Kunsthistorie: Kunsthistoriefaget i dag: Historicitet, materialitet og medialisering

Kursusindhold

I kurset ”Kunsthistoriefaget i dag” ser vi på, hvad kunsthistorie egentlig er i dag, og diskuterer, hvor kunsthistoriefaget bevæger sig hen. Igennem undersøgelser af aktuelle teoretiske og metodiske problemstillinger i fagfeltet genbesøges og udfordres kunsthistoriske grundlagsproblemer i lyset af de transdisciplinære åbninger og dialoger, som præger kunsthistoriefagets virkefelt i dag. Kurset er bygget op af tre tematiske moduler, der danner ramme for skiftende teoretiske og metodiske nedslag under overskrifterne ’materialitet’, ’historicitet” og ’medialisering’. Disse tre moduler er baseret på aktuel forskning og vil give indsigt i samspillet mellem teoretiske spørgsmål og det faktiske arbejde, kunsthistorikere udøver i dag.

MATERIALITET (v. Maria Fabricius Hansen)
Modulet ”materialitet” retter fokus mod de forskellige måder som spørgsmål om materialitet og materialismer er blevet taget op på i kunsthistoriefaget. Med afsæt i renæssancens billedkunst og arkitektur ser vi på, hvilke sammenhænge, der kan drages mellem materialitet og betydning, teknik, form og udtryk. Der er tale om en periode, hvor en række traditionelle materialer og teknikker erstattes eller suppleres med nye, samtidig med, at periodens visuelle kultur antager nye former og funktioner. Modulet er baseret på læsning af en række nyere kunstvidenskabelige tekster kombineret med kildetekster fra perioden og introducerer også kort til ’teknisk kunsthistorie’, som er betegnelsen for en faglighed, hvor iagttagelser baseret på tekniske undersøgelser i forbindelse med restaureringspraksis bringes i spil i kunsthistoriske analyser.

HISTORICITET (v. Anna Weile Kjær)
Historicitetsmodulet søger at diskutere forskellige tids- og historieforståelser i kunsthistoriefaget, med særlig vægt på hvorledes debatter i nutiden er med på at forme vores forståelse af den (kunst)historiske fortid. Dette inkluderer spørgsmål om genforhandlinger af den kunsthistoriske kanon, museale og kuratoriske fremstillinger af kunstens historicitet og historiepolitik som en væsentlig tematik i kunsten i dag. Et særligt fokus i dette modul vil være spørgsmålet om anakronisme. Begrebet anakronisme udfordrer på et grundlæggende plan forståelsen af kunsthistorien som progressiv, lineær og af periodebegrebet (hvor den ene periode følger den næste som en reaktion på det umiddelbart forudgående). I dette modul vil vi undersøge fortidige fænomeners evne til at sprænge det historiske kontinuum og se på, hvorledes potente forbindelser mellem nutid og fortid kan afsløre hidtil skjulte sider af historien.

MEDIALISERING (v. Amalie Skovmøller).
Modulet medialisering vil stille skarpt på betydningen af reproduktionen af værker i kunsthistorien igennem forskellige medier og materialer og størrelser og som spredt over forskellige kontekster og opstillinger med særlig fokus på offentlige monumenter. Ved at inddrage forskellige cases, herunder særligt skulpturelle monumenter, vil modulet analysere og diskutere værkernes mobilitet og reproducerbarhed, samt de netværk og reproduktions-teknikker, der har defineret kunsthistoriefaget fra 1700-tallet til i dag. Vi skal sammen undersøge billedhuggerens kunstneriske praksis i skabelsen af skulpturer, fra ler-model til gipsafstøbning og til marmorhugning eller bronze-figur, og skulpturens cirkulation, opstillinger, reproduktion og vedligehold. Vi vil bl.a. genbesøge den såkaldte ”buste-sag”, hvor gipsafstøbningen af en buste af Frederik V fra 1950’erne blev nedsænket i Københavns havn i november 2020, og diskutere kunstsynet, der prægede den efterfølgende debat op imod denne skulpturforms grundlæggende reproducerbarhed.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Engelsk titel

