Moderne Kultur: Kulturhistorie: forløb 2: Umulige landskaber: Kunst, politik og esoterik

Siden starten af det 19. århundrede har den vestlige kulturhistorie været gennemsyret af en forestilling om, at vi står på grænsen til det radikalt nye, til en ukendt fremtid, man ikke kan forestille sig, fordi den produceres af en kombination af evolution og teknologi, der overskrider det menneskelige begrebsapparatur. Emne 2 undersøger forholdet mellem kulturel produktion (kunst, litteratur, film, musik, etc) og en spekulativ fremtid, hvor kulturen eksplicit har været optaget af ikke bare at beskrive og kortlægge denne fremtid, men af at producere den, ofte på baggrund af et engagement med en mindst lige så spekulativ fortid.

Undersøgelsernes afsæt er en kortlægning af alternative moderniteter og andre vidensformer, som de er kommet til udtryk gennem primært ’det mærkelige’ (the weird) som æstetisk kategori. Kurset spænder derfor vidt – fra kunst, politik og okkultisme til surrealisme, sære spejderbevægelser og science fiction – og følger en skjult tråd fra sidst i 1800-tallet til i dag. Undervejs opbygger vi en fortolkningsramme, hvor vi analyserer, hvilke alternative temporaliteter de respektive forestillingsverdener er præget af, samt hvordan de kan begribes, selv om de ofte er postuleret ukendte og uerkendbare.

Det mærkelige kredser om det, der er Udenfor, det, der er Andet, det, som kunne være. Det handler om både en anden form for væren og en anden form for erkendelse, og det kan derfor altid læses politisk-utopisk. Det finder sted i et rum af psykologisk liminalitet, hvor et ofte okkult islæt kan ses som en intervention i et psykogeografisk terræn. Denne indre drejning skal måske ses i takt med, at den ydre virkeligheds handlingsmuligheder opfattes som håbløse. I stedet ønskes – gennem drømme, visioner og åbenbaringer - at kombinere videnskab og tro til et nyt system, hvor både mennesket og dets omgivelser forandrer og forandres, og hvor det mærkelige stiller spørgsmål til konsensusvirkeligheden.

To gennemgående temaer, ét synkront og ét diakront, vil være forsøget på at skabe nye 'virkelighedstunneler' gennem en brug af fiktion som strategi til at transmutere verden, samt forsøget på at etablere et andet forhold til ikke blot naturen, men også os selv.