Moderne Kultur/Kunsthistorie: Kulturpolitisk emne: Censurens kulturpolitik

Kursusindhold

En af de mest effektive måder, hvorpå nationalstater og andre magtfulde aktører har interveneret – og fortsat intervenerer – i kunst- og kulturlivet, er ved at udøve forskellige former for censur. I dette kulturpolitiske kursus vil vi undersøge udøvelsen af censur i Europa og USA i den moderne epoke ud fra tre perspektiver: For det første vil vi undersøge og sammenligne de politikker, der har ligget til grund for udøvelse af censur i fx Frankrig, USA og DDR (de kulturpolitiske principper). For det andet vil vi studere de måder, hvorpå censurpolitikker er blevet ført ud i livet i forskellige perioder og lande (de kulturpolitiske processer). For det tredje skal vi analysere de tilsigtede og utilsigtede reaktioner, de censurende tiltag har afstedkommet blandt forfattere, billedkunstnere, filmskabere m.fl. (de kunstneriske effekter af kulturpolitikken).

 

Med udgangspunkt i dette trefoldige perspektiv vil vi undersøge fem censurhistoriske cases: Første undervisningsgang vil vi studere den berømte retssag imod Gustave Flauberts Madame Bovary, som blev anklaget, omskrevet og til sidst frifundet for obskønitet (1856-57). Anden undervisningsgang vil vi undersøge de franske, tyske og danske myndigheders bestræbelser på at censurere de mange antiautoritære og potentielt revolutionære satireblade, der så dagens lys i det 19. og tidlige 20. århundrede. Tredje undervisningsgang vil vi fokusere på den amerikanske filmindustris selvpålagte men ikke desto mindre særdeles indflydelsesrige censurguide kendt under navnet The Hays Code (1934-68). Fjerde undervisningsgang vil vi granske den gennemorganiserede og vidtforgrenede men officielt ikke eksisterende censurpraksis i det kommunistiske Østtyskland (1949-89). Femte undervisningsgang vil vi beskæftige os med nogle af de aktuelle forsøg på at censurere blasfemiske fremstillinger af Islam – forsøg som ikke kun er blevet iværksat af islamistiske terrorister, men også af internationale organisationer som IOC (1989 til i dag). Den sjette og sidste undervisningsgang vil bestå i en heldags workshop, hvor vi sammen arbejder på at udvikle jeres idéer til opgaver.

 

Som den overordnede teoretiske ramme vil emnekurset tage udgangspunkt i den forskningstrend, der i de senere år er blevet kendt under betegnelsen New Censorship Theory. For at sætte os ind i denne forskning, vil vi læse en række toneangivende nyere tekster om censur af Pierre Bourdieu, Judith Butler, Nora Gilbert, William Olmsted m.fl. En central pointe i denne forskning er, at censur ikke udelukkende er en repressiv magt, der kvæler kunsten og kreativiteten, men også en produktiv kraft, der ansporer eller inspirerer forfattere, billedkunstnere og filmskabere til at opfinde nye kunstneriske udtryksformer. Eksempelvis har Gilbert og Olmsted argumenteret for, at censuren har bidraget til at gøre den modernistiske kunst mere underspillet, alluderende, indirekte og tvetydig. Det, man ofte betragter som den modernistiske kunsts adelsmærke, er således forstået også er produkt af censurens kulturpolitik.

 

Imidlertid kan man spørge, om den moderne censurpolitik ikke også har givet anledning til andre kunstneriske opfindelser – fx til opfindelser af særlige censurkritiske motiver eller nye selvcensurerende karakterer? Måske kan vi udvide og fortsætte den igangværende forskning ved ikke udelukkende at se på de kulturpolitiske principper og processer, der kendetegner moderne censurbestræbelser, men også inddrage de kunstneriske reaktioner, de har fremprovokeret i forskellige historiske perioder og kulturelle kontekster. Med andre ord giver dette emnekursus ikke kun et tilbageskuende indblik i en etableret forskningstradition; det giver også mulighed for at videreudvikle en ny og spirende forskningstradition. 

