion
  • Redegøre for enhancer og repressor funktion
  • Redegøre for begrebet epigenetik
  • Redegøre for DNA methylering og den biologiske funktion heraf
  • Redegøre for kromatins rolle i cellulær genregulering og epigenetik
  • Redegøre for forskelle og ligheder mellem pro- og eukaryot  gen-organisation og genregulering (herunder begrebet operon)
  • Redegøre for hvordan alternativ splejsning og alternativ polyadenylering fører til forskellige mRNA isoformer
  • Redegøre for betydningen af 5´- og 3´-UTR regioner for funktionen af mRNA
  • Beskrive miRNA’er og deres funktion
  • Beskrive siRNA’er, deres virkningsmåde og eksperimentielle anvendelse

 

Genom og genom evolution 

  • Redegøre for hvordan genetiske variationer kan opstå
  • Redegøre for hvordan punktmutationer kan ændre reguleringen af et gen
  • Redegøre for hvordan familier af relaterede gener kan opstå ved DNA duplikationer
  • Forklare hvilke informationer der kan opnås ved ”comparative genomics”
  • Redegøre for transposoner og vira
  • Redegøre for opbygning og analyse af det humane genom

 

Mikroskopi af celler og væv 

  • Angive de principielle forskelle mellem lysmikroskopi (gennemlys og fluorescens) og elektronmikroskopi
  • Redegøre for cellebestanddeles farvbarhed med hæmatoxylin og eosin og sammen-hængen med cellens aktivitetsniveau
  • Beskrive udvalgte cellers og vævs farvbarhed med PAS (Perjodsyre-Schiff), alcian blue, toluidinblå, VGH (Van-Gieson Hansen), orcein, osmiumtetraoxid og sølvfarvning
  • Redegøre for princippet ved immunhistokemisk farvning (immunperoxidase og immunfluorescens)

 

Overfladeepithel 

  • Klassificere og diagnosticere overfladeepitheler
  • Beskrive laterale og basale adhæsionsmekanismer i epitheler
  • Beskrive apikale specialiseringer i epitheler
  • Beskrive opbygning og betydning af basalmembraner
  • Redegøre for sammenhæng mellem den strukturelle opbygning af et epithel og dets funktion

 

Kirtler og sekretion 

  • Beskrive organisering af ”sekretionsapparatet” i forskellige typer af secernerende celler
  • Identificere secernerende celler i egnede præparater/billeder (EM/LM) på grundlag af morfologiske karakteristika
  • Beskrive konstitutiv og reguleret sekretion i forskellige celletyper
  • Inddele exokrine og endokrine kirtler på baggrund af histologisk opbygning såvel som sekretionsmekanisme

 

Muskelhistologi 

  • Identificere og beskrive opbygningen af de tre typer muskelvæv
  • Redegøre for forskelle og ligheder mellem skelet, hjerte- og glat muskulatur såvel lysmikroskopisk som ultrastrukturelt.
  • Redegøre for opbygningen af et sarcomér
  • Beskrive opbygning og funktion af en motorisk endeplade

 

Nervevæv 

  • Identificere og beskrive neuroner og gliaceller
  • Redegøre for strukturen af synapsen og dens funktion
  • Beskrive myelinisering i CNS og det perifere nervesystem
  • Beskrive perifere nerver
  • Beskrive motoriske og sensoriske endeorganer, herunder muskelten
  • Beskrive blod-hjernebarrieren og dens funktion

 

Bindevæv 

  • Beskrive og diagnosticere bindevævstyper (løst, tæt regelmæssigt og uregelmæssigt bindevæv samt fedtvæv)
  • Redegøre for bindevævs-cellernes og intercellulærsubstansens opbygning og funktioner
  • Beskrive bindevævets blodderiverede cellers struktur, funktion og dynamik – herunder migration fra blod til løst bindevæv



Brusk & Knoglevæv 

  • Identificere og beskrive opbygningen af de forskellige typer brusk og knoglevæv
  • Identificere og beskrive de cellulære og ekstracellulære elementer i brusk og knoglevæv
  • Redegøre for cellernes og intercellulærsubstansens opbygning og funktion
  • Beskrive bruskdannelse og de forskellige typer bruskvækst
  • Identificere og beskrive intramembranøs (desmal) og endochondral ossifikation
  • Forklare knogledannelsens, knoglevækstens, og knogleremodelleringens forskellige faser

 

Blod 

  • Beskrive blodets formede elementer, fordeling morfologi og funktion
  • Beskrive betydning af variationer i antallet af givne celletyper i perifert blod
  • Beskrive det hæmopoietiske & vaskulære rums struktur og funktion
  • Angive de vigtigste karakteristika for stamceller og progenitorceller
  • Beskrive udviklingen af leukocytter og erythrocytter med vægt på de morfologiske karakteristika
  • Beskrive dannelsen af megakaryocytter/thrombocytter

 

Blodkar 

  • Beskrive den trilaminære opbygning af karvæggen i større kar
  • Redegøre for funktioner af endothel, muskelceller og elastiske membraner i kar
  • Redegøre for endothelcellers tight junctions og deres betydning
  • Klassificere de enkelte dele af karsystemet
  • Identificere kar s i histologiske væv

 

Cellesignalering 

  • Redegøre for kontaktafhængig, endokrin, neuronal og para- og autokrin signalering
  • Redegøre for at cellesignalering via receptor tyrosin kinaser, G-protein koblede receptorer og intracellulære receptorer