Art history: Art History Today: Historicity, Materiality, and Medialization

Kurset er struktureret omkring tre blokke om hhv. materialitet, historicitet og medialisering, suppleret med fælles kursusgange og en fælles hel ekskursionsdag med museumsbesøg undervejs og et fælles, afsluttende seminar.
Undervisningen består af forelæsninger og øvelser, hvor de studerende arbejder aktivt med stoffet i grupper og individuelt. Kursuslitteraturen præsenterer et solidt udvalg af aktuel litteratur, som skal være udgangspunkt for individuel litteratursøgning og orientering i kunsthistoriefaget i dag.
I løbet af kurset producerer de studerende tre skriftlige øvelser: 1) Et paper på 1 side med beskrivelse af et emne og ”et problem”, 2) en synopsis med problemstilling på 2 sider og 3) et mindre essay på 3-5 sider. Feedback på disse og målrettet vejledning i udarbejdelsen af synopsis vil også indgå i kurset.

Kurset er baseret på et kompendie med tekster til fælles læsning.

Som baggrundslæsning anbefaler vi:

Belting, Hans: “The End of the History of Art? Reflections on Contemporary Art and Contemporary Art History” in The End of the History of Art?, Chicago: University of Chicago Press, 1987, s. 2-63.

Walter Benjamin: “Kunstværket i dets tekniske reproducerbarheds tidsalder” [1936], K&K 77, 1994.

Elkins, James. What Painting Is. How to Think about Oil Painting, Using the Language of Alchemy, s. 9-39. London: Routledge 1999

Mattick Jr., Paul “Mechanical Reproduction in the Age of Art”, Theory, Culture & Society, Vol 10, 1993, s. 127-147.

Smith, Terry: “The state of art history: Contemporary Art” in Art to Come: Histories of Contemporary Art, Duke University Press, Durham and London, 2019, 245-278 (særligt s. 245-258)

 

14 uger à 4 timer

Skriftlig
Mundtlig
Individuel
Kollektiv
Løbende feedback i undervisningsforløbet
Feedback ved afsluttende eksamen (ud over karakteren)
Peerfeedback (studerende giver hinanden feedback)

Der gives feedback undervejs ved mundtlige og skriftlige øvelser, både individuelt og i grupper. Desuden benyttes peerfeedback ved diverse øvelser i forbindelse med undervisningen.

Der gives mundtlig feedback sammen med karakteren i forlængelse af den mundtlige eksamen

ECTS
15 ECTS
Prøveform
Mundtlig prøve
Prøveformsdetaljer
Prøveform: Fri mundtlig prøve med skriftlig synopsis under forudsætning af aktiv undervisningsdeltagelse.
Den aktive undervisningsdeltagelse består af:
• 3 skriftlige opgaver: position paper (1 side), synopsis (2 sider) og essay (3-5 sider).
Omfang: 30 minutter inkl. votering. Der gives ingen forberedelse. En skriftlig synopsis på max. 3 sider indleveres før prøven.
Pensum: 1000-1200 normalsider.
Censurform
Ekstern censur
Kriterier for bedømmelse

Studieordning:

KA 2019 ordning

 

  • Kategori
  • Timer
  • Forelæsninger
  • 56
  • Forberedelse (anslået)
  • 280
  • Eksamen
  • 84
  • Total
  • 420

Kursusinformation

Undervisningssprog
Dansk
Kursusnummer
HKUK03311U
ECTS
15 ECTS
Niveau
Kandidat
Varighed

1 semester

Placering
Efterår
Skemagruppe
Efterårssemesteren 2022
Studienævn
Studienævnet for Kunst- og Kulturvidenskab
Udbydende institut
  • Institut for Kunst og Kulturvidenskab
Udbydende fakultet
  • Det Humanistiske Fakultet
Kursusansvarlig
  • Maria Fabricius Hansen   (8-746d6f68757a6c75476f7c7435727c356b72)
Underviser

Maria Fabricius Hansen,¨Anna Weile Kjær og Amalie Skovmøller

Gemt den 21-03-2022

Are you BA- or KA-student?

Are you bachelor- or kandidat-student, then find the course in the course catalog for students:

Courseinformation of students