Kunsthistorie: Introduktion til metode og teori

Hvad er kunsthistoriefagets genstandsfelt? Og hvordan arbejder kunsthistorikere? Selve begrebet ”kunst” har ikke altid været i brug, og det har ikke altid været brugt på samme måde eller om de samme objekter. Kurset søger at give den studerende indblik i historiske ændringer i måder at se, forstå og fortolke kunst på gennem en grundlæggende introduktion til teoretiske og metodiske retninger og perspektiver i kunsthistoriefaget.

Kurset søger at give den studerende en forståelse for baggrunden for den teoretiske og metodiske pluralisme der præger kunsthistoriefaget i dag. Modulet har således et historiografisk sigte, i det de studerende vil blive introduceret til udvalgte tekster fra kunsthistoriefagets historie. Kurset introducerer dermed både tidligere dominerende retninger inden for fagets historie samt nyere teori og metodeperspektiver, så som æstetiske, stilhistoriske, ikonografiske, fænomenologiske, semiotiske, socialhistoriske, postkoloniale og poststrukturalistiske perspektiver.

Kurset retter sig mod at opøve den studerendes færdighed i at læse teoretiske tekster, definere teoretiske begreber og perspektiver, samt at anvende dem i analytiske sammenhænge i forhold til konkrete værker. Modulet søger dermed at kvalificere den studerendes forståelse for og fortolkning af kunstværker og objekter ved at rette fokus mod teoretiske præmisser for og metodiske tilgange til kunsthistorisk praksis.

Fokus vil være på at give den studerende kompetencer i at arbejde akademisk med kunsthistoriske teori- og metodespørgsmål, med vægt på skriftlig formidling. Gennem diskussioner af forskellige kunsthistoriske arbejdsformer vil den studerende oparbejde en større bevidsthed for metoder i analytisk arbejde.