 

Cellecyklus & Celledeling 

  • Beskrive statiske, stabile, og fornyende cellepopulationer i væv
  • Redegøre for de forskellige faser i cellecyklus og for check point-kontrol
  • Redegøre for mitosens stadier morfologisk
  • Anvende grundlæggende viden om M-Cdk medieret regulering af kromosom kondensering, tentrådsapparatet, kernemembran-vesikulering og APC aktivitet til at beskrive mitosens stadier morfologisk

 

Apoptose 

  • Redegøre for fysiologiske karakteristika ved apoptose
  • Definere forskelle mellem apoptose og nekrose
  • Redegøre for aktivering og funktion af caspaser og Bcl-2 protein familien
  • Redegøre for intrinsic og extrinsic apoptose pathway 

 

Vævsdannelse og regeneration

  • Angive de vigtigste karakteristika for stamceller og progenitorceller
  • Beskrive induced pluripotent stem cells (iPSCs)
  • Redegøre for hovedtrækkene i de forskellige faser af vævsregeneration

 

Cancer 

  • Beskrive cancercellens generelle karakteristika 
  • Beskrive mutageners egenskaber og redegøre for den tidsmæssige relation mellem eksponering til mutagenet og malign transformation
  • Anvende grundlæggende viden om cancercellers karakteristika samt signaleringsveje i non-neoplastiske celler til at identificere onkogener og tumor suppressors

 

Metoder

Redegøre for udvalgte molekylær biologiske og bioteknologiske metoder

 

Færdigheder

  • Anvende grundlæggende vævslære til at diagnosticere de fire store vævsklasser ved VIRMIK

  • Anvende grundlæggende principper i molekylærbiologiske og bioteknologiske metoder til at tolke videnskabelige forsøg

 

Kompetencer

  • Bruge ovenstående viden til at inddrage principper og forskningsresultater (analyseret med basale statistiske metoder) i medicinske sammenhænge og problemstillinger til selvstændig hypotese

 

 

 

Forelæsninger, studenteraktiverende holdundervisning og øvelsesundervisning inklusive obligatoriske forberedelsestest og efterbehandlingstimer

Primær lærebog i cellebiologi:

Alberts et al., Essential Cell biology, 5. udgave.

Sekundær lærebog i cellebiologi:

Alberts et al., Molecular Biology of The Cell, 6. udgave

Histologi:

Genesers Histologi, 2020 eller Pawlina, Histology, 8. udgave

Kurset evalueres ved integreret eksamen i medicinsk celle- og vævsbiologi inklusive excitable celler.

De studerendes arbejdsbelastning afspejler den samlede ECTS-vægt for kursus i medicinsk celle- og vævsbiologi, kursus i excitable celler samt integreret eksamen i medicinsk celle- og vævsbiologi inklusive excitable celler.

Kollektiv
ECTS
0 ECTS
Prøveform
Kursusdeltagelse
Prøveformsdetaljer
Obligatoriske forberedelses test, laboratorieøvelser samt mundtlig afrapportering ved efterbehandlingstimer.

Bestået kursusattest er betingelse for deltagelse i "Integreret eksamen i medicinsk celle- og vævsbiologi inklusiv excitable celler, molekylær biomedicin". Se venligst mere under beskrivelsen for eksamen.
Hjælpemidler
Alle hjælpemidler tilladt
Bedømmelsesform
bestået/ikke bestået
Censurform
Ingen ekstern censur
En intern bedømmer
Kriterier for bedømmelse

For at opnå kursusattest på baggrund af godkendt deltagelse i øvelsesundervisning og godkendt afrapportering skal den studerende kunne:

  • Beskrive og forstå funktionen af cellens DNA, RNA og protein
  • Beskrive og forstå genregulering samt opbygning af genomet
  • Beskrive cellens sekretoriske pathway
  • Redegøre for, hvorledes proteiner føres til endoplasmatisk reticulum
  • Beskrive proteinimport til kernen og mitokondrier
  • Anvende grundlæggende principper i molekylær biologiske og bioteknologiske metoder, basal statistik samt udvalgte databaser til at tolke egne eksperimenter

 

 

  • Kategori
  • Timer
  • Forelæsninger
  • 52
  • Holdundervisning
  • 79
  • Forberedelse (anslået)
  • 194
  • Praktiske øvelser
  • 16
  • Eksamen
  • 5
  • Total
  • 346

Kursusinformation

Undervisningssprog
Dansk
Kursusnummer
SMOB15004U
ECTS
0 ECTS
Niveau
Bachelor
Varighed

1 semester

13 uger
Placering
Efterår
Skemagruppe
Undervisningen ligger man-fre 8-18
Kapacitet
72 deltagere
Studienævn
Studienævn for det Biologiske Område
Udbydende institut
  • Institut for Cellulær og Molekylær Medicin
Udbydende fakultet
  • Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
Kursusansvarlig
  • Katerina Tritsaris   (5-6f78766d784477797268326f7932686f)
Hvis du har behov for at kontakte studiesekretæren, kan du se hvem der er kursets studiesekretær på AUS’ kontaktliste: https:/​/​sund.ku.dk/​kontakt/​aus-medarbejderoversigt/​#Studieservice
Gemt den 16-03-2022

Are you BA- or KA-student?

Are you bachelor- or kandidat-student, then find the course in the course catalog for students:

Courseinformation of students