Kommunikation og retorik i en juridisk og tværfaglig kontekst (Cand. soc. i jura)

Faget har en række formål, som til sammen styrker de studerendes metodiske evner.

For det første lærer de studerende teorier om vellykket kommunikation og retorik, som sætter dem i stand til på et metodisk bevidst grundlag at formulere sig på en måde, så teksten er tilpasset den læser eller det publikum, man henvender sig til. Det er en afgørende færdighed i enhver professionel sammenhæng og samtidig et centralt kendetegn for cand.soc.-uddannelsens kandidater, fordi de skal kunne arbejde kvalificeret i tværfaglige grupper.

For det andet understøtter fagets fokus på juridisk terminologi og retorikkens topik- og argumentationslære de studerendes færdigheder i juridisk metode: både analyse og fortolkning af retskilder og juridisk argumentation.

For det tredje udgør fagets teorier et bindeled mellem de studerendes professionsfaglige viden og deres juridiske viden, fordi juridisk kommunikation og retorik ser juristers arbejde med tekster i den kontekst, teksterne skal fungere i, dvs. det problem, de skal løse, det formål, de har, den læser, de er rettet imod, og den rolle tekstens forfatter spiller (hvilken vidensbaggrund og autoritet trækker vedkommende på).

I stikord er indholdet af kurset som følger:

• Kommunikationsforståelse: kommunikation som information, overbevisning og handling.
• Situationslære: God kommunikation er altid tilpasset konteksten
• Genrelære: Frie og bundne; mundtlige og skriftlige; specielt juridiske
• Sproglære: Læren om valget af sproglige virkemidler
• Terminologilære: Læren om koblingen mellem sprog og viden
• Argumentationslære: Kunsten at finde og etablere præmisser i en argumentation (topik) og at bygge et argument op, så det leder frem til den konklusion man vil opnå (Toulmin)