 

Engelsk titel

Cultural Policy: The Cultural Policy of Censorship

Uddannelse

Moderne Kultur og Kunsthistorie

Kurset består af en blanding af forelæsninger ved underviseren, oplæg ved læsegrupperne, diskussioner in plenum og fælles analyser af konkrete tekster og cases. Det forventes at hver læsegrupper bidrager med mindst ét eksempel på et værk, der indeholder elementer, der kan tolkes som en reaktion på censur.

Kurset slutter i en heldags-workshop, hvor de studerende vil få mulighed for at arbejde selvstændigt og i grupper med deres individuelle opgaver. Op til workshoppen afleverer de studerende en problemformulering og en disposition til underviseren og til de øvrige medlemmer af deres læsegruppe. Til workshoppen får de feedback

Kurset er baseret på et kompendie, der indeholder en række kulturpolitiske, kulturhistoriske og kulturteoretiske tekster. Deltagere kan med fordel forberede sig ved at læse følgende tekster fra kompendiet:

 

Carole Rosenstein: ”Forms of State Intervention I: Regulation”. Understanding Cultural Policy. New York: Taylor & Francis 2018.

 

Matthew Bunn: “Reimagining repression: New Censorship Theory and After”. History and Theory 54:1 (2015), 25-44.

 

Pierre Bourdieu: “Censorship and the Imposition of Form”. Language and Symbolic Power. Cambridge: Polity Press 1991.

 

Judith Butler: “Implicit Censorship and Discursive Agency”. Excitable Speech: A Politics of the Performative. New York: Routledge 1997.

 

Robert Darnton: “Introduction”. Censors at Work: How States Shaped Literature. New York: Norton and Company 2014.

 

Nora Gilbert: “The Joy of Censorship”. Better Left Unsaid: Victorian Novels, Hays Code Films, and the Benefits of Censorship. Stanford: Stanford University Press 2013.

 

William Olmsted: “The Walz of Censorship”. The Censorship Effect: Baudelaire, Flaubert, and the Formation of French Modernism. New York: Oxford University Press 2015.

Kurset er ét ud af tre kulturpolitiske kurser tilbudt i dette semester, der konstituerer anden halvdel af et kulturpolitisk modul (den første del er det obligatoriske kursus Cultural Policy – Theory, Method & Analysis, som bliver undervist i første del af semestret). De studerende skal derfor vælge enten dette kursus, Digital Cultural Politics eller Demokratisering af kunst og kulturelt demokrati.

Mundtlig
Individuel
Kollektiv
Løbende feedback i undervisningsforløbet
Peerfeedback (studerende giver hinanden feedback)
ECTS
15 ECTS
Prøveform
Skriftlig aflevering
Hjælpemidler
Alle hjælpemidler tilladt
Censurform
Ingen ekstern censur
Kriterier for bedømmelse
  • Kategori
  • Timer
  • Forelæsninger
  • 28
  • Forberedelse (anslået)
  • 140
  • Eksamen
  • 42
  • Total
  • 210

Kursusinformation

Undervisningssprog
Dansk
Kursusnummer
HMKK03613U
ECTS
15 ECTS
Niveau
Kandidat
Varighed

1 semester

Placering
Efterår
Skemagruppe
Efterårssemesteret 2022
Kapacitet
35
Studienævn
Studienævnet for Kunst- og Kulturvidenskab
Udbydende institut
  • Institut for Kunst og Kulturvidenskab
Udbydende fakultet
  • Det Humanistiske Fakultet
Kursusansvarlig
  • Dennis Meyhoff Brink   (3-697267456d7a7233707a336970)
Underviser

Dennis Meyhoff Brink

Gemt den 21-03-2022

Are you BA- or KA-student?

Are you bachelor- or kandidat-student, then find the course in the course catalog for students:

Courseinformation of students