HIS 1. Lægevidenskabens historie, 1757-1948

Få overblik på Historie, BA, lektionskatalog efterår 2022

HIS 1. Lægevidenskabens historie, 1757-1948
Sygdom, lidelse og død er menneskelige grundvilkår, som alle oplever på egen krop. Ideer om hvordan denne krop så fungerer, hvordan sygdomme opstår og spredes, hvordan man bedst behandler et mavesår eller en depression er til gengæld historisk betingede og blot få eksempler på lægevidenskabelige emner som har været genstand for ophedet debat.

Vores undersøgelse af lægevidenskabens historie starter ved oprettelsen af det Kongelige Frederiks Hospital i 1757 og slutter ved oprettelsen af the World Health Organization (WHO) i 1948. Vi undersøger bl.a. hvordan oplysningstidsidealer påvirkede europæiske centralmagters ideer om sundhed og befolkningstilvækst, hvordan oprettelsen af hospitaler var medvirkende til professionaliseringen af lægefaget i løbet af 1800-tallet, samt hvorfor lægevidenskabelige gennembrud (fx antiseptik) ikke altid har vundet bred udbredelse med det samme. Endelig kigger vi på hvordan ideer om køn, socialklasse, alder og følelser har påvirket lægevidenskabelig behandling og (til tider) forsinket medicinske fremskridt.

Målet med kurset er at give de studerende en indføring i den moderne lægevidenskabs historie med fokus på Nordeuropa samt en forståelse for hvordan lægevidenskabelige fremskridt og kontroverser har påvirket ’almindelige’ menneskers liv og død.

Udover den angivne litteratur, vil de studerende vil få mulighed for at læse udvalgte arkivalier med information af personfølsom natur, bl.a. psykiatriske patientjournaler. Vi diskuterer i fællesskab de særlige etiske hensyn som skal tages når man arbejder med medicinhistorie.


Humanistisk videnskabsteori
I tilknytning til Introduktion til Historievidenskab følges en forelæsningsrække om humanistisk videnskabsteori. Her får du et kendskab til grundlæggende videnskabsteoretiske begreber og problemstillinger inden for humaniora, og forelæsningerne vil behandle relationen mellem humanistisk videnskab på et generelt plan og de mere fagspecifikke videnskabelige praksisser. Forelæsninger giver således indblik i de forskellige fagligheder og faglige identiteter, der findes på instituttet, og du stifter bekendtskab med fagenes forskellige videnskabsteoretiske traditioner og udfordringer. Du får herunder viden om, hvordan fagene er forskellige, og hvad de har til fælles ud fra de helt grundlæggende spørgsmål: Hvad er viden? og Hvordan bliver viden til?